DTU Aquas seneste undersøgelse viser, at den totale opgang af laks til Varde Å-systemet var 3.389 laks i 2016. Det er en stor stigning i forhold til tidligere, men mange af laksene kommer fra udsætninger og ikke fra den vilde bestand.
DTU Aqua undersøger hvert år gydebestanden af laks i udvalgte vandløb. I 2016 blev Varde Å- og Skjern Å-systemet undersøgt. Her præsenteres resultater fra undersøgelsen i Varde Å.
Undersøgelsen foregik ved, at der blev elfisket i hovedløbet af åen den 13. og 14. oktober 2016, hvor 412 laks blev PIT-mærkede så bestanden kunne beregnes efter en ny undersøgelse i november. Den 29. - 30. november 2016 blev den samme strækning gennemfisket igen, og her blev fanget i alt 562 laks. Af disse var 71 PIT-mærkede fra fiskeriet i oktober. Af de i alt 903 laks fra oktober og november var 345 hanner og 558 hunner. Laksene var mellem 49 cm og 111 cm.
Den totale opgang af laks til Varde Å estimeres på den baggrund til 3.389 laks. Heri er indregnet de 146 hjemtagne laks fra sæsonen.
Tallene viser, at lakseopgangen i Varde Å er steget i takt med habitatforbedringer og fjernelse af opstemninger, så bestanden i dag er omkring fire gange større end i 2012 og cirka dobbelt så stor som i 2014.
Varde Å har potentiale til at producere flere laks
Siden 2012 er alle ½-års laks, som er udsat i Varde Å, blevet finne-klippet, og fra 2013 er også 1-års fiskene. Derfor kan man kende de udsatte laks fra vildfiskene.
Ved undersøgelsen i oktober og november manglede ca. 65 % af de undersøgte laks fedtfinnen og stammede dermed fra udsætninger. Tallene viser således den reelle fordeling mellem vilde og udsatte fisk for de laks, som har været et-to år i havet, også kaldet 1 og 2 SW laks.
Konklusionen er, at bestanden bestod af 35 % vildlaks, som ikke stammer fra udsætning. Det betyder, at produktionspotentialet for vandsystemet ikke er udnyttet endnu.
En del sygdom og skader
24 ud af de 412 PIT-mærkede laks i oktober havde svamp eller skader/sår. Det kan skyldes forskellige ting, men skadernes udseende tyder på, at sælbid og monofilgarn er de mest sandsynlige årsager. Under fiskeriet efter moderfisk i november 2016 var der også mange laks, som var angrebet af svamp, og en del havde hovedskader.
Oversigt over resultaterne af DTU Aquas undersøgelser af gydebestanden af laks i Varde Å-systemet i 2012, 2014 og 2016.
1 Parentesen viser 95 % konfidensintervallet.
|
År (N=antal fisk fanget)
|
Kønsfordeling (han/hun)
|
Total opgang1
|
Andel, som er fra udsætning (%)
|
|
2012 (N = 384)
|
216/168
|
1.007 (803 - 1.183)
|
Ukendt
|
|
2014 (N = 459)
|
224/235
|
1.709 (1.413 - 1.779)
|
24
|
|
2016 (N = 903)
|
345/558
|
3.389 (3.066 - 3.712)
|
65
|
Af Niels Jepsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressoucer. Foto: Nils Folmer Jørgensen
Information om laks
- Laksebestanden i Sneum Å i 2015
- Laksebestanden i Varde Å i 2014 og 2012