Brakvandsgedder vandrer over forholdsvis store afstande

Brakvandsgedders vandring

onsdag 30 jan 19
|

Brakvandsgedder vandrer over forholdsvis store afstande

Anonyme data fra Fangstjournalen skaber helt ny viden om brakvandsgedder. Siden 2016 har lystfiskere langs de Sydsjællandske kyster registreret geddefisketure og fangster i Fangstjournalen. Samtidig er flere hundrede gedder blevet mærket, og mange er efterfølgende blevet genfanget, og deres mærkenummer indrapporteret i Fangstjournalen. På den måde får vi indblik i, hvor meget gedderne bevæger sig rundt.

Vandringsdata viser, at ca. 3/4 af gedderne mærket i Stege Nor formodentlig er forholdsvist stedfaste, da de efterfølgende også er genfanget i noret. Vi ved dog ikke om gedderne har været langt omkring i månederne mellem mærkning og genfangst, men vi ved med sikkerhed, at den øvrige 1/4 af gedderne vandrer en del rundt:

Eksempelvis har en gedde vandret min. 15 km mellem mærkning og genfangst, mens en anden som blev genfanget to gange, er vandret fra Stege Nor til Stege Bugt og tilbage igen. Viden om geddernes bevægelsesmønstre er vigtig, blandt andet for at blive klogere på, hvor brakvandsgedderne opholder sig i gydeperioden.

Læs om flere nuancer i geddernes vandring her:
http://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed…

Mærkeprojektet fortsætter i 2019 og der vil løbende blive mærket nye gedder i områderne ved Stege Nor, Jungshoved Nor og Stege Bugt, og jeres hjælp med at registrere såvel jeres geddefisketure i området og eventuelle genfangster i Fangstjournalen er en uvurderlig hjælp. Stor tak for det!

 

Knæk og bræk!

 

 
Figuren viser lokalitet ved mærkning og genfangst for et udsnit af de gedder, der enten er mærket eller genfanget i brakvandet udenfor Stege Nor og Jungshoved Nor. Undtagelsen er D65, som blev mærket i Askeby Landkanal i marts 2017 og et år senere blev fanget i Stege Nor.
Figuren viser lokalitet ved mærkning og genfangst for et udsnit af de gedder, der enten er mærket eller genfanget i brakvandet udenfor Stege Nor og Jungshoved Nor. Undtagelsen er D65, som blev mærket i Askeby Landkanal i marts 2017 og et år senere blev fanget i Stege Nor.

Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske Universitet - DTU Aqua med at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:

Download App - Fangstjournal     Google Play - Fangstjournal -DTU - App

https://www.fiskepleje.dk/forskningsbaseret-raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/2019/01/brakvandsgedders-vandring?id=2ec04690-baaa-4d3f-8581-5d5162cea30c
4 MAJ 2024