Status for fiskeplejen 2003

Generelt

Sportsfiskernes fisketegn har i 2003 givet indtægter på i alt 21,0 mill. kr., hvilket er ca. 0.5 mill. mindre end i 2002. Tilsvarende har Fritidsfiskerlicen­sen givet en indtægt på i alt 8,7 mill. kr., hvilket er en reduktion på godt 0.3 mill. kr. De samlede indtægter til Fiskeplejen har således været på 29,7 mill. kr.

Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Ansvaret for udarbejdelse af aftaler vedr. forskningsprojekter, det marine forsøgsopdræt, vandløbsrestaurering m.m. ligger således  i DFFE, dog sådan at Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) inddrages konsultativt efter behov.

En stor del af ansvaret for den praktiske gennemførelse af handlingsplanen, herunder alle udsætningerne har DFFE uddelegeret til DFU, fordelt således at ansvar for og koordinering af den marine fiskepleje,  foregår hos Afdelingen for Havøkologi og Akvakultur (HØK), mens ansvaret for den ferskvandsorienterede del af fiskeplejen, incl. laks, helt  og ål ligger hos Afdelingen for Ferskvandsfiskeri (FFI) i Silkeborg.

Som i de foregående år har Fiskeplejen også i 2003 anvendt midler til vandløbsrestaurering med henblik på at forbedre forholdene for den naturlige reproduktion af især ørred. I 2003 var der som noget nyt afsat 200.000 som sportsfiskerforeningerne kunne søge som direkte støtte til mindre projekter.

Fiskeplejens udsætninger for 2003 er nu endeligt opgjort, og tallene findes vedlagt denne status som bilag 1-4.

I bilag 2 findes en oversigt over FFI's rapporter i 2003.

I bilag 3 findes en økonomisk oversigt over Fiskeplejens forbrug i 2003, sammenholdt med Handlingsplanens budget. Der er opstillet et regnskab for Fiskeplejens aktiviteter, der modsvarer punkterne i handlingsplanen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den ”administration” på DFU, der er nævnt under Basis, udgøres af  projekterne 5001 og 3009. Der er således tale om faglig rådgivning fra DFU’s side.

DFFE oplyser, at der er overført  3,2 mill. kr.  til 2004, heraf ca  1,2 mill. kr der er foruddisponeret til vandløbsrestaureringsprojekter.

Fiskepleje i Ferskvand

Bestandsophjælpning & Rådgivning

Projekt 5001 - Rådgivning indenfor Fiskepleje og Ferskvandsfiskeribiologi:

Der ydes løbende fiskeribiologisk rådgivning til ministeriet, organisationer og enkeltpersoner i spørgsmål vedrørende Fiskepleje, herunder også vandløbsrestaurering. Ud over den løbende rådgivning er hovedopgaverne deltagelse i udvalgsmøder (§7) og udarbejdelse af handlingsplan og statusrapporter.

Projekt 5011 - Revision af udsætningsplaner:

Projektet forløber planmæssigt. De udsætningsplaner, der er færdiggjort i 2003, fremgår af listen over FFI-rapporter bagest i denne rapport.

De reviderede udsætningsplaner for: Alsiske Vandløb, Tilløb til Åbenrå Fjord og Genner Bugt, området ml Sandbjerg Vig og Kalø Vig, Århus Å, Mindre vandsystemer ml. Kalø Vig og Randers Fjord, mindre vandsystemer med tilløb til Randers Fjord; Bangsbo Å, Lerbæk og Elling Å, Flodbæk og Tværsted Å, Svenstrup Å og Slette Å, Skals Å og Karup Å er næsten alle færdige og planlægges udsendt i nærmeste fremtid.

Forårets udsætninger er sket efter de nye planer. Arbejdet med de planer, der skal revideres i 2004,  påbegyndes planmæssigt omkring 1. august.

Elfiskekurser

I 2003 har der været afholdt 2 kurser i elfiskeri efter moderfisk, med henblik på de lokale fiskeriforeningers arbejde med opdræt af  vildfisk fra de respektive vandløbssystemer. Kurserne blev afholdt i regi af Danmarks Sportsfiskerforbund. Hvert af kurserne har haft 12 - 14 deltagere.

Der er planlagt afholdelse af 3 kurser i  2004.

Vandløbsrestaurering

Det er hensigten, at midlerne fra Fiskeplejen skal fremme den generelle aktivitet på området, hvorfor der lægges vægt på, at hovedfinansieringen af aktiviteten sker fra anden side. Der kan som udgangspunkt opnås tilskud på maksimalt 30% af omkostningerne i forbindelse med det enkelte projekt.

Der er i forbindelse med prioritering af midlerne lagt særlig vægt på projekter  i mindre vandsystemer, hvor etablering af faunapassage / vandløbsrestaurering (etablering af gydeområder) umiddelbart giver ørred adgang til gydeområder, således at den naturlige reproduktion fremmes, og udsætningsbehovet reduceres.

Muligheden for at opnå tilskud til forskellige former for vandløbsrestaurering er blevet vel modtaget af vandløbsmyndighederne. Siden 1999 er der blevet skrevet direkte til de enkelte kommuner. Der indkom i 2003 i alt 74 projektansøgninger, hvilket er en stigning i forhold til året før. Hovedparten af projekterne blev fundet egnede til støtte. Aktivitetsniveauet på området er fortsat meget forskelligt blandt de enkelte amter/kommuner. I Kongeå-systemet har sportsfiskerne fortsat valgt at give tilskud til kommunale restaureringsprojekter, som alternativ til mundingsudsætning af ørred, og §7-udvalget har for 2003 godkendt en lignende ordning for Ribe Å.

Der er fortsat mulighed for, at den bevilligede støtte kan overføres til næste år, såfremt projektet ikke er færdiggjort det år det bevilliges.

I 2003 er der som noget nyt afsat 200.000 kr som en særlig pulje der kan søges af fiskeriforeningerne til mindre restaureringsprojekter. Bevillinger fra puljen dækker kun materialeudgifter. Der har været 18 ansøgninger, og der er stor interesse for ordningen.

Projekt 5021 - Fiskeplejekonsulent:

I 2003 blev der udgivet en hjemmeside (www.fiskepleje.dk) om fiskepleje i vandløb, søer og kystnære områder. Fiskeplejekonsulenten er redaktør på dette web-site, hvor fiskebiologiske undersøgelser bliver formidlet på en populær måde. Hjemmesiden er en succes og har bidraget til at der er kommet ekstra fokus på fiskepleje. Der er således flere amter, kommuner og foreninger som henvender sig til konsulenten med henblik på at få information om vandløbsrestaurering, opdræt, udsætning af fisk og fiskerireguleringer.

For at få en målrettet forbedring af de fysiske forhold i vandløbene deltager konsulenten ofte i besigtigelser af vandsystemer i samarbejde med myndigheder og lokale udsætningsforeninger. På baggrund af de registrerede forhold laver konsulenten handlingsplaner omkring konkrete projekter, som kan bidrage til større fiskebestande. I nogle tilfælde kan der ligeledes være lokale behov for at ændre udsætningsstrategi i vandløb og søer og dette foregår i nært samarbejde med fiskeplejekonsulenten.

I samarbejde med de foreninger som varetager vandpleje i vandløb og søer bliver der afholdt kurser i emner som har til hensigt at skabe bedre levebetingelser for fisk. I 2003 blev der også afholdt kurser for de dambrugere som producere vildfisk til udsætning. Formålet er at opdrætte fisk, som er egnet til at skabe grundlag for en fremtidig selvreproducerende bestand. Endvidere blev der i 2003 afholdt temamøder for miljømedarbejdere i kommuner og landbrugskonsulenter med henblik på at øge fokus på en mere miljøvenlig vandløbspleje.

Projekt 5051-62 Bestandsophjælpning - Laks og ørred:

Udsætningerne er i 2003 forløbet uden større problemer. Størrelsen af de enkelte udsætninger fremgår af bilag 1.

Produktionen af de forskellige udsætningsgrupper af ørred og laks er efterhånden i et meget stabilt leje, i svagt faldende retning, hvor tallene svarer til det faktiske udsætningsbe­hov. Udsætningerne er også i 2003 finansieret af fiskeplejen, indenfor de hidtidige rammer med faste priser.

