95 mio. kr. årligt til forbedring af havmiljø!

tirsdag 14 aug 12
|
Ny lov, der træder i kraft 1. september 2012, skal give flere fisk i fjorde og kystnære farvande.

Den 1. september 2012 træder ny lov om randzoner i kraft. Loven pålægger landmænd at udlægge 10 meter randzoner langs alle åbne vandløb og søer, hvor det bliver forbudt at dyrke afgrøder, sprøjte og gøde jorden. Randzonerne, som i alt vil udgøre ca. 50.000 hektar, skal sikre rent vandmiljø, fremme biodiversitet og reducere iltsvind og fiskedød i fjorde og kystnære farvande. Beregninger har vist, at randzonerne vil begrænse kvælstof udledningen med 2.500 tons årligt og fosforudledningen med 160 tons årligt. Der er afsat 95 millioner kroner årligt i kompensation til landmændene for den tabte jord.

Af Hanne Nicolajsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=e6131404-b0b1-4235-bcd4-cd45f9f9df70
8 JUNI 2025