20 millioner til forskning i ålens gåde. Galathea-ekspeditionens åleprojekt har fået vokseværk. Forskere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser ved DTU fortsætter et stort mærkningsprojekt, som skal løse gåden om ålens gydevandring. Det sker i samarbejde med forsker fra syv europæiske lande.
Forskere fra DTU Aqua udvider forsøg med ny mærkningsteknologi for at knække gåden om den truede åls gydevandring.
Det sker i samarbejde med forskere fra syv europæiske lande i projektet ”European eel in the Atlantic: Asessment of their decline (EELIAD), som EU har støttet med knap 2.7 millioner Euro (ca. 20 millioner danske kroner).
Det store forskningsprojekt med mærkning af ål er en direkte følge af Galathea-ekspeditionens åleprojekt ”Den europæiske ål”.
Her mærkede forskere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser ved DTU, som de første i verden, europæiske ål med pop-up-mærker (mærker som frigøres og stiger op til havoverfladen).
Forskerne har fået udviklet verdens mindste pop-up satellitsender, da mærket ikke må være større, end at ålen kan svømme med det. Traditionelle akustiske mærker duer ikke til at følge ålen, da rækkevidden af dem er for kort - kun ca. en kilometer.
Ål mærkes i både Nord- og Syderuopa
I det europæiske projekt vil forskerne i efterårene 2008 og 2009, ledet af seniorforsker Kim Aarestup fra Danmarks Fiskeriundersøgelser ved DTU, mærke 400 gydemodne ål ved udvalgte europæiske kyster fra Norge over Baltikum til den engelske kanal, irske vestkyst og den franske og portugisiske atlanterhavskyst.
Ålene bliver mærket med elektroniske pop-up mærker. Når ålene senere sætter kurs mod Sargassohavet, registrerer satellitmærkerne lys, dybde og temperatur undervejs. De data bliver sendt til forskerne via satellit, når mærket på et i forvejen bestemt tidspunkt bliver frigivet og stiger til havoverfalden. På baggrund af informationerne kan forskerne med modelberegninger kortlægge ålenes rute til Sargassohavet.
”Et af de meget interessante spørgsmål er, om ålene følger en bestemt rute gennem Atlanterhavet, eller om de styrer direkte mod det punkt i Sargassohavet, hvor de gyder. Det kan vi finde ud af ved at mærke ål forskellige steder og se, om de svømmer efter havstrømmene eller tager den direkte vej mod målet,” fortæller seniorforsker Kim Aarestrup, Danmarks Tekniske Universitet ved DTU.
Tester nye mærker
I det europæiske projekt vil forskerne også teste en type mærker, som kan rumme mere information, men som dog ikke kan sende sine data via satellit. Med den type mærker er forskerne derfor afhængige af, at mærket driver i land og bliver fundet og sendt retur.
”Fordelen ved denne type mærker er, at vi får hele datasættet, hvis de bliver returneret – og ikke kun de 60-90 procent af data, som vi får, når pop-upmærkerne sender data retur via satellit. Men mærkerne er kun på størrelse med en lillefinger, så det er svært at forudse, hvor mange som findes ved kysterne og returneres,” siger seniorforskeren.
Ålen er truet
Gåden om ålenes vandring og gydning har optaget videnskabsmænd i årtier. Løsningen er nu mere påkrævet end nogensinde, da bestanden af både europæiske og amerikanske ål er i katastrofal tilbagegang. Vores mangel på viden om ålenes biologi gør det vanskeligt at forstå årsagen.
Ifølge Det internationale Havforskningsråd (ICES) er antallet af ål, der klarer at udvikle sig fra ålelarver til glasål for at kunne trække ind i de europæiske søer, åer og fjorde, faldet drastisk de sidste 30 år. For hver 1.000 glasål, der kom ind for blot 30 år siden, kommer der i dag blot 10.
Gåden om ålen
Ålen er en af den moderne biologis store mysterier. Hvert efterår forlader de europæiske gydemodne ål vores hjemlige farvande og svømmer mod Sargassohavet. Når de gydemodne ål forlader de europæiske søer, vandløb og fjorde og svømmer ud i havet, er det imidlertid som om de forsvinder sporløst. Ingen har nogensinde set en gydende ål i havet. Og ingen ved, hvilken rute de tager på den 5.000 kilometer lange svømmetur mod Sargassohavet for at gyde.
De seneste år er ålen gået så voldsomt meget tilbage, at den nu er på listen over truede arter. Bedre viden om ålens livscyklus vil gøre det nemmere at beskytte bestandene.
Projektet “European Eel in the Atlantic”
12 forskningsinstitutioner i 8 lande er gået sammen om åleprojektet, som koordineres fra England. Den største del af projektet er mærkningen af ål for at aflure ålen dens vandringsrute. Mærkningsforsøgene ledes af seniorforsker Kim Aaresrup, Danmarks Fiskeriundersøgelser ved DTU. I det samlede projekt indgår bl.a. også genetiske undersøgelser og kemiske analyser af ålens øresten for at afgøre, om der findes en eller flere bestande af ål. Projektet støttes af EU med knap 20 millioner kroner.
Yderligere oplysninger
Seniorforsker Kim Aarestrup
DTU Aqua
89 21 31 00
Mail: kaa@aqua.dtu.dk