Pighaj. Foto: Kim Birnie-Gauvin

Pighajen er tilbage

mandag 16 nov 26
|

Lystfiskere har for nylig rapporteret om store flokke af pighajer i Kattegat ud for Sæby i det nordøstlige Jylland. Men hvor godt stemmer disse observationer overens med den videnskabelige dokumentation?

DTU Aqua indsamler hvert år data fra havforskningsskibet Dana IV. Ud fra disse data, kan vi kortlægge, hvor pighajer (Squalus acanthias) opholder sig i årets fjerde kvartal, hvor undersøgelserne gennemføres. 

Resultaterne understøtter i høj grad lystfiskernes observationer. Forekomsten af pighaj i DTU Aquas undersøgelser er steget markant og er i dag over 20 gange højere end i 2015. Samtidig ser farvandet ud for Sæby og Læsø ud til at udgøre et regionalt hotspot for arten i Kattegat (Figur 1). 

Pighaj - forekomst og udvikling i bestanden
Figur 1. Udbredelsen og den relative forekomst af pighaj i Kattegat baseret på videnskabelige data i perioden fra 2015 til 2025. Det øverste panel viser udviklingen af pighajer pr. km2 i fjerde kvartal omkring Sæby med lav forekomst (lysegrøn) til høj forekomst (mørkeblå). Det midterste linjediagram viser den generelle udvikling i forekomsten af pighaj med mere end et 20 gange højere niveau i 2025 sammenlignet med 2015. Søjlediagrammet i nederste venstre hjørne viser længefordelingen, og at det hovedsageligt er voksne individer, DTU Aquas undersøgelser finder. Kort og figurer: Federico Maioli. Klik på grafikken for at se større version.

Hvor kommer alle disse hajer pludselig fra? 

Selvom pighajen er en af de mest studerede hajer på verdensplan, ved vi fortsat ganske lidt om arten i de danske farvande, bl.a. om dens livshistorie, fødevalg, populationsstruktur, bevægelsesmønstre og vandringer. Vi ved derfor heller ikke, hvorfor der er mange pighajer ved Sæby nu.

Et centralt spørgsmål er, om genopretningen af bestanden i de senere år alene kan forklare den pludselige forekomst af store flokke af pighajer ud for Sæby, eller om andre faktorer også spiller en rolle?  Kan ændringer i tilgængeligheden af byttedyr for eksempel have tiltrukket individer fra den voksende bestand i det nordøstlige Atlanterhav til Kattegat?

Pighajen er historisk set en af de mest fiskede hajbestande i det nordøstlige Atlanterhav. På grund af årtier med en jævn tilbagegang og til sidst yderst lave fangster i starten af 00’erne, blev der indført flere forvaltningstiltag bl.a. en nul-kvote for erhvervsfiskeriet i 2011 med henblik på at genopbygge bestanden. I mellemtiden er bestanden vokset betydeligt i hele det nordøstlige Atlanterhav, hvilket også afspejler den udvikling, der nu ses i Kattegat (Figur 1).

Siden 2023, hvor erhvervsfiskeriet igen måtte fange pighaj som følge af den voksende bestand, har Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) leveret en kvantitativ bestandsvurdering og fiskerirådgivning for arten. I denne vurdering behandles pighajer i det nordøstlige Atlanterhav som én samlet bestand.

Der er ingen kvote for, hvor mange pighajer fritids- og lystfiskere må fange.

Pighaj sættes ud efter mærkning. Foto: Kim Birnie-Gauvin
Figur 2: Pighajer mærkes og udsættes i Kattegat med indvendige akustiske mærker for at følge deres bevægelsesmønstre og vandringer i danske farvande. Foto: Kim Birnie-Gauvin.

Udover at identificere og undersøge samlingsområder og hotspots for pighajer i Kattegat og Skagerrak med brug af data fra videnskabelige togter, så har DTU Aqua også mærket pighajer med elektroniske mærker siden 2024 (Figur 2). Kim Birnie-Gauvin, der er forskningsleder på projektet, fortæller: 

"Knap 100 hajer svømmer nu rundt med akustiske mærker. Det er en type mærke, der udsender akustiske signaler og kan registreres af de lyttestationer, som vi har udsat i havet. Deres bevægelser vil blive fulgt i op til fem år. De hidtil mærkede hajer er blevet registreret i Kattegat, langs Sveriges kyst og helt op til det sydvestlige Norge. Projektet er en del af et større samarbejdsprojekt, der blandt andet har til formål at afhjælpe videnshuller om hajer og rokker i de nordlige farvande."

Pighajens biologi

Pighajer lever i flokke typisk inddelt i unghajer (juvenile) af blandet køn, nær-kønsmodne og kønsmodne hunner samt nær-kønsmodne og kønsmodne hanner. I parringssæsonen, som typisk foregår i de koldere måneder og kort tid efter, at ungerne er født, samler kønsmodne hanner og hunner for at parre sig.  

De kan findes i alt fra lavvandede kystområder til dybder på flere hundrede meter. Det er langsomt voksende hajer, som kan blive mere end 40 år gamle og ca. 1,5 meter lange.

Hunner bliver kønsmodne relativt sent, typisk først når de er mindst 10 år gamle og har en længde på mindst 70 cm. Arten har en lang drægtighedsperiode på næsten to år og føder få levende unger, som regel 1-32 unger per kuld.

Disse livshistoriske karakteristika gør arten særligt sårbar over for overfiskeri og andre menneskabte påvirkninger, så en vellykket genopretning efter en væsentlig bestandstilbagegang er ofte langsom og kan tage flere årtier.

Læs mere om:

Af Mette K. Schiønning, Federico Maioli og Mikael van Deurs

Kontakt: Mette K. Schiønning. Vedr. mærkning af pighajer, kontakt Kim Birnie-Gauvin

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=c8f6b882-b02c-41d4-9e7f-6ba007f4d3c7
17 NOVEMBER 2026