Et nyt stenrev i Lillebælt ved Storås udløb skal gøre det lettere for små ørreder (smolt) at overleve den første tid i havet. DTU Aqua undersøger derfor, om revet har en effekt på tilstedeværelsen og adfærden hos små havørreder. Resultater fra de første undersøgelser, inden revet blev udlagt, er klar nu, og viser, at smoltene opholder sig mest på lavt vand helt tæt på kysten.
I vinteren 2022/2023 blev verdens første smolt-rev etableret ud for Storå på Nordfyn. Smolt-revet er et stenrev, som er designet til at gavne de små ørreder (smolt), der vandrer fra åen ud i havet, hvor de udvikler sig til havørreder.
Revets primære funktion er at bidrage med skjulesteder for fiskene i den første tid i havet, så de bedre kan undgå sæler, skarver og andre rovdyr. På sigt kan revet formentlig også bidrage med lettilgængelig føde til smoltene.
DTU Aqua og Naturpark Lillebælt undersøger derfor, i hvor høj grad smoltene benytter sig af revet i den første tid efter udvandringen fra vandløbet. For at have data at sammenligne med undersøgte DTU Aqua fiskenes adfærd i foråret 2022, inden revet blev etableret. De første resultater fra denne undersøgelse er nu klar.
Resultaterne viser, at de undersøgte smolt foretrækker at opholde sig på helt lavt vand, når de svømmer ud i havet. Cirka 75 % af alle registrerede smoltbevægelser var inden for 1 meters dybde langs kysten. Det kan skyldes, at det lave vand mindsker risikoen for at møde rovdyr under havoverfladen. Samtidig er der flere bølgebevægelser nær havoverfladen ved det lave vand, som måske kan gøre det sværere for f.eks. skarv at jage smolt i vandet.
Revet vil, ligesom havbunden på lavt vand, hvor smoltene tilsyneladende foretrækker at opholde sig, mindske eksponering mod rovdyr, reducere vanddybden og måske skabe ekstra bølgebevægelse i vandet.
Kystnære rev kan måske mindske høj dødelighed hos smolt
Hvert år vandrer tusindvis af smolt fra danske vandløb ud i havet. Smoltene er særligt sårbare overfor prædation i den første tid efter de har forladt vandløbene og skal vænne sig til en ny tilværelse i havet. Skarv kan æde op mod halvdelen af de udtrækkende smolt fra et vandløb. Konsekvensen er, at få smolt bliver til voksne havørreder.
Læs mere om skarv-prædation i en rapport fra DTU Aqua
I et forsøg på få mere viden om smolts præferencer for kystnære rev har Naturpark Lillebælt i samarbejde med DTU Aqua etableret verdens første smolt-rev foran udmundingen af Storå i Varbjerg. Før revet blev etableret, bestod havbunden i området primært af en bar sandbund med få skjulesteder. Derfor forventes revet at øge mængden af skjulesteder og derved fiskenes chancer for at overleve på den konkrete lokalitet sammenlignet med før revets etablering.
Revet er placeret i en hesteskoform foran åmundingen (se figur 1), så de vandrende smolt ikke kan undgå at passere revet.
Læs mere om baggrunden for etablering revet:
Verdens første smolt-rev skal hjælpe havørreder i Naturpark Lillebælt
The first smolt reef in the world: how do we get sustainable populations of brown
trout?
Se, hvor revet ligger på figuren nedenfor.
Figur 1. Illustration af revets udformning og placering. Danmarkskortet i figurens nederste venstre hjørne viser placeringen af smolt-revet på Nordfyn. Resten af figuren viser et nærbillede af smolt-revets udformning set oppefra. Revet er illustreret med grå strukturer. Storå er afbildet i turkis på figurens højre side.
Storå på Nordfyn er valgt ud fra flere kriterier blandt mange vandløb i Naturpark Lillebælt. Disse kriterier omfatter bl.a. den naturlige forekomst af ørreder i vandløbet samt dybde- og bundforhold nær kysten foran vandløbets udmunding.
