Ålegræs. Foto: Mikael van Deurs

Frivillige fra projekt ”Kysthjælper” planter ålegræs for at fremme biodiversiteten

fredag 03 mar 23
|

En studerende har undersøgt dyrelivet i et nyt ålegræsområde, som ’kysthjælperne’ står bag. Resultaterne tyder på, at ålegræsset lokker fisk til, og at især de helt små torsk er glade for ’kysthjælpernes’ indsats.

De danske farvande er ikke, hvad de har været i forhold til fisk. De kystnære lavvandede områder er ikke i samme grad prydet af åletang, blæretang og muslinger, og derfor er det, som engang var et paradis for fiskene og deres yngel, nu gradvist på vej væk. Særligt torsken er hårdt ramt af disse ændringer i havet, da torskeynglen plejede at trives i de grønne ålegræsskove i det kystnære hav. Men der er gode nyheder!  

Tilbage i 2021 besluttede Danmarks Sportsfiskerforbund med støtte fra VELUX FONDEN og en række andre organisationer at påbegynde projekt ”Kysthjælper”. Projektet skal ved hjælp af frivillige give havet en hjælpende hånd ved at restaurere økosystemet i de kystnære områder omkring Danmark til gavn for plante- og dyrelivet.  

Ålegræs sømmes fast i havbunden 

Et af områderne, som er blevet restaureret i forbindelse med projekt ”Kysthjælper", ligger lidt nord for Aarhus – syd for Vosnæs Skov og Kalø Vig. Da restaureringen gik i gang, var der kun enkelte stubbe af ålegræs i havet, og de lokale beboere havde for længst opgivet al form for fiskeri.  

Så blev der ved hjælp af 30 frivillige høstet friske ålegræsskud. De blev bagefter monteret på ikke-galvaniserede søm, der skulle agere anker for de nye ålegræsskud, indtil de selv havde dannet rødder og fået fat i havbunden. Sømmene ville herefter ruste og forsvinde fra havbunden.  

De i alt 1.350 ålegræsskud blev monteret på søm og manuelt udplantet i april-juni 2022 af syv frivillige dykkere, der forsigtigt placerede de friske ålegræsskud på havbunden. Formålet med denne prøveudplantning var at teste, om metoden kan anvendes til at genopbygge ålegræsmarkerne effektivt og undersøge, hvilken effekt den har på økosystemet i Kaløvig Bugt. 

Torsk i område med tang og ålegræs. Foto: Gustav Skriver Frydensberg
Torsk i område med tang og ålegræs. Foto: Gustav Skriver Frydensberg.

Forekomsten af fisk undersøgt i område med og uden ålegræs 

I starten af oktober 2022 sendte DTU Aqua en studerende til Kalø Vig for at undersøge det nyplantede ålegræs og se forskellen i forhold til et område, hvor der ikke er udplantet ålegræs.

Forsøget bestod i at opsætte ruser og tejner i både det nyplantede ålegræs, som ses markeret med en grøn firkant på billedet (figur 1), og i kontrolområdet, hvor der så vidt muligt ikke var ålegræs, blæretang eller andet vegetation. Der blev udsat to ruser og en tejne ved hvert område. Der blev fisket over fire dage, hvor ruser og tejner blev tømt for krabber og fisk dagligt, når det var muligt at komme ud til dem for tidevandet. Her var frivillige fra projekt ”Kysthjælper” også en stor hjælp.  

Krabberne blev udsat igen i havet, og der blev ikke analyseret yderligere på dem. De fisk, der blev fanget, blev derimod artsbestemt, målt og vejet, hvis de havde en tilstrækkelig størrelse. Herefter blev de sat tilbage i havet. 

Kort over to forsøgsområder i Kalø Vig
Projektets to forsøgsområder i Kalø Vig. 

17 torsk i ålegræsset – 0 i kontrolområdet  

På de fire dage, som undersøgelsen varede, blev der fanget en stor mængde krabber, men også en utrolig variation af fisk i både kontrolområdet og i ålegræsengen. Alt fra ulke til skrubber og en enkelt havørred.  

Det mest opsigtsvækkende var, at der blev fanget i alt 17 torsk i det nyplantede ålegræs, men ingen torsk i kontrolområdet. Torskene varierede i størrelsen fra de helt små på 8-11 cm til en enkelt større på 31 cm. Alle torskene blev fanget i det nyplantede ålegræs, hvilket tyder på, at denne udplantning af ålegræs er det fortrukne levested for torskeynglen.  

I og med at forsøget kun blev udført i ét område og over en kort tidsperiode på fire dage, kan der ikke drages endelige konklusioner. Men ud fra dette ene eksperiment tyder det meget på, at det nyplantede ålegræs har en positiv effekt på særligt torskeynglen. 

Overblik over fangst af torskeyngel og bifangst
Overblik over fangst af torskeyngel og andet i kontrol og -forsøgsområder. Grafik: Gustav Skriver Frydensberg.

Hvis det, som blev observeret ved Kalø Vig, ikke er et særtilfælde, og lignende udplantninger andre steder viser samme tendens, vil projekt ”Kysthjælper” forhåbentligt medvirke til, at man om nogle år igen vil kunne få torsk på krogen, når linen kastes i vandet fra én af Danmarks kyster.

Frivilling hjælper samt torsk fanget i ålegræsområde  
T.v.: Frivillig hjælper Per Nicolai Andersen med fangst fra ålegræsområdet. T.h.: Torsk fanget i ålegræsområdet. Foto: Gustav Skriver Frydensberg.

Af Gustav Skriver Frydensberg, studerende på BSc General Engineering og Mikael van Deurs, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=e7fe8833-7def-4de2-af1d-c54817080ec8
24 JUNI 2024