Foto af Mikael van Deurs

Ny nøglefiskerrapport: De traditionelle fisk er næsten væk

torsdag 21 sep 23

Kontakt

Traditionelle danske fisk som skrubber og ålekvabber er gået stærkt tilbage. Det dokumenterer den nyeste nøglefiskerrapport, hvor DTU Aqua i samarbejde med frivillige fiskere gennem 20 år har overvåget, hvordan det står til med fiskene i vores fjorde og kystnære farvande.

Skrubben er en traditionel dansk fisk, som man normalt har forventet trives godt i de danske kystnære farvande og fjorde. Men sådan er det ikke længere, viser DTU Aquas nyeste nøglefiskerrapport, der er blevet offentliggjort i denne uge. 

Læs rapporten: Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder – nøglefiskerrapport 2020-2022

Nu viser tallene, at der næsten ingen skrubber er tilbage langs de danske kyster, og særligt grelt står det til ved den jyske østkyst og i Limfjorden. Det samme gælder ålekvabben, der ud over at være en art, vi er ved at miste, også er en indikatorart, hvis tilstedeværelse eller mangel på samme, siger noget om den økologiske tilstand i kystvandene.

Nøglefiskerrapportens konklusion er, at det generelt står ret skidt til for de traditionelle fiskearter i de danske kystfarvande. Og det bekræfter det billede, som fritidsfiskere har haft i mange år.

Frivillige fritidsfiskere så at fiskene forsvandt

Nøglefiskerrapporterne er et samarbejde med frivillige ildsjæle af fritidsfiskere, der fisketur efter fisketur indrapporterer deres fangster til DTU Aqua fra faste positioner og med samme fiskeredskaber. I perioden 2020-2022 alene er gennemført i omkring 2000 fisketure.

Nøglefiskerprojektet blev startet op for godt 20 år siden af nuværende emerita ved DTU Aqua, Josianne Støttrup, på foranledning af fritidsfiskere, der oplevede, at de gradvist fik færre og færre fisk med hjem.

Og fritidsfiskerne har år efter år fået bekræftet deres oplevelse – for skrubbens vedkommende er det gået støt tilbage hen over de seneste knap 10 år på i hvert fald syv lokaliteter, Det Fynske Øhav, Lillebælt, Ringkøbing fjord, Roskilde fjord og Isefjord, Nordlige Limfjord, Sejerøbugten og Skive fjord, inkl. Lovns bredning.

Formålet med nøglefiskerprojekterne er netop at registrere fiskefangsterne, så man kan få dokumenteret fiskeforekomster langs de danske kyster over en årrække.

Tilsammen repræsenterer de syv treårige projekter, der er mundet ud i nøglefiskerrapporter gennem 20 år, den største, længstvarende og mest sammenhængende indsats, der dokumenterer fiskebestandene langs de danske kyster.

Ålen og de invasive

Mens rapporten viser, at det ser skidt ud for skrubbe, torsk, rødspætte og ålekvabbe, viser den til gengæld en fremgang for ålen på en række lokaliteter – overalt, hvor der fiskes med ruser, fanges der ål.

Især i de sydlige områder som Fyns Øhav, Femern Bælt og Smålandsfarvandet, har man set en fremgang, men det tyder også på en fremgang for ålen i Roskilde Fjord og Isefjord.

Det har dog været en udfordring for nøglefiskerprojektet, at ålefiskeri for fritidsfiskere blev lukket med udgangen af 2022. For i takt med at de andre arter forsvandt, var ålefiskeriet stadig en motivation for at deltage som frivillig fritidsfisker.

En anden fisk er man knap så begejstret for at se i fremgang. Det er den sortmundede kutling, for den er en invasiv art, der kan fortrænge de danske arter. Den sortmundede kutling så man første gang ved Bornholm i 2008, og de nyeste data viser, at den nu har krydset Storebælt og slået sig ned i det Fynske Øhav.

Torsken har sin egen særlige historie. I Lillebælt og Vejlefjord så man i 2017 en stor mængde små torsk, og det gjorde man igen i 2022 i Lillebælt. Men i 2017 forsvandt dem, man så, før de nogensinde var store nok til at blive fanget af fiskerne. Derfor er forskerne spændt på at se, hvad der sker med dem fra 2022.

Nøglefiskerprogrammet er afgørende for overvågningen af de kystnære fisk

Det er frivillige ildsjæle, nøglefiskerne, der er drivkraften bag overvågningsrapporterne. Det er på baggrund af deres trofaste indrapporteringer fra fisketure, at DTU Aqua kan samle og behandle data.

Og som forskerne siger, er det vigtigt at holde nøglefiskerne til ilden, selvom de oftere og oftere ikke fanger noget, for overvågningen af, hvordan det står til med fiskene, kræver også viden om de dage, hvor der ikke er gået fisk i fiskeredskaberne.

Sammen med platformen Fangstjournalen (læs mere i boksen nedenfor) er nøglefiskerprogrammet den eneste systematiske, fangstrate-baserede dataindsamling i det kystnære hav i Danmark. Med nøglefiskerprojektet er der blevet skabt tidsseriedata, der dækker 17 år med garn og 20 år med ruser.

Redskaberne, der anvendes i nøglefiskerprogrammet, er ens for alle deltagerne, positionerne er fastsatte, fiskeriet foregår efter fælles retningslinjer, og der er tilstrækkelige gentagelser over året i de fleste områder. Dette gør datasættet helt unikt, da det tillader en rumlig og tidslig sammenligning samt muligheden for at følge udviklingen af de enkelte fiskearter over tid, fortæller lektor Mikael van Deurs, der er medforfatter på rapporten. 

Fakta & finansiering

Nøglefiskerprojektet 2020-2022 er finansieret af fiskeplejemidler og er et samarbejde mellem Dansk Amatørfiskerforening (DAFF), Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) og DTU Aqua.

Denne Nøglefiskerrapport er den syvende af sin art, og de treårige projekter har eksisteret siden 2002, baseret på den store frivillige indsats fra fritidsfiskere.

Foto af skrubbe på havbund af Mikael van Deurs

Nyheden er opdateret 25. september 2023 med flere oplysninger om Fangstjournalen.

Fangstjournalen samler data ind via lystfiskere

Lystfiskere, dvs. dem der fisker med fiskestang, hjælper også med at indsamle data om fiskebestandene. DTU Aqua har siden 2016 drevet den digitale platform Fangstjournalen, hvor lystfiskere via en app eller hjemmeside kan indrapportere fisketure fra hav, kyst, søer og vandløb. Hvis lystfiskerne også husker at indrapportere dage uden fangst, kan man få et indeks for, hvor langt der er mellem fangsterne i vores fiskevande, inklusive de kystnære områder.

Dermed hjælper lystfiskerne forskerne med viden om fiskebestande til brug for en god fiskepleje og forvaltning, som kan sikre sunde økosystemer og bestande at fiske på fremover. Samtidig kan forskerne via platformen formidle viden til lystfiskeren om gældende regler, fiskebiologi og meget andet.

Data i Fangstjournalen er en lidt anden type data end dem fra nøglefiskerprogrammet, men de kan supplere hinanden.

Læs mere om Fangstjournalen på fiskepleje.dk 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=6c821209-e9ea-4f97-a58c-5fbe70f94e73
18 JUNI 2024