Om websitetKontaktIndeksEnglish
Klik for at gå til DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer

Søer

Søer har stor rekreativ værdi. Oldenor en 35 ha genskabt sø på Als. Foto: Fiskepleje.dk. 

Oldenor er en 35 ha stor genskabt sø på Als

Restaurering af søer

Fiskebestandene i søer er i høj grad påvirket af søens miljøtilstand. Der vil være stor forskel på forholdet mellem mængden af fredfisk og rovfisk i klarvandede og i uklare søer. Det er i nogle tilfælde muligt at genskabe klart vand i uklare søer, at genskabe søer, der har været udtørrede eller drænede og at danne helt nye søer.

 

Udsætning af fisk

Der er en lang tradition for at udsætte fisk i søer, hvor man ønsker at genskabe eller opretholde en bestand af bestemte fiskearter. Man kan søge tilskud fra fisketegnsmidlerne til udsætning af udvalgte arter. De mest almindeligt udsatte arter er ørred, laks, helt, gedde, ål og krebs. Udsætning af fisk og krebs kræver tilladelse fra myndighederne.

 

Regulering af fiskeriet

I nogle søer kan bestemte fiskearter og størrelser være sårbare over for overfiskning. Det kan derfor være nødvendigt at regulere fiskeriet for at bevare eller genskabe sunde fiskebestande og at sikre bestandenes overlevelse. Regulering kan foregå ved at frede fisk, ved at indføre mindstemål for fangster, ved valg af fiskeredskaber og ved opfiskninger og genudsætninger.

 

Søbiologi

Hvis man vil skabe bedre levebetingelser for fisk i søer, skal der tages hensyn til det samspil, der eksisterer mellem vandplanter, planteplankton, fisk og smådyr i søen, altså søens økosystem. De fleste søer i dag er næringsrige og uklare på grund af den store tilførsel af næringsstoffer fra blandt andet landbrugets gødskning og byernes renseanlæg.

Sidst opdateret af  26.08.2008
Top
DTU Aqua - Vejlsøvej 39 - 8600 Silkeborg - ffi@aqua.dtu.dk - tlf. 89 21 31 00Tilmeld nyhedsbrev