For sjette år i træk bliver kønsmodne pighvarrer strøget lokalt, som en del af Fiskeplejens bestandsophjælpning af marine fisk.
I starten af juni måned i år fik fritidsfiskere og projektdeltagere besked fra erhvervsfiskere om, at de var begyndt at fange pighvarrer (Scophthalmus maximus) med ’løberogn’ ved Sjælland og Fyn. Det er et tegn på, at gydesæsonen er gået i gang i området, og at alle sejl skal sættes ind for at fange gydemodne fisk, da perioden kun varer nogle uger.
De gydeklare pighvarrer fanges og stryges for æg og sæd. De befrugtede æg opdrættes til små pighvarrer, som siden udsættes for at ophjælpe lokale pighvarrebestande.
Figur 1: Et af de store bassiner, der anvendes til opvækst af fiskelarver, på Venøsund Fisk og Skaldyr ApS på Venø i Limfjorden. Foto: Mette K. Schiønning.
Strygninger i Nordsjælland og Fåborg
Siden begyndelsen af juni er der løbende blevet strøget pighvarrer ved den sjællandske nordkyst og Fåborg. Alle strygningerne er gået godt, men desværre har kvaliteten ikke altid været god nok, så nogle af portionerne af befrugtede æg er efterfølgende gået til grunde. Det er også en af grundene til, at der – i den korte periode – bør fanges så mange forældrefisk som muligt for at øge chancen for, at den kunstige befrugtning lykkes.
Samtidigt er det vigtigt, at de genetiske retningslinjer efterleves, hvilket bl.a. betyder, at der skal anvendes et vist antal hanner og hunner, for at den genetiske diversitet bevares. Desuden blandes alle æggene og inddeles i det antal portioner, som der er hanner. Det vil sige, at hver portion æg kun befrugtes med sæd fra én han for at undgå, at en enkelt han befrugter næsten alle æggene
Fishlab står for at foretage strygningerne sammen med de lokale aktører, der også sikrer, at de befrugtede æg efterfølgende bliver transporteret til Venøsund Fisk og Skaldyr ApS i Limfjorden. Der vil æggene fortsætte deres opvækst, indtil de er blevet til 5-8 cm lange små fisk og er klar til udsætning i det område, de stammer fra (se figur 2).
Figur 2: En biolog fra Fishlab stryger gydeklare pighvarrer i samarbejde med Gershøj fritidsfiskere og erhvervsfiskeren Sven Frederiksen på sin båd ’Anne’ ved Odden havn inden turen går til Venøsund Fisk og Skaldyr ApS med de befrugtede æg. Foto: Gershøj Fritidsfiskere.
De første pighvarrelarver er klækket
Selvom det er for tidligt at sige, om strygningerne resulterer i pighvarreyngel, så ser det ind til videre lovende ud, da flere af æggene har haft gode celledelinger (se figur 3a) og efterfølgende har udviklet sig til fostre (se figur 3b). Derfor er mange af æggene netop klækket til små larver og udsat i store udendørs bassiner med masser af levende føde, hvor de forhåbentlig vil fortsætte deres vækst de næste 4-5 uger (se figur 1). Det sidste stadie inden udsætning foregår i indendørs bassiner, hvor ynglen får tørfoder og fortsætter deres opvækst, indtil de er udsætningsklare.
Figur 3: I mikroskop ses i det markerede område et æg med en god celledeling kun timer efter den kunstige befrugtning (3a). På det andet billede i det markerede område kan man se, hvordan et æg har udviklet sig til et lille foster – et såkaldt embryo (3b). Fotos: Søren Stylsvig Præst, Fishlab.
I 2022 havde Fiskeplejen sin hidtil største udsætning af pighvarreyngel baseret på lokale stamfisk, men i år kan det være, at udsætningerne slår rekord. Der er nemlig udført kunstig befrugtning på forskellige delbestande af pighvarrer i Danmark, hvilket kan betyde, at der i år kommer udsætninger på flere lokaliteter for første gang.
Fiskeplejens udsætning af pighvarrer består af et unikt samarbejde mellem undervandsjægere fra Nordkysten, fritidsfiskere fra Gershøj Fritidsfiskerforening, erhvervsfiskere fra Sjællands Odde og det sydfynske øhav samt Fjord & Bælt, hvilket vidner om vigtigheden af tværfagligt samarbejde i forbindelse med Fiskeplejens udsætning af marine fisk.
Projektet overvåges fagligt af DTU Aqua, mens Fishlab samt Venøsund Fisk og Skaldyr ApS står for strygningerne og den efterfølgende opvækst af yngel.
Projektet er finansieret af Fiskeplejens midler.
Læs mere om:
Af Mette K. Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer