Undersøgelser af fiskebestandene og data fra Fangstjournalen giver værdifulde oplysninger om bestandene

Fangstjournalen giver værdifuld viden til havørredforvaltningen

mandag 24 mar 25
|

DTU Aqua udgav for nylig en nyhed og en video om en undersøgelse af havørredbestanden i Vejle Å i 2024. Undersøgelsen viste, at bestanden har det ganske godt, og at lystfiskeriet i åen er bæredygtigt. Konklusionen er baseret på data omkring lystfiskeriet i åen, som Vejle Å Sportsfiskerforening har indsamlet i samarbejde med Fangstjournalen. Dataindsamlingen kortlagde, at ca. 13% af bestanden blev hjemtaget, mens en tilsvarende andel blev genudsat. Uden disse data havde den samlede konklusion ikke kunnet drages.

Fangstjournalen samarbejder med mange med foreninger

For at blive klogere på lystfiskeriet benyttede Vejle Å Lystfiskerforening sig af en løsning til dataindsamling, som Fangstjournalen stiller til rådighed. Samarbejdet betyder blandt andet, at når et medlem i en forening indtaster en fangst i Fangstjournalens app og angiver, at foreningen har fiskeretten, så dukker den automatisk op på foreningens hjemmeside på listen over medlemmernes fangster. De medlemmer, som ikke anvender Fangstjournalen kan indtaste fangster, som de plejer, nemlig via en særlig fisketursformular placeret på foreningens hjemmeside. Denne løsning stiller Fangstjournalen også til rådighed, hvilket betyder, at alle fangster ender i samme database. Foreningen kan efterfølgende nemt udtrække data om fisketure og fangster og anvende dem til at evaluere lystfiskeriet på foreningens fiskevande og gerne i sparring med DTU Aqua.


Læs mere om samarbejdet hvor flere og flere foreninger anvender Fangstjournalen

 

Nulture giver vigtige data

Viden om fisketure med fangster giver god indsigt, men viden om fisketure uden fangster giver en anden og på sin vis endnu mere vigtig viden. For eksempel kan foreninger få kendskab til, hvornår og i hvilket omfang de enkelte strækninger benyttes af medlemmer. Samtidig får vi viden om hvor lang tid lystfiskerne i gennemsnit bruger på at fange en fisk, hvilket fra år til år kan give en pejling om hvordan fiskebestandene har det.

 

Vejle Å Sportsfiskerforening deler Fangstjournalens ønske om at få registreret nulture.


Næstforperson i Vejle Sportsfiskerforening, Henrik Kokholm Skøtt, udtaler til Sportsfiskeren:

...Vi vil gerne gøre endnu mere for at skabe en endnu bedre kultur omkring fangstrapportering, så vi sikrer, at alle medlemmer deltager med så mange detaljer som muligt. For eksempel bør medlemmerne også indrapportere nulture, så vi får et mere nuanceret billede af fangster kontra fiskepres.


Knæk og bræk

Af
Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske universitet - DTU Aqua ved at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:

Download App - Fangstjournal     Google Play - Fangstjournal -DTU - App

Læs mere om oplysninger om data fra Fangstjournalen   

https://www.fiskepleje.dk/da/forskningsbaseret-raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/nyhed?id=48b149d3-9423-4e6a-ad5a-709461d885b4
1 MAJ 2025