De tidligere Saltvandsudsætninger er nu afløst af mundingsudsætninger af genetiske hensyn. I forbindelse med kønsmodningen vender mundingsudsatte fisk i høj grad tilbage til udsætningsvandløbet, hvorimod saltvandsudsatte fisks indvandring til ferskvand er mere tilfældig.

Lakseudsætningerne i Vestjylland foregår også nogenlunde planmæssigt. Det har dog vist sig sværere end forventet at skaffe moderfisk af den oprindelige stamme fra Ribe Å.

I år 2003 er der kun udsat laks af ”vestjysk oprindelse” i hele det vestjyske område.

Med hensyn til ørred stilles der af genetiske årsager i dag krav om, at udsætningsmaterialet i Mern Å, Kolding Å, Vejle Å, Odder Å, tilløbene til Mariager Fjord, Skals Å, Simested Å, samt Karup Å, skal være afkom af lokale vildfiskestammer. Dette krav forventes indført i flere vandløb i de kommende år. Fra 2006 skal udsætningsmaterialet så vidt muligt være afkom af vildfisk.

De nye udsætningsskemaer er tilgået foreningerne ultimo februar 2004.

Projekt 5101 - Bestandsophjælpning af ål. Administration og rådgivning:

I år 2003 blev der indkøbt og udsat ca. 2,3 millioner sætteål. Fordelingen på vandområde er beskrevet i ”Handlingsplan for fiskeplejens udsætning af ål i 2003. Ca. 1,5 mill. blev udsat i saltvand: 0,5 mill. i søer og 0,25 mill.i vandløb.

I lighed med tidligere år var det Amatør og Fritidsfiskerne der stod for hovedparten af udsætningerne hjulpet af lystfiskere i forbindelse med vandløbsudsætningerne. Udsætninger i søer blev foretaget af lodsejere og lystfiskere.

Udsætningerne forløb som planlagt uden problemer med sygdom som det var tilfældet i 2002. Der blev fra en enkelt udsætning rapporteret, at ål som fremstod som friske ved leveringen efterfølgende under udsætning viste sig at indeholde en del døde ål.

Fiskerikontrollen har ikke så mange resurser som tidligere og overværede kun en enkelt udsætning 2003. De som modtager ålene må i højere grad end tidligere tage ansvar for kontrol af kvalitet og mængde ved leveringen. Når leverandøren er kørt er det vanskeligt at få medhold i en klage over kvalitet eller mængde.

I januar 2003 arrangerede Dansk Amatørfiskerforening et seminar om udsætning af ål, hvor Danmarks Fiskeriundersøgelser deltog. På seminaret blev proceduren omkring indkøb, fordeling og udsætning gennemgået sammen med en gennemgang af anbefalinger i forbindelse med den praktiske udsætning. Det fremgik af indlæg på mødet, at man generelt ønsker mere tid til rådighed til udsætning (tidligere besked om hvilke områder der vil modtage ål).

Da de veterinære undersøgelser først kan foretages, når ålene har en vis størrelse og ydermere kræver tid, kunne der ikke gives tilsagn om tidligere udarbejdelse af de endelige handlingsplaner. Det vil derimod fremover være muligt at informere om, hvilke områder der kan forventes at modtage ål, når der er indgået leveringsaftaler. Medmindre en stor del af de købte ål herefter ikke kan leveres som følge af veterinære forhold kan man i disse områder regne med at modtage ål.

Projekt 5151-57: Bestandsophjælpning i søer

I 2003 forløb fiskeudsætninger i søer planmæssigt. Samarbejdet med de lokale foreninger, erhvervsfiskerne og leverandører fungerer godt. Udsætningerne bliver fortsat planlagt med udgangspunkt i de ønsker som de fiskeriberettigede (dvs. ejere og/eller lejere) har.

Nogle af de midler der var afsat til udsætning af karpe, krebs og sandart blev sædvanen tro ikke anvendt. For øvrige arter (ål, ørred og gedde) blev udsætningerne gennemført som planlagt. Den store interesse fra lystfiskerforeninger for at få udsat ål i søer betyder, at der, på trods af faldende interesse fra erhvervsfiskere, anvendes et beløb til udsætning af ål i søer, svarende til tidligere år. Desværre var prisen på udsætningsål også høj i 2003, ca 1,12 kr pr. stk.

Med hensyn til udsætning af ørred i søer har DFU fra en række foreninger fået oplyst, at effekten af disse udsætninger, målt på hvor mange af de udsatte ørred der fanges igen, mange steder er meget lille. Flere foreninger har derfor ønsket at ophører med denne aktivitet. I nogle tilfælde har der været ønske om, i stedet at udsætte ål, hvilket er blevet imødekommet.

I samarbejde med amter, kommuner og lystfiskeriforeninger blev der i 2003 udsat geddeyngel i 23 udvalgte søer landet over. De fleste udsætninger gennemføres som et forsøg på at forbedre vandmiljøet i de pågældende søer gennem biomanipulation. Samtidig forbedres geddebestanden ofte i søerne til glæde for det rekreative fiskeri. Endvidere vil forbedrede miljøforhold som følge af udsætningerne på langt sigt betyde bedre muligheder for andre dele af det rekreative fiskeri gennem eksempelvis øget vækst af aborrer og ål. Erfaringsmæssigt opnås den største effekt ved udsætning i flere (3-4) år i træk i de søer, hvor udsætningen sker som led i en biomanipulation.

I 8 af de udvalgte søer foregik udsætningen med mærket geddeyngel som forsættelse af en undersøgelse af overlevelsen af udsat geddeyngel.

I enkelte af de 23 søer foretages udsætningerne som kompensation for forringede gydevilkår eller for at etablere en bestand.

Udsætningerne af geddeyngel i sydsjællandske brakvandsområder blev fortsat i 2003. Der blev udsat i alt 112.000 stk. i Præstø Fjord, Stege Nor og Bredningen, Guldborgsund. Udsætningerne i Stege Nor og Bredningen foregik med mærket geddeyngel, som et led i en undersøgelse, der skal beskrive overlevelse og vækst hos de udsatte gedder (se nedenstående). Der blev taget 6 nye søer ind i udsætningsprogrammet i 2002 og samtidig blev udsætningerne i 17 andre søer fortsat. Der blev i 2003 udsat i alt 531.170 stk. geddeyngel mod 513.951 stk. geddeyngel i 2002. Udsætningerne fordelte sig med 336. 670 stk. (63 %) på øerne (inkl. udsætninger ved Sydsjællands kyster) og 194.500 stk. (37 %) i Jylland.

Siden 1997 har der været en centralt styret indkøbsordning for gedder, i lighed med ordningen for ål. Det er DFU's indtryk at der generelt er tilfredshed med ordningen ude i foreningerne. Af genetiske hensyn søges alle udsætninger af gedder om muligt opfyldt med avl på moderfisk fra nært beliggende bestande. Undersøgelser på DFU har vist hvor vigtigt, det er at størrelsen på de udsatte gedder varierer så lidt som muligt. Derfor blev producenterne i lighed med sidste år opfordret til at levere geddeyngel med lille størrelsesspredning, hvilket blev belønnet med en bonus. Udsætningerne og opmåling af udsætningsfiskene blev i de fleste tilfælde foretaget med deltagelse af amtet eller DFU. Udsætningerne udføres i øvrigt i samarbejde med de lokale fritids- og erhvervsfiskere, der udpeger de aktuelt mest velegnede udsætningslokaliteter mht. vandkvalitet, plantedække, fødegrundlag m.m.

Forskningsprojekter

Projekt 5301: Mærkningsforsøg laks og ørred

Projektet samler økonomien for indkøb og montering af Carlin-mærker samt udbetaling af genfangstpræmier for fangst af mærkede fisk for en række projekter. I 2003 blev der mærket ørredsmolt og havørred i Kolding Å samt havørred i Ribe Å.

Projekt 5302: Afrapportering af laks-  og ørredmærkningsforsøg

Projektet består i oparbejdning og afrapportering af gennemførte mærkningsforsøg med laks og ørred.

DFU rapport omkring udsætningsforsøg med ørred i Gudenåen er sendt til trykning. Rapporten omhandler bl.a. sammenligninger af udsætninger foretaget i vandløbet i forskellig afstand fra havet, udsætninger foretaget på forskellige tidspunkter, sammenligning af forskellige udsætningsmetoder (efterårsudsætning, udslusning, udsætning i små tilløb til hovedløbet), sammenligning af forskellige udsætningsperioder og vurdering af effekten af regulering af fiskeriet på Randers Fjord.

Der er foretaget opgørelser af resultaterne fra mærknings- og udsætningsforsøg af havørred og ørredsmolt fra vilde, afkom af vilde og damafstamning i Karup Å (tidligere projektnummer 5303) i forbindelse med kommende afrapportering af resultater herfra i DFU’s Tidsskrift Fisk & Hav, samt til udarbejdelse af præsentation ved en international konference om havørred biologi i juli 2004.

Resultater fra disse udsætningsforsøg er endvidere præsenteret på DAVID fiskefagmøde 27 – 28 August 2003, Skarrildhus.

Der er udarbejdet fast rutine til validering af indrapporterede data hvad angår genfangsttidspunkt, genfangststørrelse og –lokalitet, og der arbejdes med at automatisere denne proces.

Projekt 5331: Habitatsforbedring i vandløb og effektvurdering af udsætninger

Projektets mål er: At tilvejebringe et forbedret grundlag for effektvurdering fiskeplejeaktiviteter i vandløb, herunder især restaureringstiltag og udsætning.

Projektets beskrivelse rummer 3 dele: 1) Generel screening, der ved analyse af allerede indsamlede data skal fremskaffe et overblik over sammenhængen mellem ørredbestand og fysisk-biologiske parametre samt vedligeholdelsespraksis i vandløbene, 2) Betydningen af vedligeholdelsesindgreb hvor betydningen for habitatsvalg, habitatstilgængelighed og overlevelse af velbeskrevne og kontrollerede vedligeholdelsesindgreb kontrolleres og 3) Ørredyngelens spredningspotentiale, hvor betydningen af gydebankers indbyrdes placering analyseres og ørredynglens spredning fra gydebankerne undersøges.

Oprindelig var det planlagt at der i 2003 skulle indsamles resultater omkring betydningen af vedligeholdelsesindgreb og af ørredyngelens spredningspotentiale mv.

Ifølge revideret plan for projektet i 2003 skulle der foretages Analyse og afrapportering af indsamlede data fra det tidligere gennemførte projekt ’Gydning og valg af mikrohabitat, adfærd og overlevelse hos ørred i vandløb’ og foretages videre planlægning af praktisk gennemførelse af projektet.

Da der imidlertid er sket yderligere omprioriteringer er der kun foretaget en delvis oparbejdning af tidligere indsamlet materiale og påbegyndt indsamling af resultaterne fra allerede gennemførte danske habitatsstudier.

Projekt 5332: Mundingsudsætning i Kolding Å

I samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser har Kolding Sportsfiskerforening igennem flere år mærket de mundingsudsatte ørredsmolt. Denne mærkning er foretaget med henblik på at kunne genkende fiskene, når de vender tilbage som havørreder. Projektet har til formål at belyse hvor mange af de mundingsudsatte smolt der vender tilbage til vandløbet. I perioden 2001-2003 er der årligt blevet elektrofisket i Kolding Å med henblik se hvor mange mærkede fisk man kunne genfange blandt gydebestanden. I 2003 er der både blevet både mærket smolt og elektrofisket i det omfang, som der var planlagt.

Projekt 5333: Postsmolt, undersøgelse af adfærd og dødelighed

Projektet blev startet op i starten af 2002. Randers fjord blev valgt som forsøgsområde primært pga. fjordens relativt smalle forløb, men også pga. muligheden for at få smolt i meget god kvalitet til mærkning via en fælde opstillet i Hadsten Lilleå.

Pejlesystemet med de stationære lyttebøjer blev opstillet i slutningen af marts. På basis af sidste års erfaringer blev systemet indrettet med 8 lyttestationer fordelt på 4 forskellige pladser. På grund af Randers fjords relativt smalle forløb er det muligt for lyttebøjerne fuldstændig at dække fjordens bredde de pågældende 4 steder. Desværre forsvandt den ene af lyttestationerne sidst i undersøgelsesperioden. Da det var sidst i perioden og da der regelmæssigt blev foretaget aflæsninger er det dog en meget begrænset mængde data der er gået tabt. Fælden til fangst af smoltene blev opstillet i ved Løjstrup Mølle i Hadsten Lilleå i begyndelsen af april. Der blev foretaget udsætninger af F1 smolt i Lilleåen for at kunne sammenligne vilde og udsatte smolts vandring igennem fjorden. F1 smoltene var dog relativt små, hvilket bevirkede at det var et begrænset antal der kunne mærkes med de akustiske sendere. Via kontakter i Norge lykkedes det at skaffe prototyper af et nyudviklet mærke, som pt. er verdens mindste. Disse mærker er blevet testet med god succes og vil i fremtiden udvide mulighederne for at mærke små smolt. Desuden blev der mærket en gruppe af laksesmolt af Ätran-stammen fra Dansk center for Vildlaks i Randers. I alt blev der mærket 70 smolt og deres vandring ud gennem fjorden er fulgt via de stationære lyttebøjer. Resultaterne er under oparbejdning. Der blev fanget en del nedgængere i overraskende god stand i fælden. Dette har ledt til at projektet i den kommende sæson vil forsøge at mærke og følge nedgængere på vandringen i gennem Randers Fjord.

Projekt 5334: Undersøgelser af ikke kønsmodne havørreders optræk i ferskvand om vinteren ("grønlændere")

I Danmark er det velkendt at blanke og umodne havørreder, såkaldte ”grønlændere”, foretager en vintermigration fra havet til vandløb. Denne migration adskiller sig fra gydevandringen, hvor alle de deltagende fisk er kønsmodne. En tilsvarende vintermigration af ikke kønsmodne havørreder er også observeret andre steder (f.eks. UK). ”Grønlændere” skal ikke forveksles med den engelske betegnelse ”Finnocks/whitlings”, da disse fisk er trukket ud i havet som smolt i det samme år, som de vandrer tilbage til vandløbet. En del af disse fisk er desuden kønsmodne. Grønlændere er kendetegnet ved fortrinsvis at være unge fisk, men alderen kan variere. På nuværende tidspunkt er det uvist, hvorfor ikke kønsmodne havørreder vandrer op i ferskvand om vinteren, men der har været fremsat teorier om manglende saltvandstolerance ved lave havtemperaturer. Denne teori er blandt andet opstået, da det tidligere er blevet hævdet, at grønlændere optræder hyppigere i vestjyske end i østjyske vandløb. Den højere saltholdighed i Nordsøen skulle således i højere grad tvinge fiskene væk fra det saltholdige havvand og op i ferskvand. Ingen af disse to forhold er dog blevet endeligt fastslået. Det er desuden uvist hvor fiskene der optræder i de enkelte vandløb er rekrutteret fra, altså om grønlænderne i et givent vandløb også er trukket ud fra det samme vandløb som smolt.

Det er ikke kun vigtigt at afklare disse spørgsmål ud fra en rent videnskabelig vinkel, men også set i forhold til forvaltningen af ørredbestande. Grønlændere er genstand for et betydeligt sportsfiskeri i det tidlige forår. Da der er tale om fiskeri på fisk, som måske direkte er tvunget til at samles i store koncentrationer i forholdsvis små områder, og da fiskene fanges før de har haft mulighed for at reproducere sig, kan fiskeriet potentielt gøre skade på bestandene. Det er derfor vigtigt at være klar over, hvorfor fiskene foretager denne vintermigration, og om det direkte er bestanden i den å, som fiskene fanges i, som påvirkes, eller om der fiskes på individer fra mange forskellige bestande.

Ribe Å (vestvendt, høj salinitet) og Grenå (østvendt, lav salinitet) er blevet udvalgt som undersøgelses vandløb.

