Under feltarbejde i vandløbene på det sydøstlige Sjælland fandt DTU Aqua i juli/august 2009 signalkrebs i to vandløb, Faxe Å og Risby Å, hvor signalkrebs ikke tidligere er registreret.
Signalkrebsen, der stammer fra Nordamerika, er optaget på Skov- og Naturstyrelsens såkaldte sortliste over de mest invasive fremmede planter og dyr i Danmark. Det skyldes bl.a., at den ofte bærer på den frygtede sygdom krebsepest, der er dødelig for vores hjemmehørende flodkrebs. Nye fund af signalkrebs i naturen er derfor en alvorlig og dårlig nyhed. Fundene sætter også fokus på behovet for, at der udarbejdes en national handlingsplan for signalkrebs i Danmark som kan 1) fastslå den nuværende udbredelse af signalkrebs i Danmark, 2) standse signalkrebsens fortsatte spredning, 3) uddanne og bevidstgøre borgerne omkring den trussel, signalkrebsen udgør samt 4) udvikle metoder til effektiv bekæmpelse af signalkrebs i udvalgte vandsystemer.
Under feltarbejde i vandløbene på det sydøstlige Sjælland fandt DTU Aqua i juli/august 2009 signalkrebs i to vandløb, Faxe Å og Risby Å, hvor signalkrebs ikke tidligere er registreret. Endvidere blev der fundet signalkrebs i Mern Å, hvilket bekræfter tidligere observationer i dette vandløb. Bestanden i Risby Å vurderes som den mest talrige af disse tre.
Med de to nye fund er der nu konstateret signalkrebs i 8 vandsystemer i Danmark, hvoraf de 6 ligger på Sjælland. Foruden de tre ovennævnte er der på Sjælland tale om Tude Å, Tuse Å og Susåen. I to jyske åer, Ansager Å (sidegren til Varde Å) og Alling Å på Djursland, findes der også signalkrebs.
Signalkrebsen kendes på den hvide markering i bunden af klosaksene.
Vi har ingen konkret viden om, hvordan disse signalkrebs er endt i vore vandløb. Men det antages, at der er tale om krebs, som er undsluppet fra småsøer i nærheden af vandløbene. Her kan de være udsat med henblik på ekstensivt opdræt. Udsætninger af signalkrebs direkte i vandløbene vurderes som en mindre sandsynlig spredningsvej.
DTU Aqua udførte i 2008 en undersøgelse af krebsene i Alling Å. Resultat af undersøgelsen var, at signalkrebs kun er udbredt i en mindre del af hele å-systemet, men at bestanden her er meget talrig. Endvidere blev der fundet en mindre bestand af flodkrebs. Læs mere om undersøgelsen af krebsebestandene i Alling Å. Download rapporten her (pdf - 1,7 mb).
På Fyn er der indtil videre ingen kendte fund af signalkrebs i naturlige vandløb eller søer.
Der er al mulig grund til at forhindre signalkrebsen i at sprede sig til nye vande samt at udrydde den der, hvor den allerede findes. Det sidste er dog meget vanskeligt og kan formodentlig kun ske, hvor udbredelsen er begrænset til definerede vandløbsstrækninger eller i mindre vandhuller, som kan tørlægges.
Faren ved at fremmede arter etablerer sig i den danske natur er, at de nye arter kan forskyde den økologiske balance i de eksisterende økosystemer og evt. medføre, at naturligt hjemmehørende arter går tilbage eller ligefrem uddør. De fremmede arter, som er i stand til dette, bliver kaldt for ”invasive arter”. Signalkrebsen betegnes af Skov- og Naturstyrelsen som en invasiv art og er optaget på den såkaldte sortliste.
Signalkrebsens tilstedeværelse kan resultere i en række uønskede negative effekter på den omgivende flora og fauna. Selv om der er eksempler på, at det kan tage årtier, inden signalkrebsen fuldstændig udkonkurrerer flodkrebsen, peger alle undersøgelser på, at flodkrebs på sigt ikke kan sameksistere med signalkrebsen. Enten på grund af konkurrence eller udbrud af sygdommen krebsepest, der er dødelig for flodkrebs, mens den kun i mindre grad påvirker signalkrebs. Netop risikoen for udryddelse af bestande af flodkrebs via indførsel af signalkrebs er hovedårsagen til at flodkrebsen er optaget på den danske rødliste, den danske gulliste samt beskyttet af følgende: Habitatdirektivets bilag V: Bern-konventionens liste III, og Natura 2000. Det betyder, at Danmark er forpligtiget til at bevare og beskytte denne art.
Flodkrebs i ruse lavet af flettet pil - en gammel fangstmetode.
Signalkrebsen kan også påvirke andre elementer i den omgivende fauna, og påvirkning fra signalkrebs er generelt stærkere på det omgivende miljø end fra flodkrebs. Der er eksempel på, at signalkrebs præderer på padder samt påvirker laksefisk negativt via prædation på æg og larver eller via konkurrence om levesteder. Et studie fra Skotland viste, at en introduktion af signalkrebs reducerede biodiversiteten og antallet af makroinvertebrater i vandløb.
En sammenligning mellem flodkrebs og signalkrebs afslørede, at signalkrebsene omsætter mere føde totalt, da de vokser hurtigere og desuden tager føde til sig inden for et større temperaturspektrum. Det betyder, at en bestand af signalkrebs generelt set påvirker det omgivende miljø hårdere end en bestand af flodkrebs. Det går blandt andet ud over ferskvandssnegle, som signalkrebsene relativt set tolder hårdere på end flodkrebsen.
