Fisk har en stor økonomisk og rekreativ værdi. Alene derfor er der god grund til at gøre noget for fiskene.
Der er store samfundsinteresser i naturlige fiskebestande, både nationalt og internationalt. Fisk smager godt, og forskellige undersøgelser har vist, at der er mindst 400.000 sportsfiskere i Danmark.
Lystfiskeriet skaber allerede nu en årlig omsætning i Danmark på næsten 2,8 mia. kr., og turistprojektet Havørred Fyn har dokumenteret, at en investering på 4 mio. kr. årligt skaber en omsætning i samfundet på op til 38 mio. kr. årligt. Alene derfor er der god grund til at gøre noget for fiskene.
EU’s Vandrammedirektiv stiller krav om en god økologisk tilstand i vandområderne, og det forudsætter naturlige bestande af fisk de fleste steder. Miljøministeriet har netop haft sine udkast til vandplaner i høring. Planerne beskriver de problemer, der skal løses frem til 2015 for at nå miljømålene.
Men der er endnu ikke vedtaget danske miljømål for fisk. Derfor stiller vandplanerne ikke krav til fiskebestandens tilstand og omtaler ikke fiskenes særlige miljøkrav i beskrivelsen af, hvordan der kan opnås en god økologisk tilstand (virkemiddelkataloget m.m.).
Derfor er DTU Aqua kommet med konkrete anbefalinger til Miljøministeriet. Anbefalingerne går på:
-
hvordan man kan tage hensyn til fiskenes særlige miljøkrav i søer og vandløb og skabe gode fiskebestande i det kommende arbejde med at forbedre vandmiljøet i perioden frem til 2015
-
hvordan man kan sikre, at fiskene kommer med i vandplanerne for perioden 2016-2021
Det kan allerede nu forudses, at man ikke vil have viden nok i 2016 til at kunne inddrage fiskebestanden i den næste generation af vandplaner. Derfor har DTU Aqua anbefalet, at Miljøministeriets tilsynsprogram med fiskebestande i både vandløb og søer opprioriteres. DTU Aqua bidrager gerne med information og viden om fx kortlægning af arternes udbredelse på de stationer, der indgår i styrelsens overvågningsprogram.
Vandrammedirektivet og vandplanerne frem til 2015
Danmark skal leve op til de bindende krav i EU's Vandrammedirektiv, som siger, at der skal være en god økologisk tilstand i vores vandområder i 2015. De problemer, der ikke er løst i 2015, skal beskrives i to nye generationer af vandplaner, og alle problemer skal være endeligt løst i 2027. EU bidrager med en række støttemidler til problemløsningen.
Miljøministeriet har ikke fastsat miljømål for fisk i de vandplaner, der netop har været i høring, og derfor indeholder planerne ikke krav om fisk. Det kommer først i en senere generation af vandplaner og tidligst i 2016. De første planer fortæller altså ikke noget om de nuværende fiskebestande, eller hvor mange fisk, der bør være for at have en god fiskeøkologisk tilstand i de enkelte vandområder. Der er dog krav om en række miljøforbedringer, fx for at sikre et vist liv af smådyr i vandløbene og klart vand i søerne.
Frem til 2015 skal kommunerne gennemføre en række miljøforbedrende tiltag som fx etablering af vådområder i ådalene til rensning af kvælstof, forbedring af de fysiske forhold i vandløbene og fjernelse af spærringer. Men vandplanerne beskriver som nævnt ikke konkret, hvordan der kan tages hensyn til fiskenes særlige miljøkrav. Derfor har DTU Aqua givet en række detaljerede forslag til, hvordan dette kan ske. Hvis fiskenes miljøkrav tages i betragtning allerede nu, vil det øge kvaliteten af projekterne i handlingsplanerne og fremtidssikre investeringerne, samtidig med at risikoen for at påvirke fiskebestandene negativt reduceres.
Fisk har en stor økonomisk og rekreativ værdi. Alene derfor er der god grund til at gøre noget for fiskene. Særligt når man tænker på økonomiske midler, herunder fra EU, der alligevel skal investeres for at leve op til kravene i Vandrammedirektivet.
Kommer fiskene med i den næste vandplan for 2016 - 2021?
Fiskene kan komme med, hvis der i god tid fastsættes miljømål for fisk, hvor mange og hvilke skal der være, og hvis man samtidig kender de lokale fiskebestande og vandområder så godt, at man kan beskrive årsagerne til eventuelle dårlige bestande. Ellers kan man ikke udpege områder med problemer og løse disse.
Miljøministeriet har ansvaret for at overvåge naturens tilstand, herunder fiskene. Derfor undersøger Naturstyrelsen i de kommende år blandt andet vandområderne på en række lokaliteter, så resultaterne kan bruges til at udarbejde en ny vandplan for perioden 2016 - 2021. Vandplanen er afhængig af, at der i de næste fire år indsamles en dækkende viden om vandområdernes tilstand. Kun derved kan man beskrive tilstand og problemer og komme med løsningsforslag.
Naturstyrelsens fiskeundersøgelser i de næste fire år er imidlertid ikke særlig detaljerede. Derfor har DTU Aqua anbefalet, at der udføres flere undersøgelser, og at Naturstyrelsen udnytter DTU Aquas omfattende viden om de lokale fiskebestande, så man kan få mest muligt miljø for pengene.
DTU Aqua har påpeget, at det fx allerede nu kan forudses, at Naturstyrelsen i 2015 kun har undersøgt fiskebestanden på fem til ti korte strækninger af vandløb i hver kommune. De enkelte kommuner har typisk ansvaret for miljøtilstanden i flere hundrede kilometer vandløb, så med mindre denne tilsynsstrategi ændres, vil fiskene altså på grund af manglende viden ikke kunne indgå i vandplanerne for 2016 – 2021, men tidligst i vandplanerne i 2022.
Derfor har DTU Aqua anbefalet, at Miljøministeriets tilsynsprogram med både vandløbenes og søernes fiskebestande opprioriteres. Desuden har DTU Aqua foreslået, at tilgængelig information og viden om fx kortlægning af arternes udbredelse ud over de stationer, der allerede indgår i styrelsens overvågningsprogram, også kan indgå (DTU Aquas undersøgelsesdata bliver pt. ikke udnyttet til vandplanerne).
Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen
Læs mere herunder:
Læs om lystfiskeriets økonomiske og rekreative værdi for det danske samfund på Danmarks Sportsfiskerforbunds hjemmeside: http://www.sportsfiskeren.dk/sportsfiskeriet-skaepper-godt-i-statskassen