En weekend i fiskens tegn

Fisk og deres muligheder for at overleve i de danske vandløb ved hjælp af vandløbsrestaurering er det, de 21 mænd kan samles om. De er alle sportsfiskere med fisketegn, og udsigten til senere at få halet en ørred eller to i land og sætte tænderne i friskfanget ørred lokker naturligvis også.

De 21 har valgt at tilbringe en hel weekend med at skovle gydegrus og slæbe tunge skjulesten til fiskene i Lille Høgsholtbæk i Vejle Å systemet. Og med fisk tænkes der her på ørreder, da det især er dem, denne weekends restaureringsprojekt handler om.

  
Udflugt til Kvak Møllebæk, en bæk der efter et restaureringsprojekt i 1991, stadig slynger sig fint gennem landskabet,og som har et rigt liv med blandt andet slørvinger og vårfluer og ikke mindst ørredyngel.

Vandløbsrestaurering med grus og sten

Weekendens kursus i vandløbsrestaurering er et godt miks af teori og praksis. Teorien giver nyttig viden om ørreder og deres krav til levesteder og praksis er udførelse af et konkret restaureringsprojekt og udflugter til vandløb med et varieret plante- og dyreliv. Vandløb, der netop er resultatet af vellykkede restaureringsprojekter.

En vigtig del af kurset handler om samarbejde mellem foreninger og lokale myndigheder, om hvordan man får sine idéer og planer realiseret, om hvor man kan søge om midler til konkrete restaureringsprojekter.

   
Kursisterne lægger planer, hælder gydegrus i og spreder det, så gydebankerne kommer til at ligge rigtigt i forhold til slyngninger af bækken.

Kursets højdepunkt er et konkret restaureringsprojekt. De 21 skal etablere bedre levesteder for ørrederne i en bid af Lille Høgsholtbæk ved Vejle Å. Det gør de ved først at undersøge, hvad der er galt med bækken. Det viser sig, at der er en rørlægning med et styrt på vandet, der er for højt til, at ørredyngelen kan vandre forbi. Desuden er bunden sandet og meget ensartet og uden mange steder at gemme sig for en lille fisk, og der er slet ingen gydebanker.

Løsningen bliver udlægning af gydegrus. De dannede gydebanker tjener to formål. Dels får ørrederne steder at gyde deres æg, og dels vil gydebankerne få vandet til at stige. Herved bliver styrtet ved rørlægningen mindre, så de små ørreder kan komme igennem røret og vandre ud i hele bækken. Afslutningsvis bliver der lagt nogle skjulesten og en enkelt gren ned i bækken til gavn for fisk, der vil gemme sig eller blot stå og hvile.

   
De sidste skjulesten lægges i bækken, og resultatet er en bæk med potentiale som levested for ørreder og andre fisk.

Hellere genskabe naturlige bestande end udsætte fisk

Efter endt dåd står flere og spejder ned i bækken for at se, om det ikke allerede har hjulpet, om der ikke pludselig skulle dukke et par ørreder op, men så hurtigt går det alligevel ikke. Selv om de fysiske forhold lige nu er så gode, at der kan leve ørreder og andre fisk i denne del af bækken. 

Der er flere bevæggrunde blandt de 21 for at deltage i kurset. Men flere ting går igen. Det handler om at kunne blive ved med at få en ørred på krogen, det er klart. Og det er bedst at sikre naturlige bæredygtige bestande i stedet for at bruge penge på at udsætte fisk igen og igen.

Hele holdet bag restaureringsprojektet i Lille Høgsholtbæk. 

Det med det bæredygtige, at sikre en naturlig reproduktion af fiskebestandene er da også en af målsætningerne for fiskeplejen i Danmark.

Men rigtigt mange af de 21 taler også om at gøre en indsats for noget man brænder for. Og om at man som bruger af naturen også har en pligt til at at forbedre miljøet til gavn for ikke bare dem selv som lystfiskere, men også for andre brugere og nydere af naturen.

En stor del af de 21 brugte weekenden til at udveksle idéer og erfaringer, og en enkelt uden lokalforening fandt en anden forening, der gerne ville have hans hjælp til kommende projekter.

Tekst: Suzanne Rindom.
Fotos: Finn Sivebæk og Suzanne Rindom.  