En tæt bestand af signalkrebs, som graver huller til skjul i brinken, kan også medføre, at vandløbets karakter ændrer sig. De mange huller øger risikoen for. at brinken nedbrydes. Signalkrebsene kan dermed potentielt være årsag til, at vandløbets tværsnit og slyngninger ændres, hvilket igen kan lede til bl.a. øget sandvandring og deraf følgende negativ påvirkning af vandløbets invertebrater og fisk.
Det er kun lovligt at udsætte flodkrebs i naturen.
Som det fremgår ovenfor er bestanden af flodkrebs i Danmark truet af indførelse af introducerede og invasive krebsearter, og herunder især af signalkrebsen. Derfor har det siden 1991 ifølge såvel Naturbeskyttelseslovens § 31 som Fiskeriloven (Bekendtgørelse nr. 334 af 26. maj 1999 om udsætning af krebs i ferske vande) været forbudt at udsætte signalkrebs i den danske natur uden særlig tilladelse. Paradoksalt nok er det dog ikke forbudt at omsætte levende signalkrebs. Så sent som i 2008 var der gentagne gange annoncer i en landsdækkende avis med titlen: ”Signalkrebs kønsmodne, Levende sygdomsresistente krebs fra USA, klar til udsætning, Tlf. ** ** ** **”. Dette salg kan der under den nuværende lovgivning ikke skrides ind overfor, idet begge de nævnte love alene forbyder udsætning som aktiv handling, mens en opfordring til handlingen ikke kan retsforfølges. Det er derfor desværre meget sandsynligt, at nogle af disse signalkrebs ender i den danske natur, enten direkte eller ved at de undslipper fra isolerede søer, hvor de er udsat.
Det er dokumenteret, at signalkrebsen forekommer i en række danske vandløbssystemer, og der findes ubekræftede oplysninger om fund af signalkrebs fra enkelte andre vandsystemer. DTU Aqua ser derfor et stort behov for, på nationalt plan, at tage skridt til at forhindre en fortsat spredning af signalkrebs. Generelt set er der frygt for, at Europas oprindelige krebs vil komme på et voldsomt tilbagetog i løbet af de næste årtier, hvis ikke indvandring og spredning af invasive krebsearter forhindres. I eksempelvis England, hvor signalkrebs truer eksistensen af den hvidkloede krebs (Austropotamobius pallipes), som er Englands eneste hjemmehørende krebseart, regner man med, at såfremt spredningen af signalkrebs fortsætter i samme tempo som hidtil, vil den hvidkloede krebs være udryddet om ca. 30 år. Tilsvarende vil en fortsat spredning af signalkrebs være en alvorlig trussel for flodkrebsen i den danske natur. Øget udbredelse af signalkrebs vil endvidere kunne påvirke andre elementer i den danske flora og fauna negativt.
På hjemmesiden ”Global Invasive Species Database”, som samler viden om invasive arter, er man bekymret over signalkrebsen og anbefaler, at der nationalt satses på 1) at forhindre at signalkrebsen spredes til nye vande, 2) at uddanne og bevidstgøre lægmand omkring den trussel, signalkrebsen udgør samt 3) at fastslå den nuværende udbredelse for derigennem at målrette indsatsen mod yderlige spredning.
Signalkrebs hun fyldt med æg på undersiden af halen.
På den baggrund anbefaler DTU Aqua, at der udarbejdes en national handlingsplan for signalkrebs i Danmark. Handlingsplanen bør indeholde en række initiativer for i det mindste at forhindre yderligere udbredelse og samtidig, så vidt det er praktisk muligt, reducere den nuværende udbredelse.
Handlingsplanen bør omfatte:
- En undersøgelse af den overordnede udbredelse af krebs i Danmark. Alle arter af krebs bør registreres.
- Fastlæggelse af signalkrebsens udbredelse og tæthed i de systemer, hvor signalkrebs allerede er rapporteret. I samme forbindelse bør det undersøges, i hvilket omfang de fundne signalkrebs er bærere af svampesygdommen krebsepest.
- Fuldstændig bekæmpelse i vande, hvor det vurderes muligt at gennemføre en sådan med succes. Dvs. vandløb hvor udbredelsen er begrænset til delstrækninger samt lukkede vande, hvor andre metoder (f.eks. udtørring) kan overvejes. En nødvendig del af udryddelse i vandløb vil være at opspore kilden til forekomsten og forhindre yderligere spredning herfra.
- Udvikling og testning af mekaniske, biologiske og kemiske bekæmpelsesmetoder.
- Ændret lovgivning så det fremover ikke er tilladt at omsætte levende signalkrebs såvel som andre fremmede arter af krebs. Herved øges muligheden for at forhindre ulovlige udsætninger samt opfordringer til at foretage disse.
- Mulighed for, i en defineret årrække, at forbyde fiskeri efter krebs i vandsystemer, hvor signalkrebs lever. Formålet vil være at mindske håndtering af signalkrebs i Danmark mest muligt og dermed mindske risikoen for at signalkrebs (evt. uforvarende) spredes af menneskelig aktivitet. Dispensation til fiskeri efter signalkrebs kunne gives til relevante og motiverede enkelt-personer/foreninger, som forpligter sig til at destruere alle signalkrebs som fanges.
- Informationskampagne omkring problematikken med signalkrebs og krebsepest bør iværksættes. Kampagnen bør både være rettet mod den brede offentlighed og specifikt mod personer, der ofte færdes ved de ferske vande. Konkret kunne man opfordre befolkningen til at indsamle krebs og sende dem til eksempelvis DTU Aqua for artsbestemmelse samt opsætte informationstavler ved de vande, hvor krebsene findes.
DTU Aqua har tidligere i år publiceret rapporten "Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å -Pilotprojekt og anbefaling til fremtidige tiltag.
Download rapporten her (pdf - 1,7 mb).
Af Søren Berg og Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.