Snæblen er en helt unik fisk i den danske natur – den sidste naturlige bestand, der er tilbage i Danmark, findes i Vidå i Sønderjylland, og så er snæblen nu ekstra særlig, idet spritny forskning slår fast, at den sølvblanke, slanke fisk af laksetypen, som man indtil nu har ment delte gener med fisken helt indtil for ca. 2.000 år siden, i virkeligheden udviklede sin egen genetiske linje for helt op til 7.500 år siden.
Det betyder, at den danske snæbel skilte sig ud fra helten og blev helt ’sin egen’, lige efter Danmark blev isfrit efter sidste istid, sandsynligvis i forbindelse med dannelsen af Vadehavet.
Læs den videnskabelige artikel Genomic insights on conservation priorities for North Sea houting and European lake whitefish (Coregonus spp.) om snæblen, som i denne uge er publiceret i det højtrangerende videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology
Det er forskere fra DTU Aqua i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum, der har undersøgt genomer, dvs. DNA, hos snæbel og helt fra Danmark og har sammenlignet med prøver fra helt-bestande i den tyske del af Østersøen og fra Alperne.
Spørgsmålet kunne så være, om det er en god eller en dårlig nyhed for snæblen, at den er helt alene om sine gener?
”De nye resultater understreger, hvor genetisk unik snæblen er, men også vigtigheden af at sørge for, at bestandene ikke falder yderligere. Vores resultater tyder nemlig også på, at bestanden har været så langt i bund, at det har mindsket den genetiske variation, der er så vigtig for at kunne klare sig på den lange bane,” siger seniorforsker Dorte Bekkevold
Videnskabelige kontroverser
Der har længe hersket videnskabelige kontroverser om de danske snæbler, og hvorvidt de faktisk udgør en separat art, eller blot er en ’race’ af den beslægtede laksefisk helt.
Om de danske snæbler ’bare’ er en slags helt, eller om snæblerne i Sønderjylland skal betragtes som en selvstændig art, har stor betydning for arbejdet med at bevare arten.
Hvad skal der gøres anderledes med den nye viden for at bevare snæblen?
”Den ny viden understreger med fed skrift at snæblen, selvstændig art eller ej, er noget absolut unikt, der er værd at bevare. Uddør den, vil det være et markant tab af biodiversitet”, siger seniorrådgiver Søren Berg fra DTU Aqua.
Seniorforsker Magnus Jacobsen fortsætter ”Af denne årsag giver det også mening at undersøge nærmere, hvordan vi kan hjælpe snæblen. Dette kan være ved at fjerne spærringer ved f.eks. dambrug, men også ved at indsamle viden om dens krav til gydehabitatet og opvækstområder, hvor vi stadig mangler viden. En bedre viden herom vil kunne bruges til at genoprette netop disse habitater i leveområderne, samt sikre adgang til dem, hvilket på sigt vil kunne sikre en forøgelse af bestanden.”
Det internationale råd for naturbeskyttelse, IUCN, har faktisk erklæret snæblen uddød, fordi den bestand, er levede i Rhinen er uddød. Det er forskerne bag den ny viden selvfølgelig ikke enige i. IUCN er de faglige eksperter, der foretager vurderinger af truede arter. Det der også kaldes rødlister, som de laver på internationalt niveau.
Læs mere om snæblens biologi
Men med de nye analyser har man meget mere detaljerede estimater for, hvor længe det er siden, de danske helt og snæbel holdt op med at yngle med hinanden. Og det tyder altså med det nye DNA-studie på, at snæblen i Danmark således kan siges at blive til en rigtig snæbel for omkring 7500 år siden, hvor snæblerne koloniserede vandløb i hele Vadehavsregionen.
Salte fisk
Hvis man zoomer ind på de gen-regioner, der skiller helt og snæbel, er det ofte gener, man ved har betydning for at kunne leve i saltvand, der er forskellige mellem helt og snæbel, viser de nye genetiske analyser også.
Her er helten typisk tættere knytning til ferskvand, og fisken kan kun tåle vand med lav saltholdighed. Snæblen til gengæld har tilpasset sig et liv med vandring mellem gydning i ferskvand og opvækst i saltvand – altså en markant anderledes livshistorie, som snæblen har med dette delvist salte liv.
Danmarks ansvar for snæblen
Snæblen kan i modsætning til helt tåle at leve i havvand med fuld saltholdighed.
Den sidste naturlige bestand af snæbel findes kun de ganske få steder i Sydvestjylland, primært i Vidå, og i små antal i en række andre vandløb, hvor man førhen har udsat Vidå fisk. Snæblen er i dag totalfredet.
Vidå-snæblen har dog også spillet en vigtig rolle i Tyskland og Nederlandene, hvor man har forsøgt sig med at udsætte dem i en række Vadehavstilløb for at genoprette bestanden.
Heltens og snæblens veje har nu vist sig at blive skilt for 7.500 år siden. De nye studie viser, at snæblen er en helt unik evolutionær linje. Den er lige præcis tilpasset livet i Vadehavsregionens miljø, og det har den været meget længe. Hvis snæblen forsvinder, kan den derfor ikke bare erstattes med andre helt-fisk, og dens unikke økologiske funktion i vadehavet være tabt. Danmark har dermed et stort ansvar for at passe godt på den sidste naturlige bestand i verden.
Af Anne Trap-Lind, Dorte Bekkevold, Lars Magnus W. Jacobsen og Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Arten. Snæblen hører til helt-slægten i familien af laksefisk. Snæblen kendes på sin karakteristisk lange snude og har givetvis sit navn herefter – Den Danske Ordbog siger: snæblen, substantiv: oprindelse fra tysk Schnäpel, beslægtet med snabel og sneppe.
Snæblen kan, i modsætning til helt, tåle at leve i havvand med fuld saltholdighed. Søsterarten helt kan kun tåle vand med lavere saltindhold, såsom i dele af Østersøen og nogle danske fjorde.
Det gør snæblen virkelig unik. Det er en vandrefisk, der gyder i ferskvand og vokser op i havet. Dens føde er smådyr af forskellig slags, små, krebsdyr, orme mm.
Gydning. Snæblen gyder om vinteren i vandløb med klæbende æg, der fæstner sig til vandplanter mm. Æggene klækker om foråret, larverne driver med strømmen til rolige steder i vandløbet, hvor den lever en kort tid.
Derefter vandrer snæblen ud i havet samme sommer, den er klækket.
Trusler. Skarven er en alvorlig trussel mod snæbel. I modsætning til laksen kan snæblen blive ret gammel og foretage gydevandring mange gange i løbet af sin livstid, over ni gange.
Desværre er den i modsætning til laksen ikke ret god til at springe over forhindringer i vandløbet, hvilket betyder, at den er ekstra truet af f.eks. dæmninger og andre vandløbsspærringer.
Snæblen er i dag rødlistet og totalfredet. Den blev fredet for fiskeri i DK i 1983.