Det kræver indgående viden om naturgenopretning og nytænkning i fiskeriredskaber at leve op til de miljøkrav, der er lagt op til i EU’s biodiversitetsstrategi og Marine Action Plan. Områder som DTU Aqua har lang erfaring og solide forskningskompetencer inden for. Vi har her i sommeren kigget lidt på egne hylder.
Havmiljøet er presset, og særligt havmiljøet langs kysterne er sårbart. Derfor har EU nu i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi 2030 og Marine Action Plan fra tidligere i år for første gang udstukket præcise kriterier for beskyttelse af havbundens levesteder – for at et havbundshabitat kan anses for at have god miljøtilstand, bør højst 25 procent være negativt påvirket af menneskeligt pres, og ikke mere end 2 procent bør gå irreversibelt tabt, hedder det i kriterierne.
Det kræver videnbaserede planer for naturgenopretning samt nytænkning i fiskeriet i form af redskaber, der lægger mindst muligt pres på livet og forholdene i havet, at leve op til de nye nødvendige havbeskyttelseskrav. Områder som DTU Aqua har lang erfaring og solide forskningskompetencer indenfor.
Som en sommerøvelse har vi kigget lidt indad på forskere og projekter, der spiller direkte ind i de områder, hvor havnaturen og EU kalder på løsninger.
Bifangst og stenrev
20 ud af 160 forskere, herunder ph.d.’er, på DTU Aqua beskæftiger sig med alt inden for redskabsudvikling – fra tejner over sælsikre fiskefælder, mini-snurrevod, garn af biologisk nedbrydelige materialer, skræmmere målrettet havpattedyr og fugle samt trawl.
Omdrejningspunktet for DTU Aquas forskning og udvikling i fiskeriteknologi er at udvikle redskaber med mindre miljøpåvirkning – det vil sige mindre bundpåvirkning, mindre plastik i havet, mindre brændstofforbrug og mindre bifangst af havpattedyr, mindre bifangst af fisk under mindstemålet og andre uønskede fisk.
Aktuelt er DTU Aqua i gang med projekt SELEKT, hvor man udvikler forskellige typer fiskeredskaber, der ved hjælp af kunstig intelligens kan selektere fangsten i trawl og dermed hjælpe med at fiskerne kan sortere bifangst fra. I forårs- og sommerperioden er forskere og fiskere i gang med at teste nyudviklede fiskeredskaber.
I et andet forskningsprojekt, der er forløbet som et omfattende samarbejde med garnfiskere over 10 år, har DTU Aquas forskere sammen med Sveriges Landbruksuniversitet undersøgt omfanget af og forholdene omkring bifangst af marsvin. En solid indsigt i, hvor der sker bifangst og hvor det ikke sker, der vil hjælpe dels lovgivere med at lave en bæredygtig forvaltning, dels forskerne med at udvikle redskaber, der kan forhindre bifangst af havpattedyr.
Inden for naturgenopretning har DTU Aqua søsat flere samarbejder med eksterne partnere i år i en række forskningsprojekter. Blandt andet Coastal Life og Naturgenopretningscentret.
Med Europa-Kommissionens storstilede plan for genopretning af den europæiske natur, skal 20 procent af den europæiske natur både til lands og til vands skal være genoprettet i 2030.
Naturgenopretningen kan ifølge EU blandt andet ske ved, at man genopbygger diger og genopbygger stenrev. Man kan også plante truet natur som for eksempel ålegræs. Her har DTU Aqua de seneste par år f.eks. arbejdet indgående med at etablere stenrev langs danske kyster, bl.a. i projekt BARREEF.
Internationalt forskningssamarbejde
DTU Aquas arbejde bliver udført i et internationalt forskningssamarbejde, og forskerne anvender den nyeste teknologi i form af redskabsmaterialer, design og dataanalyse, herunder lys, kameraer og Machine learning til analyse af billeddata, som i f.eks. SELEKT.
Samlet set er DTU Aquas arbejde inden for naturgenopretning og udvikling af redskabsteknologi til et bæredygtigt fiskeri en del af et globalt innovationsfyrtårn – gennem teknisk udvikling bidrager DTU til, at samfundet har den nødvendige viden til at sikre, at havets ressourcer kan forvaltes på en måde, der balancerer en ansvarlig fødevareproduktion og CO2-forbrug på redskaber i forhold til at opretholde sunde marine økosystemer.
DTU Aquas igangværende forsknings- og udviklingsprojekter inden for moderne fiskeriteknologi bliver støttet af forskellige finansieringskilder fra bl.a. EU, GUDP, H.C. Ørsteds Fond, Norsk Forskningsråd samt Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen.
Foto: Mikael van Deurs