I vinteren 2003/2004 er der blevet fanget ”grønlændere” i Ribe Å og i Grenå. Fiskene er blevet hjemtaget til laboratoriet hvor der er lavet salinitets-test på fiskene for at afklare om fisk fra vestvendte vandløb er mere salttolerante end fisk fra østvendte vandløb. Forsøgene forventes afsluttet medio april 2004. Desuden er 28 ”grønlændere” i Ribe Å mærket med akustiske sendere i for at følge deres adfærd i forhold til temperatur og salinitet. Der er taget vævsprøver af alle fangede fisk til populationsgenetiske analyser.

Projekt 5335: Havørredopgang i Hadsten Lilleå, opgang og temporal spredning

Der er indtil videre indsamlet flere hundrede skælprøver som er blevet aflæst og indtastet i en database. Det vurderes dog at der skal yderligere prøver til, specielt af fisk fanget i løbet af sommeren og det tidlige efterår. Manglen på prøver fra disse måneder skyldes primært at fiskeriet ved Løjstrup Mølle Dambrug er blevet væsentligt forringet i de seneste år. Næste år vil der igen blive taget kontakt til lystfiskerforeningerne i Lilleåen med henblik på at få indsendt skælprøver og oplysninger om fangede fisk.

Projekt 5401: Anguillicola - undersøgelser

Projektet har til formål at undersøge udbredelse og forekomst af svømmeblæreorm Anguillicola i Danmark, bl. a. af hensyn til fortsat opretholdelse af krav om, at fiskeplejens sætteål skal være fri for parasitten. Parasitten har været kendt i Danmark fra midten af 1980erne og fra 1988 er parasittens forekomst regelmæssigt blevet undersøgt på udvalgte ferske og marine vandområder. Der har som i tidligere år været indsamlet og oparbejdet data fra planlagte lokaliteter. Der er udarbejdet en artikel over parasittens udbredelse og effekt på ålebestanden til DFU’s tidsskrift - Fisk og Hav med titlen ”Ålens svømmeblæreorm – en aggressiv parasit” som publiceres i 2004. Monitering fortsætter i 2004.

Projekt 5402: Effektvurdering af åleudsætninger i søer

Projektet omfatter undersøgelse af vækst, overlevelse og udbytte af udsætninger i Rugårds søer med hovedvægt på Søndersø, en 6 ha stor sø, som er helt lukket for naturlig indvandring og med en ålekiste i afløbet. I denne sø har udsatte vilde store sætteål (20 g) og dambrugsål (40 g) vist god vækst og en høj overlevelse på 50 %. Målet er videre at belyse vækst og overlevelse af de normale udsætningsstørrelser på 2-5 gram samt 10 grams fisk. Dels på baggrund af udsætninger fra 1994-1995 og dels udsætninger af cw-mærkede fisk udsat i 1999 og i 2002. Herudover føres der statistik over hvad der udsættes og fanges i de øvrige to søer. I 2002 er der moniteret på opgangen af yngel i ålepasfælde ved stemmeværk til Østersø som er den nederste sø i Rugårds søer. Opgangen af yngel var som ventet beskeden og monitering fortsatte ikke i 2003. De seneste resultater fra forsøgsfiskeri i Søndersø tyder på, at de udsatte fisk ikke har været i samme gode vækst som tidligere hvilket muligvis skyldes, at Søndersø modtager for mange næringsstoffer der resulterer i tiltagende dårlig miljøtilstand. Der foretages forsøgsfiskeri i 2004.

Projekt 5403: Effektvurdering af åleudsætninger i et vandsystem

Formålet med projektet er at belyse vækst, overlevelse og udbytte af åleudsætninger i vandløb. Undersøgelserne foregår i øvre Gudenå hvor der er god mulighed for at monitere udvandringen fra forsøgsområdet ved hjælp af fiskefælden ved Vestbirk Vandkraftværk. I 2001 og 2002 er der udsat i alt 80.000 sætteål fordelt på to størrelser henholdsvis 3,5 grams og 10 grams ål. De to størrelsesgrupper er mærket med cw-mærker inden de er udsat i de øvre dele af vandsystemet. Efter udsætning er der foretaget elektrofiskeri på en række udvalgte vandløbsstræk med henblik på at bestemme tætheden og spredning over tid for de to størrelsesgrupper. I 2003 har fiskefælden været i funktion og de udsatte åls vækst og spredning er undersøgt på en række faste stationer ved hjælp af elektrofiskeri. Disse aktiviteter fortsætter i 2004.

Undersøgelse af opstemninger og kunstige søers betydning på blankålens nedstrøms vandring har været gennemført i 2003 ved hjælp af radiotelemetri. På grund af et meget tørt efterår viste de radiomærkede ål meget lidt lyst til at vandre. Opfølgende forsøg foretages i efteråret 2004.

En artikel med titlen: ”Do stocking of Danish lowland streams with elvers Anguilla anguilla (L.) increase eel populations in the streams?”, er udarbejdet og sendt til optagelse ved Transactions of American Fisheries Society!

Projekt 5404: Effektvurdering af åleudsætninger i marine områder

Formålet med projektet er at belyse vækst og overlevelse af åleudsætninger i et marint område. Der er udsat i alt 100.000 CW - mærkede ål i 1998 og 1999 i bunden af Roskilde Fjord. De udsatte ål består af to størrelser sætteål på henholdsvis 3,5 og 10 g.

Der er fra år 2000 påbegyndt indsamling af undermålsfisk og målsfisk som undersøges for mærker. Der er opnået gode samarbejdsaftaler med såvel fritidsfiskere som erhvervsfiskere der stiller deres fangster til rådighed for undersøgelse. De udsatte fisk er begyndt at vokse ind i fiskeriet, med en voksende andel over mindstemålet. En del af de mærkede fisk fanget i 2002 var blankål hvilket betyder, at ålene er begyndt at forlade fjorden for at søge mod gydeområderne. For at kunne sige noget om, hvor stor en del af blankålene der tilbageholdes i fiskeriet blev Carlin-mærkede blankål udsat og genfangne individer blev rapporteret af fiskerne i 2003. Der har i august måned været optælling af fiskeredskaber på Roskilde Fjord. Aktiviteterne fortsætter på samme niveau i 2004.

Resultater har været præsenteret på et Internationalt ålesymposium og er tilgængelige som net publication. - Pedersen, M.I. (2003). The Effect of Stock Enhancement by Elvers Anguilla anguilla L. in Danish Fresh and Brackish Waters: Two Case Stories.

Projekt 5405: Monitering af glasåleindvandring

Projektets målsætning er at følge udviklingen i tilgangen af glasål til ferskvandssystemerne af hensyn til rådgivning om bestandssituationen. Der indsamles data fra 3 lokaliteter, Harte Værket, Tange Værket og Vester Vedsted Å, hvert år. Resultaterne viser at mængden af glasål der ankommer til danske kyster er på et fortsat lavt niveau. Resultaterne fra disse undersøgelser anvendes til international rådgivning om bestandssituationen og publiceres løbende i rapporter der udarbejdes ved ICES/EIFAC åle-arbejdsgruppemøder. Monitering fortsætter i 2004.

Projekt 5452: Fiskebestanden i retablerede søer

Formålet med projektet er, at opnå erfaringer omkring hvordan man bedst muligt opbygger fiskebestanden i genskabte eller helt nye søer. Viden og rådgivning på dette område er aktualiseret de senere år som følge af VMP II, hvor et mål er at genskabe 16.000 ha vådområder i Danmark. Mange af disse vådområder viser sig i praksis at blive til søer.

Den generelle erfaring er, at der altid komme en fiskebestand i nye søer i Danmark. Enten som naturlig indvandring gennem til- og afløb eller ved menneskers hjælp. I begge situationer kan resultatet være meget tilfældigt, både med hensyn til hvor naturidentisk bestanden er og med hensyn til hvilken effekt fiskebestanden vil have på søens miljø. Det er derfor meget vigtigt at projekter til genskabelse eller nyskabelse af søer, også indeholder en plan for hvilken fiskebestand der ønskes og hvordan man bedst muligt opnår dette mål. Da erfaringerne omkring emnet er begrænsede i Danmark, blev projektet startet med en undersøgelse i søen Oldenor på Als i 1995. For at opnå en bredere viden er projektet fortsat i takt med at søer, der egner sig som forsøgslokaliteter, er blevet tilgængelige.