DTU Aqua undersøger ørred-smolt vha. lytteposter
DTU Aqua skal undersøge, om smoltene anvender det anlagte stenrev ved udmundingen af Storå som et opholds- eller tilflugtssted.
Forundersøgelserne, som denne artikel handler om, fandt sted i 2022. Stenrevet blev anlagt i januar 2023, og DTU Aqua forventer at lave efterundersøgelser igen i 2025.
I mere end 100 år er der blevet stenfisket langs de danske kyster. Stenfiskeriet har ryddet store arealer for naturligt forekommende stenrev i Danmark. Selvom stenfiskeri blev forbudt i 1999, mangler de naturlige stenrev stadig stort set alle steder, hvor de blev opfisket.
Stenrev skaber struktur på havbunden. Struktur skaber skjul og levesteder for en lang række organismer og er med til at danne et fundament, som bl.a. tang og muslinger kan hæfte sig fast på (se eksempel i figur 2).
Figur 2. Kystnær tangskov, der vokser på sten. Foto: Martin Kielland.
Over tid kan der dannes tætte forekomster af muslinger og tangskove på et stenrev. Blandt tangskove og muslinger gemmer der sig tusindvis af smådyr, som danner et fødegrundlag for fisk og andre dyr under havets overflade.
Se en video om feltarbejdet i Storå og ved Båring Vig i 2022
Undersøgelserne udføres ved at mærke og undersøge det samme antal smolt inden og efter smolt-revet blev etableret. Efterfølgende sammenlignes tilstedeværelsen af de mærkede smolt foran og omkring udmundingen af Storå. Resultaterne før og efter stenrevets etablering kan afsløre, om revet har en effekt på, hvor og hvor længe smoltene opholder sig i området.
Opholdstiden og bevægelserne bliver undersøgt vha. lytteposter og transmittere (sendere). I 2022 mærkede DTU Aqua 78 vilde smolt fra Storå med individuelle transmittere, som udsender et akustisk signal cirka én gang i minuttet. Alle signaler har et unikt ID, så man kan identificere, hvilken smolt signalet kommer fra. Efter mærkningen blev alle smolt sat fri i Storå, så de kunne genoptage deres vandring mod havet.
Inden mærkningen blev der monteret et netværk af 34 lytteposter foran udmundingen af Storå. Lytteposterne kan registrere signaler fra transmittere i nærheden, så hver enkelt smolts bevægelser i området kan kortlægges. Nedenfor ses et kort over lytteposternes placering foran udmundingen af Storå (Figur 3).
Figur 3. Kort over netværket af 34 lytteposter foran og omkring udmundingen af Storå på Nordfyn. Hver rød prik repræsenterer en lyttepost. I øverste venstre hjørne ses et billede af en lyttepost.
Eksempler på smolts vandringer
Lytteposternes registreringer giver et meget detaljeret billede af, hvor smoltene opholder sig. Nedenfor ses eksempler på kortlægningen af individuelle smolts vandringer i foråret 2022.
Bevægelserne illustreres af de blå og røde linjer. Alle bevægelser starter i den blå ende af linjerne og slutter i den røde ende. På hver figur ses en hvid kasse med titlen ’Timestamp’, som viser dato og tidspunkt for registreringen.
Tak til alle involverede
DTU Aqua og Naturpark Lillebælt samarbejder med mange parter i projektet og ønsker at sige tak. Disse parter inkluderer:
• Finn L. Pedersen, Jørgen Brorsen og Flemming Rahbek fra Varbjerg Motorbådsklub
• Søren Knabe og Ole Aggeboe fra Vends Sportsfiskerforening
Projektet finansieres af VELUX FONDEN og Fiskeristyrelsen
Af Marie H. Frausing, Henrik Baktoft, Niels Ole Præstbro, Elliot Brown og Jon C. Svendsen
