Flads Å har på denne strækning de naturlige gyde- og opvækstområder bevaret

Pas godt på laksen i Ribe Å – den skal nu klare sig uden støtteudsætninger

mandag 26 jun 23
|

Fra og med 2023 bliver der ikke længere udsat opdrættede laks i Ribe Å-systemet. Ribe Å er således nu det andet vandsystem i Danmark, hvor den naturlige produktion af laks er på et niveau, hvor det mangeårige program for udsætninger af ½-års laks kan ophøre.

Udviklingen af laksebestanden i Ribe Å bliver løbende undersøgt og man har igennem mange år kunnet registrere en fremgang i udbredelsen og mængden af laks, som bliver produceret naturligt i vandløbene.

Fremgangen i bestanden er en udvikling, der er set igennem de seneste to årtier og det var også på den baggrund, at man allerede i 2012 foretog den sidste udsætning af laks i tilløbet Hjortvad Å efter, at man havde registreret en øget naturlig produktion af lakseyngel i dette tilløb til Ribe Å.

Hjortvad Å, er et at de tre store vandløb, som er en del af Ribe Å-systemet. Hjortvad Å er det eneste store tilløb, der har udløb i Ribe Å vest for Ribe by. Undersøgelser i 2021 og 2022 har vist, at der fortsat er en betydelig naturlig produktion af lakseyngel i Hjortvad Å.

Siden 2005 har programmet for støtteudsætninger været opfyldt med udsætning af laks, der har været afkom af vilde laks, som er indfanget fra Ribe Å-systemet. For at øge antallet af gydelaks blev laksen totalfredet i Ribe Å i seks år i perioden 2004-2009.


Udsætninger af opdrættede laks er ophørt i 2023

Årsagen til at lakseudsætningerne I Ribe Å-systemet nu ophører er, at der samlet set er sket en fremgang i den naturlig laksebestand. Derved bliver Ribe Å det andet danske vandsystem, hvor laksebestanden fremadrettet skal klare sig uden støtteudsætninger. Det første danske vandløb var vestjyske Storå, hvor de sidste udsætninger blev foretaget i 2017 efter, at man i mange årtier havde udsat laks her.

Forbedringer i vandløbene bidrager til fremgang i fiskebestandene

Igennem de senere år har den naturlige reproduktion været stigende i Ribe Å-systemet og andelen af opgangslaks fra naturlig gydning, var i 2021 på 87 % og de udsatte laks udgjorde altså kun en relativt lille andel af de laks, der trækker ind i Ribe Å-systemet for at gyde.

I Ribe Å-systemet er der gennemført projekter, som i væsentligt omfang har givet laksen adgang til flere gyde- og opvækstområder. Der er skabt fiskepassage ved opstemningerne ved Gram Slot, Fole Dambrug, Gelsbro Dambrug og Kastrup Engvandingsanlæg, hvilket naturligvis bidrager til, at bestanden er vokset. Der er desuden udlagt gydegrus og genskabt bedre opvækstområder i både hovedløb og tilløb og alt sammen har det været til gavn for naturen, herunder også fiskebestandene. Specifikt har etableringen af omløbsstryget ved Gram betydet, at laksene nu også forekommer i Nørreå opstrøms Gram.

 

Bestanden af laks og ørred trives i Ribe Å – men potentialet er meget større

Lakseungfiskene trives i de lidt større vandløb og netop i de større dele af vandløbssystemet er habitatkvaliteten i Ribe Å gennemsnitligt meget bedre, end i de øvrige laksevandløb med oprindelige bestande.
Potentialet i Ribe Å vurderes til at være blandt de største i Danmark. Laksebestanden er i de seneste år vokset, men har endnu langt fra nået åens fulde potentiale, der er beregnet til at udgøre knap 1 mio. ½-års laks.

           Læs mere om ”Laksebestanden i Ribe Å kan blive meget større - men det kræver en indsats"

Udsætning af ørred i Ribe Å-systemet stoppede allerede i 2002, idet man i Samarbejdsudvalget for Ribe Å blev enige om en plan, der skulle øge den naturlige ørredbestand. Udsætningerne blev stoppet og samtidig gik man i gang med at restaurere en stor del af de mindre tilløb i Ribe Å-systemet. Fokus var på at genskabe naturlige forhold for fiskene - herunder reetablering af grusstryg og genskabelse af bedre opvækstområder for ungfiskene.

