Opstemningen bliver fjernet i Gudenåen

Tilskud til beskyttelse af akvatisk fauna og flora ændres

torsdag 23 feb 12

Ordningerne Tilskud til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora og Fælles initiativer inden for fiskeri- og akvakultursektoren lukker midlertidig.

Den Europæiske Fiskerifond (EFF) giver tilskud til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora, fx i form af tilskud til vandløbsrestaurering især større projekter, som normalt udføres af kommuner m.m.

Der er tidligere udarbejdet en principaftale mellem Miljøministeriet og Fødevareministeriet om blandt andet vandløbsrestaurering inden for EFF i årene 2012 og 2013. Derfor skal reglerne om tilskud til beskyttelse og udvikling af akvatisk fauna og flora ændres. Det betyder at bekendtgørelsen ophæves, og ansøgningsperioden er således ikke som tidligere blevet åbnet den 1. februar.

Ophævelsen af bekendtgørelsen betyder, at ordningen lukkes i sin nuværende form. 

NaturErhvervstyrelsen forventer, at der åbnes for nye ansøgninger under en revideret ordning senere på året, når de nye regler er på plads. NaturErhvervstyrelsen forventer også, at der åbnes for en ny og mere omfattende ordning for vandløbsrestaurering, når EU-Kommissionen har godkendt en ændring af det danske fiskeriudviklingsprogram.

Når den nye bekendtgørelse er offentliggjort, vil der blive orienteret om ansøgningsperioden her på www.fiskepleje.dk samt på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=9b44ee59-ff37-4b8a-96ac-0d15b89ff4ad
8 JUNI 2025