Vordingborg kommune etablerede i 2019 en såkaldt geddefabrik. Nu er de første gedder klækket i fabrikken. I en ny film fra Vordingborg Kommune fortæller kommunen og DTU Aqua om arbejdet med at blive klogere på brakvandsgedder og forbedre deres gydemuligheder.
Geddefabrik er en populær betegnelse for et kunstigt skabt gydeområde for gedder. En geddefabrik skabes ved, at dæmme vandet op i et mindre vandløb i geddernes gydetid. Herved skabes der en klassisk oversvømmet eng i form af en midlertidig, meget lavvandet sø, som sikrer optimale betingelser for gydning og den tidlige opvækst af geddeyngel.
Geddefabrik i Hulebæk
Vordingborg Kommune etablerede i 2019 en geddefabrik i Hulebæk, et tilløb til Even Å, der udmunder i Præstø Fjord. Området er skabt ved at bygge en lav dæmning på tværs af ådalen. Det meste af året løber Hulebæk i sit normale forløb over engen og gennem et hul i dæmningen, men i det tidlige forår stemmes vandet op, så der skabes en oversvømmet eng. Afløbet sker i den tid gennem et kort stryg, som giver adgang til geddefabrikken for opstrøms vandrende fisk. Her skal brakvandsgedder fra Præstø Fjord kunne vandre op for at gyde.
Geddefabrikken i Hulebæk i foråret 2019, da der var vand på engen. Til venstre ses det lavvandede gydeområde med vegetation, som gedefabrikken udgør, i midten stryget ved afløbet fra geddefabrikken og til højre stemmeværket, der holder vandet tilbage i geddefabrikken om foråret.
Det lave vand i geddefabrikken varmes hurtigt op om foråret, hvilket bevirker at æggene klækker tidligt. Samtidig har ynglen optimale opvækstbetingelser i det lave vand med engens vegetation fra året før. Først på sommeren, når ynglen er ca. 2 måneder gammel, sænkes vandstanden i geddefabrikken langsomt og ynglen kan vandre med vandet ud i bækken og videre til fjorden. Engens vegetation vil nu vokse op og bliver afgræsset af kvæg gennem en del af sommeren. Herefter er engen klar igen til næste års gydning.
Geddefabrikken får lidt starthjælp
Da geddefabrikken blev anlagt, var der så vidt vides ingen gedder i Hulebæk. Geddebestanden blev derfor hjulpet i gang i foråret 2020 ved at flytte et antal gydemodne gedder fra nabovandløbet Tubæk til geddefabrikken. Gedderne gydede helt efter planen i de nye omgivelser og elfiskeri i maj viste, at deres æg var klækket og ynglen var i gang med at vokse op. Igen i år vil der blive flyttet gedder fra Tubæk til geddefabrikken. Herefter forventes det at gydefisk selv kan finde vej til fabrikken i de kommende år.
Geddefabrikker og ørred
Hulebæk indeholder også en bestand af ørred, der bl.a. gyder på strækningen opstrøms for geddefabrikken. Det betyder, at smolt fra det område skal vandre gennem den lavvandede sø på deres vej mod havet. De har muligvis svært ved at finde vej og kan blive forsinkede på deres vandring, men bækkens oversvømmede leje udgør en strømrende, der til en vis grad forventes at lede dem på rette vej. Da engen kun periodevis er dækket af vand, vil der ikke være en fast bestand af rovfisk, og derfor begrænset prædationsrisiko fra rovfisk i området, men rovfugle, som f.eks. hejre, kan evt. være et problem. På den måde kan en geddefabrik måske have en negativ effekt på en bestand af ørred. DTU Aqua anbefaler generelt, at geddefabrikker placeres på steder, hvor der er få eller ingen ørred, der skal vandre forbi. Kommunerne er opmærksomme på problemet og søger at undgå det. I ørredernes gydetid løber bækken i sit naturlige leje og engen er tør. Dermed er der ingen hindring for deres vandring til og fra gydepladserne.
Brakvandsgeddernes vandringer
Vi véd meget lidt om hvad brakvandsgedderne i Præstø Fjord foretager sig ude i brakvandet. Forbliver de i fjorden eller tager de på længere vandringer? Og hvor opholder de sig i gydetiden?
En undersøgelse har vist, at der er en bestand af brakvandsgedder, som gyder inde i Stege Nor. Ligeledes ved vi, at der er gedder, som trækker ind i Askeby Landkanal på Vestmøn i gydetiden. Men hvor opholder disse gedder sig udenfor gydetiden og hvor langt vandrer de omkring? Blander gedder fra de forskellige områder sig under opvæksten og er de helt adskilte i gydetiden?
Alle disse og mange andre spørgsmål vil vi gerne kunne besvare. Den viden er vigtig for at kunne forvalte bestandene korrekt. DTU Aqua udfører derfor i disse år en stor undersøgelse af brakvandsgeddernes vandringer. I området fra Præstø Fjord gennem Bøgestrømmen til Farøbroen og Bogødæmningen, har vi opstillet i alt 42 lyttebøjer, der kan opfange signalet fra gedder, der er mærket med akustiske sendere. Der er foreløbigt mærket 105 gedder fordelt i Askeby Landkanal, Stege Nor og Præstø Fjord, og i år vil der blive mærket flere gedde i Jungshoved Nor og Fanefjord. Samlet vil det give et ganske detaljeret billede af, hvor brakvandsgedderne fra de forskellige områder opholder sig gennem året. Det igangværende projekt vil løbe frem til 2022.
Bedre forhold for brakvandsgedder
Geddefabrikken i Hulebæk er anlagt af Vordingborg Kommune, og kommunen har flere lignende projekter i støbeskeen. Guldborgsund og Næstved Kommuner arbejder ligeledes på at forbedre brakvandsgeddernes gydemuligheder gennem denne type projekter.
DTU Aqua deltager i arbejdet som rådgiver for kommunerne og Fishing Zealand, bl.a. gennem deltagelse i den tværkommunale brakvandsgruppe, hvor også lyst- og erhvervsfiskere er med.
Vandringsundersøgelsen er finansieret af Fiskeplejemidlerne. Vordingborg Kommune har med en bevilling gjort det muligt, at øge antallet af lyttebøjer og mærkede fisk i projektet væsentligt.
Af Søren Berg og Henrik Ravn DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Information om brakvandsgedder:
Vordingborg Kommune har lavet tre film om geddefabrikker
Læs mere om undersøgelsen i Askeby Landkanal
Læs mere om den tidligere undersøgelse i Stege Nor
Læs mere om brakvandsgedder
Læs artiklen Brakvandsgedder – det vi véd, og det vi mangler at finde ud af
Læs om Fangstjournalens registreringer af brakvandsgedder
