Vandplejefolk udlægger gydegrus. Foto: Finn Sivebæk

Penge til vandløbsrestaurering

tirsdag 01 nov 05
|

Foreninger der ønsker at udlægge gydegrus i år kan stadig nå at få økonomisk støtte. Midlerne kan anvendes til materialeindkøb, som finansieres 100 %.

I 2007 er der af fiskepleje-midlerne igen afsat en "foreningspulje" på 260.000 kr., specielt til mindre restaureringsprojekter, der kan gennemføres som foreningsaktivitet.

Midlerne kan anvendes til materialeindkøb, som finansieres 100 %. Derimod kan der ikke opnås støtte til projektering, maskintid og arbejdsløn.

Foreninger, som varetager fiskeplejen i vandløb, kan ansøge om støtte til materialer i forbindelse med projekter, der kan fremme en naturlig ørredbestand. Det er typisk projekter som; udlægning af gydegrus og sanering af mindre spærringer, som vil kunne komme i betragtning.

En anden forudsætning for at kunne komme i betragtning er, at vandløbsmyndigheden, altså kommunen, skriftligt har tilkendegivet, at projektet kan gennemføres.

Der kan normalt opnås støtte med op til 10.000 kr. pr. projekt. Beløbet må kun dække omkostninger i forbindelse med indkøb af materialer.

Der er ingen indsendelsesfrist og ansøgningerne vil blive behandlet i den rækkefølge de modtages. Derudover kan en forening kun have et projekt kørende af gangen, for at give mulighed for at midlerne fordeles så bredt geografisk som muligt. Når et projekt er gennemført og afregnet kan der søges igen.

Retningslinier for betaling af materialer
Leverandøren skal udfærdige en regning som udstedes til Danmarks Fiskeriundersøgelser, men fremsendes til foreningen. Foreningens kontaktperson udfylder  ”Regnskabsskema for vandløbsrestaurering” og påtegner leverandørens regning. Her kan du downloade regnskabsskemaet for vandløbsrestaurering.

Begge dele fremsendes til Danmarks Fiskeriundersøgelser, der vil sørge for betalingen direkte til leverandøren. Fremsendte, men mangelfuldt udfyldte regninger og regnskabsskema vil blive tilbagesendt. Alle beløb på tilsagnsskrivelsen er inkl. leverandørens transport, men excl. moms.

Projektet skal være gennemført og regningen for de indkøbte materialer fremsendt senest i det følgende kalenderår, ellers bortfalder bevillingen. Det er foreningernes ansvar at få videresendt leverandørens regninger senest 8 dage efter modtagelsen.

Når projektet er godkendt af Danmarks Fiskeriundersøgelser skal regnskabsskema og regning fra leverandøren af grus fremsendes i attesteret stand af foreningens kontaktperson, der har forestået restaureringsprojektet, til:

Regnskabsskema og regning fra grusleverandøren påført FFI,s  EAN nr. 5798000877344 fremsendes i attesteret stand af foreningens kontaktperson, der har forestået restaureringsprojektet, til et af nedenstående scanningsbureauer:

Data-Scanning A/S                                      JWN-Data A/S
Læs Indservice                                            Læs IndsService
0555 Scanning                                             Postbox 601
                                                                    0900 Kbh C

Bureauet vil herefter sørge for at regning(er) og skema(er) når frem til DFU i Silkeborg (FFI) ad elektronisk vej.

Af Peter Geertz-Hansen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=d0e277c0-f96e-4427-8131-4a62b877f07b
2 AUGUST 2025