Erfaringerne fra undersøgelserne i Oldenor viser, hvor stor betydning det har, aktivt at opbygge fiskebestanden i en genskabt sø. I Oldenor bestod fiskebestanden i 1995, 1½ år efter at søen var genskabt, næsten udelukkende af 3-piggede hundestejler og skaller, begge i meget store tætheder (ca. 25 yngel pr. m2), som førte til en meget dårlig miljøtilstand i søen. For at opbygge en bestand af rovfisk blev der i efteråret 1995 udsat aborrer og i foråret 1996, 97 og 98 geddeyngel. De udsatte rovfisk har etableret sig godt i søen og bestandene udvikler sig meget positivt. Hundestejlerne er helt forsvundet og mængden af skalleyngel er faldet til under 1/10 af mængden i 1995. Der er opnået betydelige forbedringer i miljøforholdene generelt, samtidig med at der er skabt en attraktiv fiskebestand, set ud fra et fiskerimæssigt synspunkt. Fiskebestanden i Oldenor blev undersøgt sidste gang i 2003, herefter vil undersøgelsen blive afrapporteret endeligt.

I 2001 blev en sø mere, Hals Sø på Djursland, inddraget i projektet. Hals Sø er velegnet til projektet, idet søen har god forbindelse til omkringliggede vande, og dermed bedre indvandringsmulighed for fisk end Oldenor, der ligger helt isoleret ud mod havet.

Hals Sø blev genskabt i begyndelsen af 2001 og der blev i august 2001, 2002 og 2003 udført undersøgelser af fiskebestanden som viste, at der allerede i 2001 var sket indvandring af skalle og 9-pigget hundestejle og i 2002 også aborre til søen. Det blev vurderet, at søen har behov for at der, i lighed med Oldenor, aktivt tilføres rovfisken gedde, hvilket er sket i form af udsætning af geddeyngel i foråret 2002 og 2003. Udsætning af geddeyngel vil blive gentaget i 2004 og det vil samtidig blive vurderet om der skal udsætte aborrer ved siden af de naturligt indvandrede fisk. Søens fiskebestand undersøges igen i aug.-sept. 2004. En tredje genskabt sø, Gødstrup Engsø, beliggende på Sydsjælland, vil om muligt blive inddraget i projektet også. Projektet ophører med udgangen af 2004. En evt. fortsættelse af disse undersøgelser skal derfor ske i anden sammenhæng.

Projekt 5456: Ophjælpning af geddebestanden i brakvandsområder – effektvurdering af udsætninger

Projektet blev igangsat i 2002 og består af flere dele. Det overordnede formålet med projektet er at vurdere effekten af udsætning af geddeyngel i brakvandsområder som bestandsophjælpning, og herunder at undersøge geddeyngels salttolerance. Samtidig skal brakvandsgedders naturlige gydehabitater i et af områderne identificeres.

Baggrunden for projektet er, at der igennem en årrække er foretaget udsætning af geddeyngel i flere brakvandsområder omkring Sydsjælland med det formål, at ophjælpe bestanden af gedder i områder, der tidligere har huset meget store bestande. Årsagen til tilbagegangen kendes ikke, men effekter af ændrede miljøforhold, forringede gydeforhold eller lignede kan være af stor betydning Der anvendes årligt ca. 200.000 kr. på disse udsætninger, som lokalt er højt prioriterede fra både lyst-, fritids- og erhvervsfiskeres side, men effekten af geddeudsætningerne på geddebestandene har ikke været undersøgt hidtil.

Projektet forsatte i 2003 undersøgelsen af overlevelse og vækst af udsat geddeyngel i to udvalgte brakvandsområder; Stege Nor og Bredningen i Guldborgsund. I lighed med 2002 blev der midt i maj 2003 udsat 40.000 stk. kemisk-mærket geddeyngel hvert sted. Indsamling af geddeyngel i Stege Nor foregik ved rusefiskeri samt i samarbejde med lokale erhvervs- og fritids fiskere. I Guldborg Sund blev geddeyngelen udelukkende indsamlet af lokale fiskere.

Resultaterne viste, at alle de indsamlede geddeyngel fra Stege Nor i 2002 stammede fra udsætningen, men at der i 2003 også forekom naturlig yngel i Stege Nor. Den naturlige yngel dominerede fangsten i slutningen af sæsonen. I Bredningen var ca. 1/8 i 2002 og 1/5 i 2003 af de indsamlede geddeyngel mærkede, og resten stammede fra naturlig reproduktion i området. Denne del af undersøgelsen gentages i 2004.

I 2003 blev der iværksat et forsøg med akustisk mærkning af voksne gydemodne gedder i Stege Nor, som skal give oplysninger om geddernes gydeområder og vandringer. I løbet af gydeperioden blev det således konstateret, at de fleste voksne gedder befandt sig på grundene i Stege Nor, kun enkelte af de mærkede fisk var vandret ud af Noret. Det blev forsøgt at bekræfte gydningen ved at finde æg på de formodede gydepladser, dog uden held. Denne del af forsøget forsætter i foråret 2004.

For at fastslå den udsatte geddeyngels grænse for salttolerance gennemførtes der i 2003 et akvarieforsøg på FFI. Forsøget viste, at den geddeyngel, der udsættes, på kort sigt kan klare at blive sat ud direkte fra ferskvand til saltvand hvis saltholdigheden ikke overstiger 11-12 %. Herefter dør geddeynglen. Overlevelsen viste sig også at afhænge af temperaturen og størrelsen af geddeyngel.

I 2003 blev der atter holdt orienteringsmøder for fiskerne og andre interesserede med stor opbakning. Information om projektets aktiviteter blev udsendt i et nyhedsbrev i marts 2003 til de involverede fritids- og erhvervsfiskere samt andre interessegrupper. I forbindelse med den akustiske mærkning af store gedder blev der informeret via lokale medier, tv og dagspresse.

Projektet er endvidere beskrevet i en populær artikel i Amatørfiskeren i maj 2003.

Projekt 5457: Udviklingen i fiskebestanden i biomanipulerede søer

Der er hidtil udført restaurering ved hjælp af biomanipulation i mellem 40 og 50 søer i Danmark. Det tidligste projekt begyndte for 15 år siden, men de fleste projekter er meget yngre. Formålet med dette projekt er primært at beskrive den langsigtede udvikling af fiskebestanden i søer, hvor der er udført biomanipulation, for at få svar på hvad det endelige resultat af restaureringen bliver. Erfaringerne hidtil har vist, at fiskebestanden fortsætter med at udvikle sig igennem en meget lang periode, som kan være på 10-15 år eller mere.

Vi har nu udvalgt en række søer som vil indgå i et løbende undersøgelsesprogram. I alt vil der således blive opbygget tidsserier for fiskebestandens udvikling i 10 søer, hvor der er eller bliver udført biomanipulation, ved enten udsætning af rovfisk (i de fleste tilfælde geddeyngel), opfiskning af skidtfisk eller begge dele. Søerne er udvalgt så de dækker et spektrum af forskellige metoder, søstørrelser samt både lavvandede og dybere søer. Ved udvælgelsen lagde vi også vægt på om der fandtes eksisterende data eller tidsserier, der kunne bygges videre på. Som undersøgelsesmetode har vi valgt den standardiserede metode (fiskeri med biologiske oversigtsgarn samt elektrofiskeri) som anvendes under overvågningsprogrammet for VMP II. Den har i flere andre undersøgelser vist sig meget velegnet.

Søerne vil blive undersøgt med en fast cyklus på mellem 1 og 5 år, afhængig af status for den enkelte sø. Det kan således blive aktuelt at ændre cyklus for en sø. Det vil endvidere være inde i vore overvejelser at inddrage 1-3 ekstra søer. Mange søer undersøges i samarbejde med den aktuelle amtskommune, som udfører undersøgelser af øvrige miljøparametre samt i mindre grad deltager i fiskeundersøgelsen.

