Gedder spiser da fisk, eller...? Flere undersøgelser tyder på, at de små udsatte gedder desværre kun i mindre grad æder fisk i den første tid efter udsætning.
Hvert år bliver der udsat mange tusinde geddeyngel på 20-40 mm i de danske søer. Formålet er at sænke eller helt fjerne bio-massen af nyklækkede fredfiskeyngel, som lige efter klækning er et nemt bytte for gedderne, fordi det er småt (6-8 mm) og endnu ikke kan bevæge sig ret meget.
Ved at gentage udsætningerne over en årrække, er det langsigtede håb at sænke den totale biomasse af fredfisk og derved opnå en mere klarvandet tilstand i søerne. Undersøgelser, hvor effekten af disse udsætninger er fulgt, viser imidlertid meget blandede resultater.
Flere undersøgelser tyder på, at de små udsatte gedder ikke, som man havde håbet, hovedsageligt konsumerer fisk i den første tid efter udsætning. De indtager derimod en meget blandet kost, og spiser de fødeemner, der er lettest tilgængelige,. Først når gedderne er vokset til 80-120 mm (typisk 4-8 uger efter udsætning) ser man et mere specialiseret fødeindtag, hvor den største del består af fisk. På dette tidspunkt er fredfiskeyngelen blevet mere mobile og derfor sværere af fange. Det betyder at effekten af geddeudsætningerne bliver mindre.
I 2002 blev der lavet en undersøgelse af fødeindtaget hos udsatte gedder i Vallum sø på Djursland i en periode på 5 uger efter udsætning. Resultaterne viste at gedderne spiste fisk i et meget begrænset omfang, og i stedet levede af zooplankton, myggelarver og forskellige insekter.
Spiser om natten
Fødeindtaget blev undersøgt på 4 forskellige tidspunkter af døgnet, og undersøgelsen bekræftede også resultater fra lignende undersøgelser, nemlig at gedder også kan indtage føde under dårlige lysforhold. Der blev fundet helt friske fødeemner i de gedder, som var indsamlet om natten, men det var dog samtidig tydeligt at fødeindtagelsen var nedsat om natten i forhold til tidspunkter med bedre lysforhold.
Antiprædations-adfærd
I forlængelse af undersøgelsen i Vallum Sø blev der foretaget en mindre laboratorieundersøgelse af de små gedders fødevalg, i situationer hvor de kunne ”vælge” mellem forskellige fødeemner.
Selvom undersøgelsen ikke blev lavet under naturlige forhold, indikerede den tydeligt at gedderne gerne vil tage fiskeyngel frem for dyreplankton og større krebsdyr, hvis det er muligt.
Der er altså intet der tyder på at de mindste gedder aktivt fravælger fiskeyngel, og man må derfor finde andre forklaringer på den lave frekvens af fisk i geddeynglens føde. I den forbindelse er den mest sandsynlige forklaring, at gedderne og deres byttefisk ikke fouragerer og opholder sig i det samme område af søen.
Gedderne er i høj grad tilknyttet tæt vegetation, så byttefiskene kan, enten tilfældigt eller aktivt mindske risikoen for prædation ved at holde sig væk fra vegetationen (antiprædations-adfærd).
Fordøjelsesrater
En tredje del af undersøgelse gik ud på at bestemme fordøjelsesrater for de små gedder. Disse forsøg blev også udført i laboratoriet. Resultaterne indikerede overraskende at temperaturen kun havde lille eller ingen indflydelse på fordøjelsen. Til gengæld var fordøjelsesraten i høj grad afhængig af mavefyldningen, når det gjaldt fordøjelsen af fiskelarver.
Som et ekstra resultat viste det sig at geddernes frivillige indtag (målt i mg) af fiskelarver var langt højere end det frivillige indtag af fødeemner som zooplankton eller Gammarus pulex. Geddeyngel kan altså, under de rette forhold, være effektive prædatorer på fredfiskeyngel. Resultaterne og fordøjelsesraterne indikerede at en enkelt gedde på 30 mm kan indtage og fordøje helt op til 50 nyklækkede fiskelarver i døgnet – hvis den altså kan få fat i dem…
Læs mere i "Fødeindtag under naturlige forhold og laboratorieundersøgelser af fordøjelsesrater hos 0+ gedder (Esox lucius L.) mindre end 100 mm" (pdf - 1 mb) (speciale fra Århus Universitet, 2004).
Af Michael Gramkow, specialestuderende, Århus Universitet.