I foråret 2024 blev Vejle Fjord erklæret død af Danmarks Sportsfiskerforbund og Greenpeace, og der blev afholdt en symbolsk begravelse. Men der er tegn på håb. Foreløbige data fra kameraovervågning peger nemlig på, at Vejle Fjord endnu ikke er helt gold overalt, og at der stadig er fisk at finde.
Vejle Fjord har set bedre dage, og mange udtrykker begrænset håb om dens genopretning. I foråret 2024 blev fjorden ligefrem erklæret død af Danmarks Sportsfiskerforbund og Greenpeace markeret med en symbolsk begravelse for at sørge over tabet af fauna og flora. I dag står fjorden som et symbol i Danmark på konsekvenserne af næringsstofbelastning fra land, algeopblomstringer, iltsvind og tab af marint liv.
I de seneste år er der blevet gennemført betydelige indsatser for at gendanne levesteder i fjorden, såkaldt marin naturgenopretning. Disse initiativer er udført i projekt ”Sund Vejle Fjord”, som ledes af Syddansk Universitet (SDU) og Vejle Kommune og omfatter succesfulde ålegræsudplantninger, opbygning af stenrev og etablering af muslingebanker.
Håbet og forventningen er, at de genoprettede levesteder vil tiltrække fisk og andet liv, fordi de her kan søge ly, finde føde og bedre modstå udsving i miljøet og klimaændringer. Og der er tegn på håb. Foreløbige data fra kameraovervågning på lavere vand i Vejle Fjord peger på, at fjorden ikke er helt gold, og at der stadig er fisk og liv at finde.
Overvågning af fiskesamfundet
I projektet REWILD studerer og overvåger forskere fra DTU Aqua og SDU fiskesamfund i genskabte levesteder i Vejle Fjord. Det foregår ved hjælp af undervandskameraer og vodtræk og er støttet af Aage V. Jensen Naturfond.
Formålet er blandt andet at få indsigt i fiskelivet i og omkring de restaurerede levesteder, for eksempel hvilke fisk tiltrækkes hvornår, og om der er typer af levesteder, som tiltrækker flere fisk end andre.
Rovfisk som torsk og havørred spiller antageligvis en afgørende rolle i kystøkosystemer ved at hjælpe med at regulere fødenettet og opretholde en økologisk balance. De ’kontrollerer’ bestande af mindre fisk og krabber, som ellers spiser mange snegle, mindre krebsdyr og andre små algespisere. Algespiserne er med til at holde levestederne sunde og modstandsdygtige, så hvis de bliver spist i for stort antal, er det dårligt for økosystemet. Algerne lukker nemlig det sollys ude, som vandplanterne skal bruge.
For at blive endnu skarpere på mekanismerne bag disse samspil mellem fisk og økosystem studerer DTU og SDU, hvordan rovfiskene og deres byttedyr bruger ålegræsset og stenrevet.
Undervandskamera placeret ved et område med ålegræs i Vejle Fjord. Foto: Daniel Rooth.
Der er stadig fisk i Vejle Fjord
I projektet er der indtil videre gennemført to perioder med feltarbejde i Vejle Fjord ledet af ph.d.-studerende Daniel Rooth fra DTU Aqua – ét i oktober 2024 og ét i april 2025. Der er derved indsamlet data om fiskenes tilstedeværelse og brug af gendannede levesteder både før og efter sommerens varmere måneder.
Mere end 250 timers videooptagelser er blevet optaget og analyseret. Alle analyser er ikke færdige endnu, og feltarbejdet fortsætter, men foreløbig er forskerne positivt overraskede over, hvad de ser. I sensommeren 2024 blev der observeret små torsk både i ålegræsudplantningerne og på det etablerede stenrev, og om natten blev unge fladfisk set søge føde i og omkring ålegræsset.
Billede fra undervandskamera ved et etableret stenrev i Vejle Fjord. I forgrunden ses en lille torsk, og i baggrunden fornemmes silhuetten af en læbefisk. Foto: Daniel Rooth.
Ålegræsset er vigtigt i den første periode i fiskenes liv, før de senere i livet bevæger sig til dybere vand. Mindre fiskearter, herunder forskellige kutlinger, læbefisk og den almindelige stribefisk, blev også registreret i og omkring ålegræsset. Disse fiskearter er vigtige byttedyr for større rovfisk og bidrager dermed til at opretholde et fungerende fødenet, hvor også rovfisk kan trives.
Billede fra undervandskamera i en ålegræsudplantning i Vejle Fjord om natten i sensommeren 2024. Her ses en stribefisk (nederst) og en ung fladfisk (øverst). Foto: Daniel Rooth.
Der er håb for fremtiden, men at gendanne levesteder er ikke nok
Vejle Fjord er generelt set i en ringe miljøtilstand (se rapport fra SDU og kort fra Ministeriet for Grøn Trepart). Videooptagelserne tegner da også et tydeligt billede af et næringsstofbelastet system, hvor ålegræs i uklart vand er overgroet med alger (fedtemøg), der skærmer for sollyset, og hvor det især er strandkrabber, der dominerer.
Det var derfor en positiv overraskelse, at der trods dette kunne findes flere fiskearter, herunder den ikoniske torsk, i de genoprettede levesteder. Dette giver håb om, at livet under overfladen i Vejle Fjord kan komme til at blomstre igen.
Det kræver dog, at næringsstofbelastningen reduceres med den grønne trepart, og at de gode levesteder efterhånden genetableres – naturligt eller kunstigt.
Erfaringerne fra Vejle Fjord vil kunne bruges i andre fjorde. Levestedsrestaureringerne har hjulpet med at genoprette økosystemer i mange dele af verden, men der er ingen "one size fits all". Indsatsen skal skræddersyes til hvert økosystem, og det er derfor afgørende, at forskningen følger op, når de nye levesteder er etableret og undersøger, hvilke effekter de har på livet i fjordene og ved kysterne.
Af Daniel Rooth (DTU Aqua), Rune Steinfurth (SDU), Benjamin Nielsen (SDU), Christian Skov (DTU Aqua), Ole Henriksen (DTU Aqua) og Mikael van Deurs (DTU Aqua)
Læs mere
REWILD-projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond “Et rigere hav”.