Ålegræs. Foto: Mikael van Deurs

Flere små torsk i ålegræs end på sandbund

tirsdag 27 feb 24
|

DTU-studerende har sammenlignet livet på en ålegræseng og et stykke sandbund i Aarhusbugten.

Ålegræs spiller en væsentlig rolle i havets økosystemer. Det binder CO2 og næringsstoffer og stabiliserer bundsedimentet, hvilket er med til at beskytte vores kyster. Samtidig er ålegræsengene vigtige levesteder for mange arter – lige fra bittesmå krebsdyr til fisk som ål, havørred og torsk på forskellige livsstadier. 

Men ålegræsset er presset af flere faktorer, bl.a. stigende havtemperaturer og algevækst, der begrænser sollyset. Samlet set har vi i Danmark mistet ca. 75 % af de danske ålegræsenge over de sidste hundrede år. 

For at blive klogere på, hvilken betydning ålegræs har for torskebestanden har bachelorstuderende Johan Hauser Jacobsen og kandidatstuderende Pernille Jacobsen fra DTU lavet feltarbejdede i Kalø Vig i Aarhusbugten. Her indsamlede de data i september og oktober 2023 med hjælp fra frivillige fra projektet Kysthjælper.

To ugers feltarbejde

I begge måneder blev der fisket i en uge på samme lokalitet på henholdsvis ålegræs og sandbund i 1 meters dybde. Sandbunden blev brugt som kontrolområde for at sammenligne med, hvad der blev fanget i ålegræsset. 

Der blev fisket med forskelligt udstyr såsom kinaruser, åleruser og hummertejner. Ruserne blev sat ved solnedgang og tømt tidligt om morgenen dagen efter hver opsætning. 

Dobbelt så mange småtorsk i ålegræsset

Resultaterne var klare. Der blev fanget næsten dobbelt så mange småtorsk i ålegræsbedene sammenlignet med den bare sandbund (Figur 1). Ligeledes var der et større fødegrundlag for torsk i ålegræsset, både i udvalg og antal. 

Temperaturforskellen mellem september og oktober spillede også en væsentlig rolle. I september, hvor vandtemperaturen var over 18 grader, blev der kun fanget meget få torsk, men da temperaturen faldt til 14 grader i oktober, blev der fanget ti gange så mange. 

Derudover blev der observeret en masse fedtemøg og snyltealger, som stjæler lyset fra ålegræsset.

Søjlediagram viser antal fangede torsk på sandbund og i ålegræsbed over to ugers feltarbejde
Figur 1: Det samlede antal torsk, der blev fanget på felttur 1 (september) og felttur 2 (oktober) på ålegræsenge (blågrønne søjler) og sandbund (røde søjler). Der blev fanget væsentlig færre torsk i september, hvilket formentlig skyldes en lavere fiskeintensitet samt højere vandtemperaturer.

20 gange så mange krabber som fisk

Der blev fanget omkring 11.000 strandkrabber i løbet af de to feltperioder. Det vil sige, at der for hver fisk, som blev fanget i løbet af natten, måtte fjernes 20 strandkrabber fra redskabet. De mange strandkrabber betød også, at 8,3 % af fangsten blev ødelagt, fordi krabberne helt eller delvist fortærede fangsten. 

Længdemåling af torsk.
Figur 2: Længdemåling af torsk. Foto: Pernille Jacobsen.

Læs mere


Af Johan Hauser Jacobsen, bachelorstuderende i miljøteknologi ved DTU

 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=9a924e6b-08ec-4751-8c77-b9dd49df4179
24 JUNI 2024