I 2012 viste befiskninger, at anstrengelserne havde båret frugt, for selv om man stoppede udsætningerne, producerede hele vandsystemet nu mere end dobbelt så mange stykker vild ørredyngel som tidligere. Den seneste undersøgelse i 2021 viste, at den naturlige produktion af ørredyngel stadig er på niveau, med det man fandt ved undersøgelsen i 2012. I samme periode er der sket en stigning af områder med naturlig produktion af lakseyngel.

Opstemninger i Ribe by hindrer passage for mange fiskearter

I Ribe by er der opstemninger, som hindrer den naturlige vandring for mange af de fiskearter, der skal vandre fra havet og op i Ribe Å-systemet for at gennemføre deres livscyklus.

Ved tre af opstemningerne er der fisketrapper af modstrømstypen. Opstrøms passage gennem den rivende strøm ved stemmeværkerne er vanskelig for laks og ørred og umulig for mange andre fiskearter. Opstrøms passage til Ribe Å-systemet kan desuden ske gennem Stampemølle Å, der udgør den fjerde vandløbsforgrening ved Ribe by. Gennem denne er der fri passage, da opstemningen ved det tidligere turbinehus blev erstattet af et stryg i 2012. For at skabe den optimale lokkestrøm gennem Stampemølle Å er det vigtigt, at denne har størst mulig vandføring.

Cirka 82 % af åens samlede opvækstareal i de store vandløb Flads Å, Gram Å og Gels Å ligger opstrøms Ribe by, hvilket naturligvis bidrager til, at bestanden kan vokse betydeligt, når man får genskabt gode passageforhold for fisk.

Både opgangen og ungfiskebestanden af fisk vil også i fremtiden blive fulgt med jævnlige undersøgelser for at følge bestandenes udvikling.

Laksekvoter for 2023 og regler for fiskeri i Ribe Å-vandsystem er beskrevet her:

Laksekvote for Ribe Å - 2023

Af Finn Sivebæk og Stig Pedersen, Institut for Akvatiske Ressourcer. DTU Aqua

Fiskepleje er en betingelse for at kunne få tildelt laksekvote

Lystfiskernes fiskepleje, herunder at udlægge gydegrus, genskabe egnede opvækstområder, fjerne mindre spærringer og reducere negativ effekt af øvrige presfaktorer, er ifølge fiskeriloven en forudsætning for at få tildelt en laksekvote. Målet med fiskeplejen er, at bestandene skal blive tilstrækkeligt store og selvreproducerende, så udsætninger af opdrættede laks kan udfases. Derfor er det bl.a. vigtigt at gennemføre indsatser, der skaber fri passage og giver fiskene flere og bedre gyde- og opvækstområder. Der skal være mange gydelaks og stor genetisk variation i bestandene for, at laksene kan tilpasse sig nye udfordringer, herunder klimatiske ændringer og andre faktorer, som begrænser bestandene.

Indsatser som udsætninger, forvaltning og restaureringsprojekter i vandsystemerne, har været helt afgørende for, at bestandene har nået den fremgang og det niveau, der ses i dag. Der sker fortsat udsætninger af ½-års laks i mange vandløbssystemer, men mængderne bliver løbende reduceret, efterhånden som miljøforholdene i vandløbene bliver bedre og hvor den naturlige reproduktion stiger.

Tabellen viser udviklingen i gyde- og opgangsbestande af laks i Ribe Å-systemet i perioden 2009-2021

Laks

Gydebestand

Hjemtaget

Opgang

Vilde laks

2021
3.446 (1.112-5.780) 119 3.564 (1.230-5.899) 87 %
2017 2.902 (2.287-3.517) 88 2.990 (2.375-3.605) 75 %
2012 908 (645-1.171) 64 972 (709-1.235) 70 %
2009 726 (457-1.210) Laksen fredet 726 (457-1.210) -

Info: "Vilde laks" angiver andelen af laks, som stammer fra naturlig produktion i vandløbet. Altså andelen af umærkede laks registreret i forbindelse med undersøgelsen og ved opfiskning af moderfisk. Tallene i parentes viser et 95%-konfidensinterval.

Den danske forvaltning af laks baseres på forskning og overvågning, der for en stor del gennemføres under Fiskeplejen, som er finansieret af det statslige fisketegn. Forvaltningen af laks i Danmark er således i vid udstrækning sket ved, at forskning og overvågning har været koblet til konkrete indsatser, og den overordnede forvaltningstilgang er adaptiv. Det betyder i praksis, at man anvender den nyeste viden om bestandene og det bedst tilgængelige videnskabelige grundlag for implementering af tiltag til gavn for bestandene.


https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=dfe8f5cb-3ea2-4e68-a29e-2a5ca2544551
19 MAJ 2024