Opstemningen ved Rind Å, som er et tilløb til Skjern Å. Spærringen skal fjernes i den nye Vandplansperiode som er 2021-2027.

Tusindvis af kilometer vandløb stadig uden faunapassage

torsdag 10 aug 23
|
Der er stadig mere end 3.500 fysiske spærringer i vandløbene i Danmark, som hindrer fri faunapassage og dermed succesfuld genoprettelse af blandt andet naturlige fiskebestande.

Spærringer i vandløb kan være opstemninger ved vandkraftværker, gamle vandmøller eller dambrug ligesom rørlagte strækninger og styrt ved veje og overkørsler ofte udgør et uoverstigeligt problem for vandrefiskenes mulighed for at gennemføre deres livscyklus.

I juni 2023 udkom de vedtagne vandområdeplaner (2021-2027), som gælder for tredje og sidste planperiode. Vandområdeplanerne skal sikre, at Danmark overholder sine forpligtigelser i henhold til EU´s vandrammedirektiv.

Af de vedtagne vandområdeplaner fremgår det, at der er registreret mere end 3.500 spærringer i de danske vandløb, fordelt over hele landet. Miljøministeriet og landets kommuner har dermed en stor opgave foran sig med henblik på at sikre fri passage for den danske vandløbsfauna. Netop genoprettelse af kontinuiteten i vandløbene er en nøgleopgave for at kunne leve op til vandrammedirektivets formål.

Tangeværket ligger i Gudenåens hovedløb, opstemningen er 10 m høj og hindrer fri faunapassage både for op- og nedstrøms vandrende fiskearter.
Tangeværket ligger i Gudenåens hovedløb, opstemningen er 10 m høj og hindrer fri faunapassage både for op- og nedstrøms vandrende fiskearter. Pilen (rød) viser den nuværende fisketrappe, som ikke tilgodeser vandrefiskenes behov for op- og nedstrøms passage. 

Fjernelse af få spærringer kan sikre afgørende forbedringer i flere tusinde km vandløb

Mens mange spærringer findes i de helt små bække og åer, så er der dog stadig en række meget store spærringer tilbage, som påvirker flere tusind kilometer vandløb. Alene ved de ti alvorlige spærringer, vist i tabellen nedenfor, ligger der således 3.080 km målsatte vandløb opstrøms spærringerne.
Spærringerne forhindrer en lang række hjemmehørende arter i at sprede sig naturligt i nogle af Danmarks største vandløbssystemer. Det gælder f.eks. havlampret, havørred, helt, flodlampret, laks, snæbel og stalling, som alle er afhængige af fri passage til egnede gyde- og opvækstområder i vandløbene for at kunne gennemføre deres livscyklus og dermed sikre sunde bestande. Flere af disse arter er desuden omfattet af habitatdirektivets bestemmelser, hvorfor Danmark har en særlig forpligtigelse til at beskytte dem og prioritere genopretning af gode livsvilkår. Naturlige og sunde fiskebestande er mange steder også en forudsætning for at kunne opfylde kravene til miljømålet om god økologisk tilstand.
øb


Spærringsnavn

Spærringstype

Km vandløb opstrøms

Gudenå

Tangeværket

Vandkraftværk

1.126                       

Suså

Holløse Mølle

Vandmølle

367

Odense Å

Ejby Mølle

Stuvezone

345

Ribe Å

Ribe Møller+Frisluse

Reguleringsbygværk

338

Storå

Holstebro Vandkraftsø

Vandkraftværk (drift nedlagt)

334

Omme Å

Juellingsholm

Vandkraft

137

Vejle Å

Haraldskær Fabrik

Vandkraft (drift nedlagt)

120

Skjern Å

Skjern Å Nørrekanal

Engvandingsanlæg

111

Sæby Å

Sæby Vandmølle

Vandmølle

102

Vindinge Å

Kullerup Sluse

Sluse

100

 Løsninger er nu på vej i flere kommuner

I flere kommuner er man nu så langt med opgaven med at sikre fri passage, at fiskene snart får adgang til flere hundrede kilometer vandløb. Det drejer sig f.eks. om Vestbirk Vandkraftværk i Horsens Kommune, hvor en genopretning af Gudenå vil sikre passage til 185 km vandløb opstrøms den nuværende dæmning. I Ikast-Brande Kommune har byrådet i foråret 2023 truffet beslutning om at genoprette Skjern Å ved MES Elværkssø og i Hjørring Kommune er entreprenørmaskiner i fuld gang med at sikre fri passage i Uggerby Å ved Gl. Bindslev Elværk, så der bliver genskabt faunapassage til 212 km vandløb opstrøms spærringen.

Mens det mange steder er kommunerne, der sidder med pligten til at fjerne spærringerne, som en del af vandområdeplanerne, er det Miljøministeriets ansvar at pege på løsninger ved to af de største og mest betydningsfulde spærringer ved Tangeværket i Gudenå og ved Holstebro Vandkraftsø i Storå. Dette skal ske, som en del af vandområdeplanernes planlagte genbesøg i 2024. Alene forhindrer disse to spærringer i dag faunapassage til 1.460 km vandløb. Dette betyder f.eks., at der ikke kan opnås god økologisk tilstand i en lang række vandløb i flere kommuner fordi det er en forudsætning, at fisk kan vandre frit i vandløbene, hvilket de ikke kan i dag.

Af Bjarke Dehli og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

[1]
Kilde: Miljøgis (mim.dk)

 








https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=aa157eaf-78cd-408c-b1b3-a95e5acbde1a
19 MAJ 2024