I 2002, hvor projektet blev startet, blev der udført undersøgelser af fiskebestanden i de fire første søer. I 2003 blev yderligere fem søer undersøgt. Det vil årlige blive undersøgt 3-5 søer. I 2003 blev der også udført et pilotforsøg med etablering af kunstige gydesubstrater for aborrer. Der blev anvendt to substrater, kunstig efeu og granris, begge monteret i stålrammer, som kunne løftes op af vandet for kontrol. Forsøget viste, at aborrer gerne gyder på disse substrater, men at de foretrækker kunstig efeu. Det viste sig også, at skaller var meget villige til at gyde på granris. Der er nogle uløste metodiske problemer omkring kontrol af rammerne, idet aborrernes ægbånd dårligt tåler at blive løftet op ad vandet. Et delprojekt omhandlende en litteraturundersøgelse af effekten af menneskeskabte forandringer i søer på gydeforhold for søernes rovfisk, vil blive afsluttet i 2004.

Erfaringer fra dette og andre (herunder tidligere) projekter blev i 2002 udnyttet til, i samarbejde med tyske fiskeribiologer, at udarbejde en manual for integreret pleje af fiskebestanden i søer, med henblik på både miljøforbedringer og forbedringer af forholdene for rekreativt og erhvervsmæssigt fiskeri. Manualen vil blive offentliggjort i et internationalt tidskrift i 2004. Senere vil vi søge at udarbejde en dansksproget udgave af manualen, tilpasset danske forhold. En sådan manual vil givet være til stor nytte i forbindelse med foreningers og miljømyndigheders arbejde med pleje af vore søer og deres fiskebestande.

Projekt 5458: Udsætning af geddeyngel som biomanipulationsredskab

Siden 1993 er der udsat geddeyngel som led i restaurering af søer over hele Danmark. Nogle af udsætningerne er betalt af amt eller kommune, andre af fiskeplejen. Fiskeplejens udsætninger sker bl.a. på direkte opfordring fra lokale lystfiskerforeninger eller efter ansøging fra et amt. De hidtidige erfaringer med, at ændre søers miljøtilstand fra uklar algepåvirket sø til klarvandet plante-domineret sø ved, at øge rovfiskenes andel af den samlede fiskebestand, er kun beskrevet for nogle få søer. Der er set både positive og manglende effekter, uden nogen umiddelbar forklaring på forskellen.

For at øge vores viden på dette område har projektet, som blev indledt i 2002, til hensigt at vurdere effekten af geddeudsætninger i et større antal søer. Dette skal gøres ved udsætning og genfangst af mærket geddeyngel, samt evalueringer af tidligere udsætninger. Grundlaget for projektet er i høj grad resultaterne af en tidligere undersøgelse om udsætning af geddeynglen, der blev afsluttet i 2001. En Ph.D. – afhandling indeholdende disse resultater blev med stor succes forsvaret i foråret 2002.

I forbindelse med projektet har DFU i 2002 og 2003 i samarbejde med flere af landets geddeproducenter foretaget massemærkning af geddeyngel vha. stoffet alizarin og som et supplement vha. kontrolleret temperaturstress. Begge metoder, udviklet af DFU i Silkeborg, giver et mærker på geddeynglens øresten som kan aflæses ved analyse af ørestenen i mikroskop. På den måde kan udsatte geddeyngel skelnes fra naturlige, og DFU har som forventet været i stand til at evaluere mængden af udsat geddeyngel i forhold til naturligt geddeyngel, samt at give et estimat over overlevelsen af gedderne. Overlevelse og vækst af geddeyngel blev fulgt i 7 søer i 2002 og i 8 søer i 2003, herunder Københavns Indre Søer i begge år. Samtidig er biologiske og fysiske parametre, såvel som udviklingen i den naturlige fiskeyngel, blevet registreret i søerne. I en af søerne, Halle Sø, blev der i 2003 udført et særligt eksperiment, med det formål at undersøge hvor meget og på hvilket tidspunkt/ved hvilken størrelse geddeyngel vandrer i en sø i løbet af sommeren.

Den foreløbige databehandling peger på, at overlevelsen af det udsatte geddeyngel generelt er lav, men at de udsatte geddeyngel i tiden efter udsætningen alligevel udgør en stor procentdel af geddeynglen i søerne. Endelig databehandling og afrapportering vil blive udført i 2004. I en sø forsvandt alle de udsatte geddeyngel af ukendte årsager meget pludseligt, få uger efter udsætning. Den udsætning gentages derfor i 2004.

Når amterne har modtaget geddeyngel til udsætning via fiskeplejemidlerne, opfordres de samtidig til, at gennemføre opfølgende undersøgelser på fiskebestanden og på lavere trofiske niveauer såvel som på andre miljøparametre. Anden del af projektet har til formål at indsamle dette datamateriale og på den baggrund lave en tværgående analyse af de hidtidige erfaringer med udsætning af geddeyngel. Denne indsamling blev afsluttet i 2003, hvorefter databehandling vil blive udført i 2004.

Projekt 5459: Adfærd og populationsdynamik hos gedde i nydannede søer og betydningen af dette for geddebestanden i tilhørende å-løb

Målsætning er at undersøge fødesammentsætning, adfærd og populationsdynamik hos gedde i den nydannede 242 ha store Hestholm Sø i forbindelse med Skjern Å-projektet samt anslå en evt. rekruttering af gedder fra søen til Skjern Å og andre tilløb.

I tilknytning til Vandmiljøplan II (VMPII) vådområde-projekter, vil der mange steder dannes søer i forbindelsen med de omlagte åløb. Grunden til dette er, at engene omkring vandløbet har ”sat sig” efter mange års dræning. Udover at undersøge forholdene omkring Hestholm Sø og Skjern Å, vil nærværende projekt på et overordnet plan øge vores viden omkring udviklingen af geddebestande, og dermed det potentielle prædationstryk på smolt, i nydannede søer samt belyse om nydannede søer i forbindelse med vandløb påvirker bestandsstrukturen hos gedde i vandløbet. Denne viden vil således blive en vigtig brik i DFU’s rådgivning omkring fremtidige VMPII projekter (eksempelvis i Karup Å, Skals Å og Gudenå).

Rekrutteringen af gedde fra Hestholm Sø til Skjern Å kan være af stor betydning for geddebestanden i den øvrige del af Skjern Å-systemet og dermed bestanden af laksefisk. Hvis gyde- og opvækstområder er en begrænsende faktor for geddebestanden i Skjern Å er det sandsynligt at bestanden vil øges som følge af gode gyde- og opvækstforhold i Hestholm Sø. Desuden er det vist, at en del af de nedtrækkende ørred- og laksesmolt ender i Hestholm Sø hvor de vil udgøre et potentielt bytte for bl.a. gedde.

To biologispecialestuderende fra Århus Universitet er tilknyttet projektet.

Der er lavet fem delundersøgelser. Den praktiske del af undersøgelserne er afsluttet og undersøgelserne er under afrapportering:

1. I det tidlige forår 2002 blev 30 kønsmodne gedder i Hestholm Sø radiomærket. Gedderne er blevet pejlet én gang pr. uge siden i Hestholm Sø og i Skjern Å. Projektet forventes at forløbe til maj 2003. Formålet er at undersøge om gedder i Skjern Å foretager en gydevandring om foråret til Hestholm Sø, hvor forholdene er velegnet til gydning og opvækst af gedde yngel.

2. Gennem 2002 blev ca. 750 0+ og 1+ gedder og 350 >+1 gedder panjet- og pitmærket i Hestholm Sø. Formålet er at undersøge geddebestandsudviklingen i Hestholm Sø og få en deskriptiv vurdering af geddebestandens udvikling i søen.

3. I efteråret 2003 blev 30 juvenile gedder radiomærket i Hestholm Sø for at undersøge om der rekrutteres gedder fra sø til å. Gedderne er pejlet én gang pr. 14 dag.

4. For at få et bud på tætheden af gedderne i Hestholm Sø samt for at få et bud på fødegrundlaget for disse, undersøges fiskebestanden fra og med foråret 2002. Dette sker gennem standardiseret elektrofiskeri (PASE- og transektfiskeri) og gællegarnssfiskeri. Der er gennemført/planlagt gennemført:

CPUE 25 gange fra april til december i 2002.

PASE-fiskeri 3 gange i løbet af 2002.

