Forskere fra hele verden er kommet med en erklæring omkring status og fremtid for bestande af havørred.
I starten af juli blev der afholdt et internationalt symposium om havørred i Wales. Formålet var at udveksle forskningsresultater om artens status og fremtid.
Mange indlæg omhandlede den kendsgerning at mange havørredbestande i Irland og Skotland har været i betydelig tilbagegang (80-95 %) i de senere år, en udvikling som desværre kan henføres til etableringen af havbrug (lakseopdræt) i de ofte relativt snævre fjorde i disse landsdele. Laksene i havbrugene plages af lakselus, en parasit der snylter gennem skindet. Når den naturlige ørred- og laksesmolt passerer forbi havbruget, angribes disse af lakselusene – oftest med døden til følge. Parasitten kræver imidlertid min. 24 promille salinitet for at udvikle sig fuldt ud.
Flere steder er man i udlandet begyndt at realisere Catch & Release, dvs. genudsætning af fangsten, dels i forsøg på at opnå flere store fisk, der er attraktive mål for lystfiskerne, og dels i forsøg på at undgå ændringer i den genetiske struktur som følge af sportsfiskeriet (der som regel netop fjerner de største fisk). Det at nogle fisk bliver meget store er også styret af deres gener, arvelighedsfaktor, ved at fjerne alle store individer reducerer man også grundlaget for en bestand som består af større fisk. De store fisk har samtidig et stort potentiale for at få meget afkom og dermed øge antallet af individer i en bestand. Tanken om at genudsætte de store fisk, er måske noget man i visse sammenhænge bør drøfte omkring forvaltning af danske bestande af laksefisk.
Konferencen viste i øvrigt at vi er ganske godt med i Danmark, både med hensyn til forskning og forvaltningen af bestandene. På baggrund af symposiet er der udarbejdet følgende erklæring omkring bestandenes status og fremtid:
Erklæring:
-
Nogle Europæiske havørredbestande er stadig sunde, men der er også områder hvor bestandene er kollapset. Symposiet advarer mod at man fortsat ignorerer videnskabelige undersøgelser og fornuftig forvaltning af denne art, idet dette i kombination med et øget fiskeri kan true denne værdifulde natur-ressource.
-
På symposiet konkluderede man at regeringer, statsinstitutioner, fiskeriforvaltere og lodsejere ikke længere blot kan tage denne ressource for givet og man anbefaler kraftigt, at der øjeblikkeligt bliver taget skridt til at beskytte og bevare bestande af havørred i hele dens geografiske udbredelsesområde.
-
På symposiet blev det fremhævet at en bevaring af havørredbestandene har stor værdi. Variationen i ørredens livscyklus og valg af levesteder er meget stor og bidrager betydeligt til mangfoldigheden (biodiversiteten) i mange vande, herunder vandløb, å mundinger og kystnære områder. Bestande af havørreder er derfor særlige egnede til at måle miljøtilstanden i forskellige økosystemer i forbindelse med EU’s Vandrammedirektiv.
-
Fiskeri efter havørred giver bredere og totalt set større socioøkonomiske fordele end fiskeri efter laks, men studier og udvikling af disse fordele har stort set været overset. Det er vigtigt at forskning indenfor dette område bliver målrettet til at opmuntre og informere om bæredygtig udvikling for at optimere de samfundsmæssige fordele ved et sundt havørredfiskeri.
-
På symposiet blev det fremhævet at der sker ny og spændende udvikling af forskningen indenfor genetik, populationsdynamik, den statistiske og økologisk basis for biologiske reference punkter og brugen af GIS, udgør alle potentielt effektive værktøjer i forvaltningen. Finansiering af forskning er dog temmelig utilstrækkelig. Specielt er det påkrævet med engagement omkring langtidsstudier, integrerede økosystems-baserede ferskvands- og havstudier, som indarbejder økologi og genetik, med henblik på at forstå adfærden hos den havvandrende ørred.
Nu er det op til politikkerne om der skal træffes beslutninger, som kommer fiskene til gavn.