Hjælp DTU Aqua med at skaffe gydemodne pighvarrer

Siden starten af 1990’erne er der blevet udsat fisk i de danske kystnære områder med hjælp fra de penge, som kommer ind ved salg af fisketegn, de såkaldte fiskeplejemidler. Fiskene har bidraget til ophjælpningen af lokale fiskebestande i lokalområderne og i Danmark som helhed. Derudover har fiskeudsætningerne fungeret som et supplement til det lokale fiskeri, som de kystnære fiskere har kunnet nyde godt af, når de enkelte fisk har vokset sig store nok til at kunne blive hjemtaget.

Det er især ål, pighvar og skrubber, der er blevet udsat i de indre danske farvande igennem de sidste næsten 25 år. De mere præcise udsætningssteder for de enkelte arter og antallet af udsatte fisk kan findes her på fiskepleje.dk. 

Udsætningsfisk skal stamme fra det område, hvor de udsættes

For at øge overlevelsen af de udsatte fisk og chancen for at udsatte fisk selv med tiden kan bidrage til naturligt afkom og for at undgå genetisk forurening af eksisterende bestande har det været nødvendigt med et skærpet fokus på, at de udsatte fisks genetik skal være i orden. Det betyder kort fortalt, at de fisk, der udsættes skal stamme fra vilde fisk fra samme lokale område. 

Derfor er det fra i år blevet en større udfordring i store dele af landet at udsætte især pighvar. Det har flere årsager. For det første fanges der ikke så mange pighvarrer, som der fanges af de to andre udsætningsarter (ål og skrubbe). Dette besværliggør derfor fangsten af tilstrækkeligt mange moderfisk til strygning af mælk og æg. Der skal over en relativ kort periode, i fiskens gydeperiode, fanges minimum 50 gydeklare individer af helholdsvis hanner og hunner, dvs. i alt 100 gydemodne pighvarrer. 

For det andet skal fiskene fanges i det samme relativt afgrænsede område, for at der kan sikres det rette genetiske afkom til netop denne lokalitet. Som udgangspunkt betyder det ikke noget, hvilket lokalområde pighvarrerne fanges i fra starten af, men forhåbningen er at der med tiden kan igangsættes en 3-årig rullende udsætningsplan. Det vil sige, at der i en 3-årig periode fokuseres på et bestemt område af Danmark, hvor der indsamles moderfisk og udsættes afkom for efterfølgende at rykke videre til det næste område af Danmark de efterfølgende tre år og fortsætte udsætningen der.  Se Danmarkskortet med inddelte lokalområder herunder.

Kortet illustrerer de lokale områder hvorfra der kan indsamles pighvarrer til udsætning. Danmark er inddelt i seks forskelige lokalområder, SV Jylland, NV Jylland, NØ Jylland, SØ Jylland og Fyn, Nordsjælland og Sydsjælland inkl. Bornholm. 

Regler for flytning af fisk mellem landsdele

En anden udfordring for pighvarreudsætningerne er, at der er meget strenge regler for flytning af fisk fra en landsdel til en anden på grund af risiko for spredning af fiskesygdommen VHS, også kaldet Egtvedsygen. Dette besværliggør opdræt af fisk til hele Danmark, da landets eneste opdrætsanlæg ligger på Venø i form af Venoesund Fisk og Skaldyr. Indtil nu har Venoesund Fisk og Skaldyr dog tilladelse til at opdrætte fisk fra hele Danmark.

Fiskere kan hjælpe

Derfor er opfordringen til alle: Kontakt din lokal-/landsformand, hvis du fanger mange gydeklare pighvarrer - eller har kendskab til nogen, der gør - og vil bidrage til fremtidige udsætninger. Så kommer folkene fra Venoesund Fisk og Skaldyr og stryger fiskene på stedet, og I kan efterfølgende beholde fiskene. Derved kan I være behjælpelige med stabile pighvarbestande i fremtiden i jeres lokalområde.

Af Mads Christoffersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.