Standardiseret gællegarnssfiskeri i sepember 2003

5. Der er lavet maveundersøgelse af 200 gedder 7 – 30 cm, og 75 gedder >30cm i Hestholm Sø, for at undersøge fødesammensætningen hos gedderne i søen og evt. sammenholde dette med fødegrundlaget fundet ved Delundersøgelse 4. Undersøgelsen vil desuden give en indikation på størrelsen af smoltdødeligheden forårsaget af gedde i søen.

Marin Fiskepleje

AKTIVITETSRAPPORT FOR DEN MARINE FISKEPLEJE 2003

I 2003 har marin fiskepleje, i lighed med 2002, anvendt flere ressourcer på at analysere, hvorfor der er færre fisk i de kystnære områder og færre ressourcer på udsætningsproblematikker. Selve udsætningsaktiviteterne er stort set uændrede, og er fortsat fokuserede på at undersøge, hvor og hvordan man bedst kan gennemføre en udsætning. Der er også anvendt ressourcer på at udvikle nye metoder til ophjælpning af fiskebestande ud over fiskeudsætninger eller til at indhente mere viden om fiskeforekomster. Disse tiltag er samlede i projekter, hvis formål falder i tråd med den ændrede holdning i §7-udvalget. Mange af disse projekter gennemføres i direkte samarbejde med en eller flere fiskeriorganisationer og har været med til at skabe en bedre og mere direkte dialog med samme organisationer.

Projekterne vedr. rådgivning og administration:
3009        Rådgivning og administration af Marin Fiskepleje
3105        Udsætning/dusør
3106        Marin fisk

Undersøgelsesprojekter:
3100        Fladfisk i fjorde og kystnære områder
3102        Fangstregistrering
3103        Vejle Fjord habitat restaurering
3104        Habitater og bærekapacitet

Skrubbeopdrætsprojektet afsluttedes i 2003, og der blev udarbejdet den sidste rapport om udviklingen af opdrættet, udgivet en engelsksproget videnskabelig publikation om emnet, og  en håndbog om skrubbeopdræt på dansk er ved at blive udarbejdet.

I løbet af 2003 blev der som i 2002 indsamlet fangstregistreringer i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund. Fangstregistreringerne blev i 2003 udvidet til at omfatte større dele af de indre danske farvande og indeholder nu endvidere oplysning om eventuelle fangster af fugle. Den første rapport vedr. fiskefangster i 2002 udkom i august 2003 og findes på fiskeplejens internetside (www.fiskepleje.dk).

En model over Limfjorden var blevet gennemført i slutning af 2002 baseret på 1972 data og findes på CD. Simulering af udviklingen 20 og 30 år frem blev lavet på baggrund af  tilgængelige tidsseriedata. Der mangler fortsat en del arbejde med modellen, men da der ikke var afsat midler til projektet i 2003, blev der i stedet søgt midler i 2004 til at fuldføre arbejdet og lave en rapport.

Proj. 3009. Rådgivning og administration af marin fiskepleje

Der er løbende blevet ydet rådgivning til ministeriet, organisationer og enkeltpersoner i spørgsmål vedrørende marin fiskepleje. Herudover har der været deltagelse i §7- udvalgsmøder og møder afholdt af Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund, hvor der har været afholdt indlæg om emner, der relaterer til marin fiskepleje. Endvidere er der blevet udarbejdet flere indlæg, som blev offentliggjort i ”Amatørfiskeren” eller ”Fritidsfiskeren” (se litteraturlisten).

Skrubbeopdræt
Der er løbende blevet ydet administration af projektet. Projektet er afrapporteret med en årsrapport, hvorfra nedenstående referat stammer:

I april 2003, blev der udført otte strygninger af 34 hunner og 14 hanner fra en avlsfiskebestand på 105 skrubber. Udklækningen af æggene skete fra 59,3 til 66,5 graddage efter befrugtning. Larverne fra fire af de otte strygninger, i alt 158.000 stk., blev udsat i Venø Sund efter aftale med DFU.

Der blev udsat 54.000 skrubbelarver i lagune 2 den 19. april; 72.000 i lagune 3 den 2. maj; 68.000 i lagune 4 den 17. april og 76.000 i lagune 6 den 5. maj. De resterende to laguner blev anvendt til calanoide copepodkulturer opstartet fra overvintrede hvileæg. Alle 4 skrubbeproduktioner startede med en opblomstring af kiselalger, som fulgtes af en kraftig opblomstring af hjuldyr, siden calanoide og hapactocoide copepoder. 

Opfiskningen af lagune 2 den 4. juni (gennemsnitslængde 23,5±1,8 mm) og lagune 4 den 2 juni (gennemsnitslængde 23,6±2,6 mm) resulterede i 35.000 skrubber, som blev udsat i Limfjorden af DFU. Overlevelsen i lagune 4 på 44,1 % var den fjerde højeste i skrubbeprojektets 23 laguneproduktioner siden 1996.

Opfiskningen i lagune 3 og 6 resulterede i 33.000 skrubber, hvoraf 79% gennemgik weaning i indendørs kar. Der blev i alt leveret 61.000 skrubber til DMU i 2003, hvoraf de 26.000 var opfodret i fire måneder med tørfoder.

Moderfiskene var vanskelige at skaffe og ægkvaliteten generelt ringe, men produktionen var sammenlignelig med 2001 med omtrent samme udbytte og lav vandtemperatur i maj.

En videnskabelig artikel blev indsendt og godkendt til publicering: ”Rearing flounder Platichtys flesus juveniles in semi-extensive systems.” Engell-Sørensen, K., J.G. Støttrup and M. Holmstrup. Aquaculture. In press.

Håndbog over skrubbeopdræt er ved at blive oparbejdet.

Projekt 3100: Fladfisk i fjorde og kystnære områder

Ringkøbing Fjord
Der har der været deltagelse i en styregruppe bestående af repræsentanter fra Ringkøbing Amt, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen, Fiskeridirektoratet og DFU vedrørende et projekt til at belyse problematikken omkring skarvregulering og fiskebestandene i Ringkøbing Fjord. I forbindelse med dette projekt er der blevet gennemført to moniteringstogter (i maj og september) i Ringkøbing Fjord, samt et skrubbeyngeltogt i maj/juni. Disse togter skal gentages de næste to år. En årsrapport over resultaterne fra togterne i 2003 er blevet udarbejdet. Derudover vil en kort oversigt over projektets resultater i 2003 blive udsendt i et nyhedsbrev.

I forbindelse med et høringssvar fra Fødevareministeriet ang. ændring af salinitet i Ringkøbing Fjord blev der udarbejdet et notat til at belyse dettes påvirkning af skrubbebestanden.

Redskabskalibrering
I juni måned blev effektiviteten af et 2-m bomtrawl, der gennem flere år har været anvendt til vore undersøgelser af forekomst af fladfiskeyngel, undersøgt. Da vi de tidligere år havde fundet en meget lav effektivitet af vores bomtrawl, havde vi i år lånt en hollandsk bomtrawl, hvor nettet var udformet lidt anderledes end vores. Der blev fundet, at denne havde en meget højere effektivitet end vores bomtrawl, hvorfor vores bomtrawl blev ændret. Projektet skulle have været afsluttet og afrapporteret i 2003. Da der imidlertid indtil nu har været en meget stor variation i de fundne effektiviteter, blev det besluttet at det var nødvendigt at indsamle flere data i 2004.

Pighvar
Et togt blev gennemført i Begtrup Vig med succes. Ved udsætningen blev det fundet, at der var en betydeligt højere dødelighed umiddelbart efter udsætningen for små pighvarrer i forhold til store. Dette tab var så stort at det umiddelbart ser ud som om, der vil være en betragtelig økonomisk gevinst ved at købe lidt større pighvar til udsætning. I modsætning til 2002 blev der i 2003 indrapporteret mange genfangster. Dette skyldtes til dels nok, at der var en højere overlevelse af de fisk der blev sat ud i 2003, men samtidig også at der i 2003 var en tæt kontakt med fritids-og amatørfiskerne.

De udsatte pighvars diet blev undersøgt og identisk med de andre års udsætninger i Begtrup Vig begyndte de udsatte fisk at spise 1-2 dage efter udsætningen.

