DTU Aquas seneste undersøgelse viser, at den totale opgang af laks til Varde Å-systemet var 3.389 laks i 2016. Det er en stor stigning i forhold til tidligere, men mange af laksene kommer fra udsætninger og ikke fra den vilde bestand.
        
    DTU Aqua undersøger hvert år gydebestanden af laks i udvalgte vandløb. I 2016 blev Varde Å- og Skjern Å-systemet undersøgt. Her præsenteres resultater fra undersøgelsen i Varde Å.
Undersøgelsen foregik ved, at der blev elfisket i hovedløbet af åen den 13. og 14. oktober 2016, hvor 412 laks blev PIT-mærkede så bestanden kunne beregnes efter en ny undersøgelse i november.  Den 29. - 30. november 2016 blev den samme strækning gennemfisket igen, og her blev fanget i alt 562 laks. Af disse var 71 PIT-mærkede fra fiskeriet i oktober. Af de i alt 903 laks fra oktober og november var 345 hanner og 558 hunner. Laksene var mellem 49 cm og 111 cm.
Den totale opgang af laks til Varde Å estimeres på den baggrund til 3.389 laks. Heri er indregnet de 146 hjemtagne laks fra sæsonen. 
Tallene viser, at lakseopgangen i Varde Å er steget i takt med habitatforbedringer og fjernelse af opstemninger, så bestanden i dag er omkring fire gange større end i 2012 og cirka dobbelt så stor som i 2014. 
Varde Å har potentiale til at producere flere laks
Siden 2012 er alle ½-års laks, som er udsat i Varde Å, blevet finne-klippet, og fra 2013 er også 1-års fiskene. Derfor kan man kende de udsatte laks fra vildfiskene. 
 
Ved undersøgelsen i oktober og november manglede ca. 65 % af de undersøgte laks fedtfinnen og stammede dermed fra udsætninger. Tallene viser således den reelle fordeling mellem vilde og udsatte fisk for de laks, som har været et-to år i havet, også kaldet 1 og 2 SW laks.
Konklusionen er, at bestanden bestod af 35 % vildlaks, som ikke stammer fra udsætning. Det betyder, at produktionspotentialet for vandsystemet ikke er udnyttet endnu.
En del sygdom og skader
24 ud af de 412 PIT-mærkede laks i oktober havde svamp eller skader/sår. Det kan skyldes forskellige ting, men skadernes udseende tyder på, at sælbid og monofilgarn er de mest sandsynlige årsager. Under fiskeriet efter moderfisk i november 2016 var der også mange laks, som var angrebet af svamp, og en del havde hovedskader.
Oversigt over resultaterne af DTU Aquas undersøgelser af gydebestanden af laks i Varde Å-systemet i 2012, 2014 og 2016.
1 Parentesen viser 95 % konfidensintervallet.
    
        
            | 
             År (N=antal fisk fanget) 
             | 
            
             Kønsfordeling (han/hun) 
             | 
            
             Total opgang1 
             | 
            
             Andel, som er fra udsætning (%) 
             | 
        
        
            | 
             2012 (N = 384) 
             | 
            
             216/168 
             | 
            
             1.007 (803 - 1.183) 
             | 
            
             Ukendt 
             | 
        
        
            | 
             2014 (N = 459) 
             | 
            
             224/235 
             | 
            
             1.709 (1.413 - 1.779) 
             | 
            
             24 
             | 
        
        
            | 
             2016 (N = 903) 
             | 
            
             345/558 
             | 
            
             3.389 (3.066 - 3.712) 
             | 
            
             65 
             | 
        
    
Af Niels Jepsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressoucer. Foto: Nils Folmer Jørgensen
Information om laks
    - Laksebestanden i Sneum Å i 2015
    
     
    - Laksebestanden i Varde Å i 2014 og 2012