En tidligere undersøgelse har vist, at åleyngel i kystområderne fortrækker en bund af småsten fremfor af grus eller sand. Ny undersøgelse viser, at ynglen også rigtig godt kan lide at bruge muslingerev som skjulested.
DTU Aqua har tidligere vist, at åleyngel i saltvand foretrækker skjulesteder mellem sten, som er cirka 1-6 cm i diameter, når de får valget mellem sten af denne størrelse, finkornet grus og sand. Et nyt studie er gået videre ved at undersøge flere størrelser af sten samt ved også at inddrage blåmuslinger som mulige skjulesteder. Resultaterne af den nye undersøgelse viser, at ca. 45 % af åleynglen valgte at skjule sig mellem muslingerne, ca. 30 % valgte de største sten (ca. 2,8 cm i diameter), og ca. 20 % valgte de mindste sten (ca. 1,5 cm), mens ingen forsøgte at grave sig ned i sand.
Viden om åleynglens levesteder kan bruges i forsøget på at forbedre levevilkårene for ålen. Der mangler viden om åleyngels fortrukne levesteder i de kystnære områder, fordi man traditionelt ikke har opfattet de kystnære områder som væsentlige levesteder for åleyngel. Tidligere studier har dog påvist, at det i flere områder, f.eks. i Østersøen (Tzeng et al 2000) og Biscayen (Daeverat og Tomas 2006), er en væsentlig andel af ålene, der bliver i de kystnære områder eller vender tilbage dertil, efter at have været i ferskvand.
Sådan foregik undersøgelsen
Til undersøgelsen blev der benyttet 400 vilde unge gulål, der allerede var tilpasset det danske kystnære miljø. Gulålstadiet er ålens unge voksenstadie, som den når efter at have været en næsten gennemsigtig glasål og før dét en ålelarve. Ålene i undersøgelsen var ca. 7 cm lange.
Undersøgelsen blev gennemført i akvarier under kontrollerede forhold, så andre udefrakommende faktorer, såsom føde og rovdyr, ikke påvirkede ålenes valg af bundtype. Akvariets bund var opdelt i fire lige store dele, så hver bundtype dækkede samme størrelsesområde (se foto øverst på siden).
Ålene fik mulighed for at vælge mellem fire bundtyper, der forekommer i danske kystnære områder:
- småsten (middeldiameter 1,5 cm)
- større sten (middeldiameter 2,8 cm)
- blåmuslinger (middeldiameter 3,2 cm)
- sand (diameter 0,4 mm).
Åleynglen foretrak bestemte hulrumsstørrelser
Forsøgene i undersøgelsen viste, at stenenes størrelse har stor betydning for åleynglen, da der var betydelig forskel på, hvor mange ål der valgte de største sten i forhold til de mindste sten. Det skyldes sandsynligvis størrelsesforskellen i hulrummene mellem de forskellige materialer.
Et opfølgende studie viste, at åleyngel foretrak hulrumsstørrelser mellem 6 og 16 mm. Det svarer til de mindste hulrumsstørrelser målt mellem muslingerne og de store sten. At åleynglen foretrak muslinger frem for sten af tilnærmelsesvis samme størrelse, kan muligvis skyldes selve formen og karakteren af muslinger, der gør det nemmere for ålen at skjule sig mellem dem.
Fordele ved at kunne skjule sig
Forekomsten af levesteder med mulighed for skjul bidrager positivt til forholdene for ålebestanden. Hulrummene mellem muslinger og sten giver åleynglen mulighed for at komme hurtigere i sikkerhed i forhold til f.eks. sand, hvor de skal grave sig ned. Hulrum giver også beskyttelse mod de fysiske forhold såsom strøm og bølger, hvilket kan begrænse fisks energiforbrug (Millidine 2006). Den sparede energi vil ynglen i stedet kunne bruge til for eksempel vækst.
Bestanden af ål er faldet til få procent af, hvad den var i 1980’erne, og derfor bliver ålen anset som kritisk truet. Viden om ålens foretrukne skjulesteder kan bruges, hvis man f.eks. vil gendanne tidligere tiders ødelagte områder og dermed forbedre levevilkår for ål i kystnære områder, hvor de ser ud til at trives. Et nyligt studie fra Karrebæk Fjord viser, at udsatte ål her har en overlevelse og vækst, der er mindst lige så god eller bedre, end hvad man ser i ferskvand, hvilket er en generel observation i ålens udbredelsesområde (Fernadez-Delgado 1989).
Finansiering
Projektet er støttet af fiskeplejemidler.
Tak
Mange tak til Bjarne Persson fra Naturstyrelsen for hjælp til indsamling af ål.
Læs mere
Af Adina Schwartzbach, Peter Munk og Mads Christoffersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
Referencer
Daverat, F. & Tomás, J. (2006). Tactics and demographic attributes in the European eel Anguilla anguilla in the Gironde watershed, SW France. Marine Ecology Progress Series, 307.
Tzeng, W N, Wang, C H, Wickstrom, H, Reizenstein, M (2000). Occurrence of the semi-catadromous European eel Anguilla anguilla in the Baltic Sea. Marine Biology, 137 (1).
Millidine, K. J., Armstrong, J. D., & Metcalfe, N. B. (2006). Presence of shelter reduces maintenance metabolism of juvenile salmon. Functional Ecology, 20(5), 839-845.
Fernéndez‐Delgado, C., Hernando, J. A., Herrera, M., & Bellido, M. (1989). Age and growth of yellow eels, Anguilla anguilla, in the estuary of the Guadalquivir river (south‐west Spain). Journal of Fish Biology, 34(4), 561-570.
Tilbage til toppen af siden