Udtrykket ålefaring blev tidligere anvendt til at beskrive den situation, at åleyngel i en lind strøm søgte fra kystområderne op i vandløbene. De spæde glasål kunne iagttages svømmende i vandsøjlen fra april til ind i juli måned. Ålefaringen kunne ses i å-mundinger og ved sluser f.eks. mellem fjord og hav.
Åleyngel har tidligere vandret til de danske ferskvandsområder i en lind strøm - det gør de ikke mere. Fænomenet var almindeligt indtil 1970'erne, men i dag er mængden af åleyngel gået stærkt tilbage, og på europæisk plan udgør mængden af yngel i dag kun få procent af, hvad den gjorde omkring 1980.
I 2007 vedtog EU Kommissionen en forordning, som forpligter det enkelte medlemsland at øge mængden af voksne ål (blankål), som vandrer mod gydepladserne i Sargassohavet. Forventningen til et sådant tiltag er, at en større gydebestand i Sargassohavet vil øge mængden af yngel, som kommer til Europas kyster.
Det er derfor af stor interesse fremover at følge indvandringen af yngel fra gydeområderne i Atlanterhavet til de europæiske opvækstområder. I det følgende beskrives de historiske data fra de tidligere yngelfiskerier og den monitering af åleyngel, som foregår i dag.
Historiske yngelfiskerier efter ål
I årene 1967-1988 var der i Danmark seks licensbaserede glasål- og yngelfiskerier, der opfiskede ål til udsætning på andre lokaliteter i ferskvand. De først indfangne ål skulle genudsættes opstrøms fangstindretningen, for at sikre en god ålebestand i det lokale vandløb. Resten af fangsten blev solgt til udsætning på andre lokaliteter, hvor man ønskede en større bestand af ål.
Ved Højer og Ballum sluser i Vadehavet foregik der et egentligt glasålfiskeri. I løbet af 1970'erne blev der gennemsnitligt opfisket mere end 500 kg glasål pr. år alene ved Højer Sluse. I 1989-90 blev der fanget mindre end 10 kg årligt, hvorefter fiskeriet lukkede.
Der foregik yngelfiskeri i Stadil Fjord, i Ballum, Holstebro- og Kattinge-søerne og i Arresø Kanal fra 1967 indtil det blev lukket i 1987-90 på grund af den faldende tilgang af yngel og risikoen for at sprede svømmeblæreparasitten Anguillicola crassus, som var blevet indført i 1980'erne. Yngelfiskeriet ved Arresø Kanal i Frederiksværk var særlig givtigt. Her blev der i løbet af 1970'erne fanget mellem 6 og 12 tons yngel hvert år.
Figur 1. Licensbaserede fiskerier efter pigmenterede småål med en vægt på 0,5-10 g i perioden 1967-1990.
Figur 2. Fangst af glasål (0,3 g) ved Højer og Ballum sluser i perioden 1967-1990.
Nuværende undersøgelser af åleyngel
Opgangen af ål til ferskvand undersøges årligt i tre vandsystemer, der udmunder i henholdsvis Vadehavet, Kattegat og Lillebælt. I Kattegat og Lillebælt moniteres opgangen ved hjælp af ålepasfælder ved vandkraftværkerne i Kolding Å og Gudenå. På Jyllands vestkyst moniteres opgangen til et mindre vandløb Vester Vedsted Bæk, som ligger i tilknytning til Vadehavet.
Ålepasfælderne tømmes dagligt eller ugentligt. I Vester Vedsted Bæk foretages elektrofiskeri på 4 stationer i vandsystemet. De 4 stationer befiskes i alt 4 gange. Første gang i maj og sidste gang i begyndelsen af november.
Resultater fra Vadehavet og Lillebælt
Undersøgelserne i Vester Vedsted Bæk og i Kolding Å giver et entydigt billede af indvandringen. På disse kystnære stationer, der ligger 1-7 km fra havet, er opgangen af ål faldet til under 5 % af niveauet for 20-30 år siden.
Mængden af indvandrende små ål målt ved Harteværket ved Kolding Å, Lillebælt.
Ål pr. m2 i Vester Vedsted Bæk, som udmunder i Vadehavet. Omkring 1980 blev observeret op til 13 ål pr. m2. I de seneste år er tætheden ca. 0,5 ål pr. m2. Søjlen angiver den gennemsnitlige tæthed hen over året, og linjen den største observerede tæthed af de 4 befiskninger fra maj-november.
Resultater fra Kattegat
Ved Tangeværket i Gudenåen har opgangen af ål været målt siden 1980. Opgangen på denne station ses at være svingende med en svagt faldende tendens.
En væsentlig forskel på denne station og de ovenstående er, at Tangeværket ligger væsentlig længere fra kysten, ca. 40 km fra bunden af Randers Fjord. Det betyder, at det i langt højere grad er åens bestand af småål, som vandrer op gennem ålepassene, og opgangen afspejler ikke kun den sidste årgang, men flere årgange, der vandrer forbi Tangeværket.
Vandringen stimuleres af høj vandtemperatur, høj vandføring og en høj tæthed af ål. Når disse parametre er gunstige, kan man forvente en stor opgang af ål. Eksempelvis blev der i 2006 målt en opgang på 122 kg, men godt halvdelen af opgangen (62 kg) blev målt over tre dage fra den 6.-9. juli 2006.
Mængden af indvandrende små ål til Gudenåen (Tangeværket).
Åleyngel, der har passeret Tangeværket i perioden fra den 17. juni til den 28. august 2006.
Ålens livscyklus
Ålens gydeområder antages at ligge i det sydvestlige hjørne af Atlanterhavet, Sargassohavet. Her foregår gydningen fra det tidlige forår til ud på sommeren.
Den spæde åleyngel ankommer til de danske kystområder i løbet af vinteren og det tidlige forår. I februar og marts findes yngelen i Skagerrak og det nordlige Kattegat. Yngelen er bragt hertil af de fremherskende strømsystemer bl.a. Golfstrømmen, og yngelen har tilbagelagt en afstand af ca. 5.000 km.
Ved ankomsten er yngelen 1-2 år gammel. Den nyligt ankomne åleyngel er helt gennemsigtig og kaldes derfor glasål. De små ål bosætter sig enten i kystzonen eller vandrer ind i ferskvand. Indvandringen til ferskvand foregår, når vandtemperaturen er over 10°C, sædvanligvis fra april til ud på sommeren. Ålene forvandles hen over foråret og sommeren fra pelagiske glasål til gule bundlevende ål.
Af Michael Ingemann Pedersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.