I løbet af oktober og november 2023 har den marine fiskepleje udsat 7.000 pighvarreyngel fra lokale stamfisk på tre lokaliteter i Roskilde Fjord, Sejerø Bugten og Det Sydfynske Øhav. Afhængigt af opvækstforholdene vil ynglen formentlig efter 2-4 år have nået en god spisestørrelse.
Den marine fiskepleje har for fjerde år udsat pighvarreyngel (Scophthalmus maximus), der stammer fra lokale stamfisk, med det formål at ophjælpe bestanden til gavn for både biodiversiteten og fiskeriet.
På trods af flere udfordringer i løbet af processen slår udsætningen af 7.000 pighvarreyngel alligevel rekord sammenlignet med de foregående tre år, både i forhold til antallet af produceret yngel og antallet af udsætningslokaliteter. Hidtil er udsætningen kun foregået på en enkelt lokalitet.
Intentionen med den marine fiskeplejes fremtidige udsætninger af pighvarreyngel er, at antallet gradvist øges hvert år, så det i sidste ende kommer på niveau med det antal skrubbeyngel, der produceres og udsættes af den marine fiskepleje (ca. 50.000 stk.).
Antallet af gode stamfisk og håndteringen kan være begrænsende faktorer
En produktion på omkring 50.000 pighvarrer til udsætning er især afhængig af antallet af gode stamfisk, hvornår de opfiskes, og hvordan de håndteres. Erfaringen viser bl.a., at pighvarrernes gydeperiode kun varer få uger, og at for høje temperaturer har en negativ påvirkning på rogn- og sædkvalitet. Det betyder, at alle sejl skal sættes til, når hunner med ”løberogn” fanges, for så er gydesæsonen i gang. Det er også vigtigt, at fiskene holdes afkølet (under 15°C) efter fangsten for at minimere forringelse af rogn- og sædkvalitet. Andre potentielle flaskehalse kan også forekomme ved strygningen, klækningen og de tidlige udviklingsstadier.
Når ynglen først har bundslået sig, dvs. at den overgår fra at leve i vandsøjlen som en larve til en fladfisk på bunden, så er den kritiske periode i løbet af opdrættet typisk overstået, hvorefter de fleste yngel overlever indtil udsætningen.
T.v.: Pighvarreyngel udsættes ved Horne Sommerland i Det Sydfynske Øhav i midten af november 2023 af Fjord&Bælt og lokale deltagere. Foto: Fjord&Bælt.
T.h.: 5-8 cm store pighvarreyngel vises frem til fremmødte interesserede, inden de udsættes i Roskilde Fjord ved Gershøj i slutningen af oktober 2023. Foto: Fishlab.
Antal og længdemåling på stamfiskene
I nogle år har det været vanskeligt at opfiske så mange gydemodne stamfisk, som kræves for at leve op til de genetiske retningslinjer (minimum 25 gode hanner og 25 gode hunner), men i år formåede både de fynske og sjællandske grupper i samarbejde med hjælpsomme lokale erhvervsfiskere at opfiske langt over de ”gyldne” 25/25. I alt blev der opfisket og strøget omkring 170 pighvarrer fra Sydfyn og Nordsjælland til brug for produktion og opdræt af pighvarreyngel.
Stamfiskene fra Det Sydfynske Øhav blev længdemålt. Målingerne viste, at de gydemodne pighvarrehunner i gennemsnittet var mere end 10 cm større end hannerne (Figur 1). Biologisk viden viser også, at hunnerne generelt er større - også før de kønsmodner. I Kattegat er hunnerne fx kønsmodne omkring 30 cm, mens hannerne allerede er kønsmodne omkring 25 cm. Dette er dog områdebestemt, da pighvarrerne er væsentlig mindre i Østersøen, når de bliver kønsmodne.
Fra 2024 vil Fiskeplejen måle alle pighvarrestamfisk, så størrelsesfordelingerne i mellem områderne, fra fx Sydfyn og Nordsjælland, kan sammenlignes.
Figur 1: Søjlediagrammet viser længdefordelingen af de 90 opmålte pighvarrestamfisk fra Det Sydfynske Øhav. Mørkegrå søjler indikerer hunner (n = 51), og lysegrå søjler indikerer hanner (n = 39).
Udsætningslokaliteter
Når pighvarreynglen er 5-8 cm lange, udsættes de i nærheden af de lokaliteter, hvor deres forældre blev fanget, så den genetiske forurening minimeres, og den naturlige reproduktion fremmes.
Dertil er der en række miljøforhold på selve udsætningslokaliteterne, der bør tages i betragtning for at give de bedste betingelser for pighvarreynglens overlevelse. Det er bl.a., at:
- ynglen udsættes på 0,5-2 meters vanddybde med sand- eller grusbund.
- der er tilstrækkeligt med fødeemner til pighvarrens første livsstadier, såsom småfisk, mysider og andre mindre krebsdyr.
- ynglen udsættes fjernt fra kolonier af rovdyr, fx skarver og sæler.
- der forekommer ingen eller meget let, sporadisk iltsvind, da pighvarrerne ikke vandrer langt fra udsætningsområdet de første par leveår.
- ynglen eventuelt udsættes i mørke, da det kan minimere risikoen for at blive ædt af fx skarver, måger og andre havfugle.
Under ”Læs mere” kan du finde links til mere information om udsætninger og yderligere vejledning til udsætning af fisk i saltvand.
Pighvarreynglen ved Sejerø Bugten udsættes i de mørke aftentimer af UV-jægere fra den sjællandske nordkyst. Foto: Carsten Lau.
Om projektet
Fiskeplejens udsætning af pighvarrer består af et unikt samarbejde mellem undervandsjægere fra den sjællandske nordkyst, fritidsfiskere fra Gershøj Fritidsfiskerforening, erhvervsfiskere fra Sjællands Odde og Det Sydfynske Øhav samt Fjord&Bælt.
Projektet overvåges fagligt af DTU Aqua, mens Fishlab samt Venøsund Fisk og Skaldyr ApS står for strygningerne og den efterfølgende opvækst af yngel.
Projektet er finansieret af Fiskeplejens midler.
Af Mette K. Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
Læs mere: