Udsnit fra Ørredkortet som viser tætheden af naturlig produceret ørredyngel

Nye Planer for Fiskepleje i ørredvandløb

onsdag 27 okt 21
|

Årets Planer for Fiskepleje omfatter Uggerby Å, Skals Å, vandløb sydvest for Limfjorden, vandløb omkring Haderslev og Åbenrå samt vandløb på Sydøstsjælland og på Lolland, Falster og Møn.

 

DTU Aqua undersøger hvert år fiskebestandene og den generelle tilstand i en række ørredvandløb og udgiver det følgende år resultaterne i rapporterne, "Planer for Fiskepleje”. I planerne kan kommuner, sportsfiskerforeninger, lodsejere mv. finde forslag til, hvordan man kan genskabe naturlige forhold for fisk og forbedre bestandene i de enkelte vandløb, set i forhold til passageforhold, udlægning af gydegrus og skjulesten, etablering af sandfang, skånsom vedligeholdelse af vandløb, beplantning med træer m.m.

 

I efteråret 2020 undersøgte DTU Aqua fiskebestandene ved elektrofiskeri på 519 vandløbsstrækninger fordelt i 18 kommuner i Jylland og på Sjælland. Vandløbene, som blev undersøgt i 2020, blev sidst undersøgt af DTU Aqua i 2010-2012.

Resultaterne er beskrevet i syv Planer for fiskepleje, der både viser de naturlige bestande af ørred samt forekomsten af andre fiskearter. Planerne er udsendt til de berørte kommuner og sportsfiskerforeninger, men de kan også downloades her, og resultaterne kan desuden ses på det elektroniske ”Ørredkort”.

De større vandsystemer i Danmark er dækket af DTU Aquas Planer for fiskepleje, 66 forskelige planer i alt. Planerne revideres ca. hvert 9. år med nye undersøgelser, som finansieres af fiskeplejemidlerne. De indsamlede data indgår desuden i Miljøstyrelsens arbejde med at vurdere fiskebestandene i statens vandområdeplaner.

Plan for fiskepleje

Kommune

Uggerby Å

Hjørring, Brønderslev

Salling, Mors og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden

Morsø, Lemvig, Struer, Holstebro, Skive

Skals Å

Viborg, Mariagerfjord, Randers

Vandløb omkring Haderslev

Haderslev

Tilløb til Åbenrå Fjord

Åbenraa

Lolland, Falster og Møn

Lolland, Guldborgsund, Vordingborg

Sydøstsjællandske vandløb

Stevns, Faxe, Næstved, Vordingborg

Ørredyngel fra gydning i de fleste vandløb

I 2020 var der siden de sidste undersøgelser kommet lidt mere ørredyngel fra naturlig gydning i tilløbene til Åbenrå Fjord og på Sydsjælland inkl. Lolland, Falster og Møn, mens der var tilbagegang for ynglen andre steder.

 

Der var ørredyngel på de fleste undersøgelsesstationer (55-88 %), bortset fra i Uggerby Å-systemet i Nordjylland, hvor der kun var ørredyngel på 26 % af de undersøgte strækninger af vandløb. Andelen af lokaliteter med god eller høj økologisk tilstand i forhold til ”Ørredindekset” svingede mellem 1 % i Uggerby Å-systemet og 17-59 % i de andre vandsystemer (se tabel 1).

 

Tabel 1: Overordnede resultater fra 2020.  Udviklingen af ørredbestanden siden sidste undersøgelse er opdelt i ørredyngel og de ørreder, der er mindst et år gamle (kaldet ”ældre”).

Vandløb

%
med
ørredyngel

%
med god eller høj
økologisk tilstand

Udvikling i
ørredyngel

Udvikling i
ældre ørreder

Uggerby Å

26

1

Tilbagegang

Tilbagegang

Salling, Mors og tilløb til Limfjorden

55

25

Tilbagegang

Tilbagegang

Skals Å

62

22

Relativt uændret

Tilbagegang

Vandløb omkring Haderslev

68

29

Lille tilbagegang

Tilbagegang

Tilløb til Åbenrå Fjord

86

51

Lille fremgang

Tilbagegang

Lolland, Falster og Møn

58

17

Lille fremgang

Uændret

Sydøstsjællandske vandløb

88

59

Lille fremgang

Lille tilbagegang

Der var mest ørredyngel i tilløbene til Åbenrå Fjord og i de sydøstsjællandske vandløb. Se tabel 2.

 

Overordnet set var der færre ældre ørreder end tidligere i mange af de undersøgte vandløb, og i mindst halvdelen af vandløbene var der under en ældre ørred pr. 100 m2 (medianværdien var generelt 0-1 stk. ældre ørreder pr. 100 m2).

 

Tabel 2: Antal undersøgte strækninger og mediantætheden af ørred i 2020.

Vandløb

Antal undersøgte
strækninger

Mediantæthed af ørredyngel
pr. 100 m2

(se forklaring i boks)

Mediantæthed af ældre ørreder pr. 100 m2

(se forklaring i boks)

Uggerby Å

99

0

0

Salling, Mors og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden

87

5

0

Skals Å

68

6

0

Vandløb omkring Haderslev

96

20

0

Tilløb til Åbenrå Fjord

43

92

1

Lolland, Falster og Møn

53

4

0

Sydøstsjællandske vandløb

73

92

0

 

Hvorfor er der færre ældre ørreder?

I de fleste undersøgte vandområder var der generelt færre ældre ørreder i 2020 end ved sidste undersøgelse for 8-10 år siden, selv om der lokalt kan være en fremgang i antallet af yngel fra gydning. Det samme er set andre steder i de senere år.

 

Den mest sandsynlige årsag er, at der i de senere år er kommet mange flere fiskeædende rovdyr ved vandløbene end tidligere. Det er f.eks. skarv, fiskehejre og odder, som bl.a. æder ørreder. Undersøgelser har vist, at prædation fra rovdyr kan reducere ørredbestande betydeligt.

 

Vandløbenes miljøtilstand vurderes generelt til ikke at være blevet dårligere. Tværtimod er der i de senere år bl.a. fjernet en del spærringer, som tidligere har forhindret ørrederne i at gyde i mange vandløb.

 

Tidligere undersøgelser har vist, at de fleste danske ungfisk af havørred vandrer ud til havet som smolt i toårsalderen, og at kun en mindre del med hurtig vækst udvandrede som etårs smolt. Det kan ikke udelukkes, at en øget andel af de unge ørreder i visse større vandløb nu vandrer ud til havet som etårsfisk, f.eks. pga. klimaforandringer og varmere vand i vandløbene, som har medført øget vækst. Dette vil selvsagt reducere antallet af ældre ørreder i vandløbene, men forventes ikke at være en væsentlig årsag til det generelt reducerede antal ældre ørreder i små vandløb. Her vokser ørredynglen stadig så langsomt, at de skal være to år i vandløbet, før de vandrer ud som smolt.

 

Ørredkortet – et nemt overblik over ørredbestandene

Ønsker man et hurtigt overblik over tætheden af ørred- og lakseyngel i et bestemt vandløb, skal man blot bruge ørredkortet. På kortet kan man se bestandene af ørred- og lakseyngel ved de seneste undersøgelser, samt hvilke andre fiskearter der er registreret på de enkelte lokaliteter. Via kortets farvekodning kan man se, om statens miljømål i ”Ørredindekset” er opfyldt på de undersøgte lokaliteter.

 

Læs mere om planer for fiskepleje og fiskebestande i vandløb:

AJan Nielsen, Finn Sivebæk og Henrik Ravn, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Hvorfor anvendes medianværdien ?

Medianværdien er den midterste værdi i et sorteret datasæt, dvs. en værdi, som ikke påvirkes ret meget af enkeltmålinger med særligt lave eller høje værdier. En almindelig gennemsnitsberegning over bestandstætheden af ørred i vandløb med dårlige bestande kan f.eks. blive hævet meget af en enkelt måling fra et vandløb med mange ørreder. Hvis det sker, vil man tro, at bestandene generelt er bedre, end de reelt er. Det undgår man, når man bruger medianværdien, som således giver et mere retvisende billede.

Boks om Ørredindekset

Ved DTU Aquas undersøgelser anvendes det ”Ørredindeks”, som også bruges i statens vandplaner til vurdering af, om fiskebestanden er på et naturligt niveau i de mindre gydevandløb for ørreder. Indekset er baseret på den naturlige forekomst af ørred- og lakseyngel fra gydning og kan også bruges i store gydevandløb.

Da der ikke er naturlig forekomst af lakseyngel i de vandløb, der blev undersøgt i 2020, er beregningerne baseret på antallet af ørredyngel fra gydning i de undersøgte vandløb.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B59CD5404-76CC-4A79-8670-4BAC2D0D669D%7D
9 DECEMBER 2021