En DFU-rapport over pighvarudsætningerne er nu ved at blive publiceret som DFU rapport.
Titel: Sparrevohn, C.R. og J.G. Støttrup. Udsætninger af pighvar ved Nordsjællands kyst fra 1991-1997. DFU-rapport nr. 128-03.
En rapport over de aktiviteter, der er foregået i Limfjorden i forbindelse med skrubbeudsætninger er under udarbejdning og vil blive færdiggjort i 2004.

En artikel blev publiceret i et videnskabeligt tidsskrift:
Støttrup, J.G. 2003. Feats and defeats in flatfish stocking: determinants for effective stocking. In: Leber, K.M., Kitada, S., Blankenship H.L. & T. Svåsand (Eds.). Stock Enhancement and Sea Ranching. Developments, Pitfalls and Opportunities. Blackwell Publishing. Kapitel 6

Projekt 3102: Fangstregistrering

I 2003 blev rapporten dækkende de indrapporterede fangster i løbet af året 2002 færdiggjort. Denne rapport er tilgængelig på hjemmesiden www.fiskepleje.dk. Da rapporten kun omhandler et års fangster, er den primært en gennemgang af, hvilke arter, der blev fanget, og hvilke størrelse disse havde alt efter hvilket område de var fanget i og med hvilket redskab. Desuden blev der udregnet, hvad fangst pr. fiskeriindsats var, for de arter der blev fanget flest af, nemlig torsk, skrubber, ål og ålekvabber.

Arbejdet med at afrapportere fangsterne i 2003 påbegyndes desuden. I 2003 var der ligesom i 2002 fyrre fiskere, der indrapporterede fangster, men den geografiske fordeling var anderledes end i 2002, således at hele landet undtagen Vendsyssel og Bornholm blev dækket i en eller anden grad.

Projekt 3103: Vejle Fjord habitat restaurering

Dette pilotprojekt er et samarbejde mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Amatørfiskerforening og Vejle Amt. Projektets formål er at undersøge, om muslingeskaller kan anvendes som hårdbundssubstrat og danne grundlag for bundfauna og fiskesamfund. Muslingeskallerne blev udlagt i 3 områder i 2002. I et område blev der lagt løse skaller, i et andet skaller pakket i en netpose, der var syet sammen af lokale amatørfiskere. Disse blev lagt ned med 4 m mellemrum. I det sidste område blev der lagt 4 sammenbundne netposer med 4 m mellemrum. Udvikling i antal af bunddyr blev talt af dykkere og fiskesamfundet ved fiskeri med garn og ruser. Således er der gennemført undersøgelser i maj, juli, og august i 2003.

Det foreløbige indtryk af effekten af habitatrestaureringen på fiskefaunaen er en øget tæthed og diversitet i området. Lokale amatørfiskere har rapporteret om øgede fangster i området med skaller og dykkerundersøgelserne har dokumenteret høje tætheder af rejer og fiskeyngel, der står i læ bag sække med skaller i de områder hvor disse er udlagt. Endvidere ses øgede bestande af specielt sortkutling på disse substrater.

Projektet er blevet formidlet videre gennem artikler i Amatørfiskerbladet. Der er ligeledes afholdt temamøde om kunstige rev på Charlottenlund Slot hvor projektet er blevet præsenteret. Der er udarbejdet en folder, der udleveres til interesserede gennem deltagende partnere og fra skibshandel i Vejle. Der vil blive udgivet en rapport om projektet i 2004.

I 2003 er der igangsat en del II af projektet. Formålet med del II er at teste, hvorledes større strukturer opbygget af store netposer fyldt med skaller påvirker den lokale fiske fauna og epifauna. Der er gennemført dykkerundersøgelser (Marts 2003) og forsøgsfiskeri (4 gange i 2003) i områder ud for Munkebjerg- Andkærvig-Sellerup Strand. Ligeledes er der gennemført planlægningsmøder af etableringen af større forsøgsområde (500*500 m) til udlægning af 2 meter høje skalposer i juni måned 2004

Projekt 3104: Habitater og bærekapacitet

I 2003 blev der sat to størrelser af pighvar ud og de præliminære resultater viste, at der var en ganske forøget dødelighed for de små individer i forhold til de store. Disse resultater blev præsenteret på poster form på konferencen: Fish as models of behavior, Annual International Symposium, University of East Anglia, Norwich, England, 30 June-4 July 2003. Herudover blev der præsenteret en poster omkring bundpræference for både vilde og opdrættede juvenile pighvarrer, ligeledes på samme konference. Resultaterne omkring spredning af udsatte pighvar vil i løbet af 2004 blive sammenfattet i en videnskabelig artikel, der også vil dække resultaterne af 2004 udsætningerne.

Projekt 3105: Udsætning/dusør

Udsætning af skrubber
I april måned blev der mærket og udsat 1-årige skrubber fra opdrætsanlægget på Venø. I maj/juni blev der udsat nysettlet yngel (1-3 cm) og i september måned blev der udsat lidt ældre yngel (ca. 6 cm). Alle fisk blev udsat i Limfjorden (se antal og udsætningssted i bilag 4).

Udsætning af pighvar
Der blev udsat omkring 5000 store (ca. 17 cm) og 5000 små (ca.11 cm) . Alle fisk blev udsat samtidig på ½ meters dybde. På togtet umiddelbart efter udsætningen blev der fanget 388 fisk.

Projekt 3106: Marin fisk

Der blev købt pighvar fra Maximus A/S og skrubber fra Venø FishFarm til udsætning (se projekt 3105).

Projekt 5516: Status for fiskeplejeprojekt om genetisk populationsstruktur hos skrubbe

Projektets overordnede formål er at undersøge, om der findes genetisk adskilte populationer af skrubbe i danske farvande, herunder at undersøge om der findes lokalt tilpassede populationer i eksempelvis danske fjorde. Dette vil blive gjort ved en kombination af neutrale genetiske markører (mikrosattelitter) og udvalgte kandidatgener. De valgte kandidatgener (heat shock protein gener) forventes at være direkte involverede i eventuelle lokale tilpasninger.

Mikrosattellit-analyserne er blevet indkørt og de fleste populationer indsamlet i 2003 er delvist analyserede. De foreløbige resultater tyder på, at der hos skrubben generelt er en meget lille grad af genetisk differentiering i danske farvande. Der ser således kun ud til at være meget lille forskel mellem populationer indenfor et område fra den centrale Østersø (Bornholm) til Nordsøen (ex. Thyborøn og Irske Hav). Disse resultater står i kontrast til, hvad der tidligere er fundet for både torsk og pighvar i det samme område; her ses en markant ændring i den genetiske komposition, når man bevæger sig fra Østersøen til Nordsøen. Den skarpe miljøgradient i de indre danske farvande ser altså ud til at være en vigtig faktor for opretholdelse af genetisk adskilte populationer i disse arter, mens den muligvis ikke har den samme effekt hos skrubben.

Det skal understreges, at resultaterne er meget foreløbige. For at verificere resultaterne er det nødvendigt at analysere flere genetiske markører i de undersøgte populationer samt at inddrage flere populationer fra 2003 i undersøgelsen. Derudover er det vigtigt at indsamle og analysere prøver igen i foråret 2004 for at få et billede af den tidslige stabilitet i systemet. Meget små genetiske forskelle kan nemlig godt have en betydelig økologisk relevans, hvis de er konstante over tid.

De resterende 2003-prøver vil blive analyseret sammen med de nye prøver fra 2004, og endelige resultater forventes ved udgangen af 2004. Resultaterne vil blive publiceret i et internationalt tidsskrift samt udgivet i form af en populærvidenskabelig artikel.

Kandidatgen-metoden vil blive startet op i løbet af foråret 2004. Dette vil ske i tæt samarbejde med Afd. for Genetik og Økologi på Aarhus Universitet, som har gode erfaringer med de valgte kandidatgener. Når metoden er indkørt, vil nogle af de allerede indsamlede populationer blive screenet for variation i disse gener. Resultaterne herfra vil kunne sammenholdes med de allerede opnåede resultater fra mikrosatellit-analyserne og således give et billede af eventuelle lokale tilpasninger på gen-niveau.