Se flere billeder fra kurset (pdf - 30 mb) 

Generelt om kurserne

Det er fiskeplejekonsulenterne ved DTU Aqua, der afholder kurserne i vandløbsrestaurering, der bliver afholdt to gange årligt. Formålet med kurserne er at give lystfiskerne kompetence til at udføre mindre restaureringsprojekter, lige fra det nødvendige papirarbejde til det praktiske med udlægning af gydegrus og sten.

Kurserne afholdes i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund, og de er gratis for medlemmer af forbundet og for medlemmer af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.

Læs mere om kurserne i vandløbsrestaurering

DTU Aqua afholdes også kurser i elektrofiskeri og i opdræt af fisk til udsætning.

Læs mere om kurser i elektrofiskeri og i opdræt af fisk til udsætning

Vandløbsrestaurering – hvorfor er det vigtigt?

Man skulle tro, at der kunne leve fisk overalt i et vandløb, hvis bare vandet ikke er forurenet. Men rent vand gør det ikke alene. Hvis der er spærringer, hvor fisk og smådyr ikke kan passere, hvis fiskene ikke kan finde egnede gydepladser eller skjulesten, så dur det ikke.

Spærringer kan være både menneskeskabte som vandkraftværker, dambrug og rørlægninger og naturlige som væltede træer og ophobede bunker af grene og kviste. Alle steder med spærringer eller vandfald vil kunne være en hindring for, at fiskene kan vandre. Selv små styrt på vandet vil forhindre de mindre fisk og smådyrene i at komme forbi.

Et af målene med vandløbsrestaurering er derfor at etablere eller forbedre vandrefiskenes passagemuligheder og gydeforhold i mindre vandsystemer. Ofte er det helt enkle og billige løsninger, der skal til, for at der kan leve ørreder og andre fisk overalt i et vandløb.

Vandløbsrestaurering er mange ting. De vigtigste midler til at etablere et levende vandløb med et varieret liv handler om både vand og bredder. Man kan:

• Udlægge skjulesten og gydegrus mange steder i vandløbet
• Skære vandplanterne, grøden, skånsomt i stedet for at fjerne den helt – et varieret planteliv giver også liv til flere dyr
• Gøre større styrt eller fald på vandet mindre ved at hæve vandstanden ved hjælp af stryg med gydegrus, så også fiskeyngelen og andre smådyr kan komme videre opstrøms
• Sikre brinkerne ved at plante træer, lægge sten eller græsmåtter ud på bund og brinker, og på den måde undgå erosion og mindske sandtransporten
• Gøre vandløbet smallere ved hjælp af dynger af marksten langs bredderne, så vandet løber hurtigere, og vanddybden øges
• Anlægge sandfang ved hjælp af fordybninger på udvalgte steder i vandløbet, så man kan nøjes med at fjerne sand enkelte steder
• Etablere vandingssteder for kreaturer, hvor bredden sikres med planker eller sten, for at undgå, at kreaturerne tramper skråningerne ned, og der kommer sand og jord i vandløbet
• Lave solide rørføringer under markoverkørsler, så der er fri passage for dyrelivet, og så brinkerne ved siden af overkørslen ikke eroderer
• Åbne rørlagte strækninger for at skabe nye levesteder for dyr og planter og fiskepassage mellem hidtil adskilte åbne strækninger
• Ændre lige strækninger til mere slyngede ved at grave eller ved blot at lægge mindre dynger af sten skiftevis ved den ene og den anden bred

Læs mere om vandløbsrestaurering

Hvor kan man søge om midler til restaurering af vandløb

Penge til vandløbsrestaurering i Danmark kommer fra den Europæiske Fiskerifond, Direktoratet for Fødevareerhverv og fra fisketegnsmidlerne.

Fiskeplejemidlerne afsætter årligt 350.000 kr. til mindre restaureringsprojekter med indsats fra lokale fiskeriforeninger. Disse tilskud dækker dog kun materialer.

Læs mere om tilskud til restaureringsprojekter

Fiskeplejeordningen og dermed også DTU Aquas kurser i vandløbsrestaurering bliver finansieret via fisketegnsmidler og dermed fra indtægterne ved salg af lystfisker- og fritidsfiskertegn.

Læs mere om fisketegn på Fiskeridirektoratets hjemmeside