Martin-Lindegren-privatphoto-web

Tænk langsigtet og tag forskningen alvorligt

fredag 13 okt 23

Kontakt

Martin Olof Lindegren
Seniorforsker
DTU Aqua
35 88 34 92

Hvad er biodiversitet? I anledning af det aktuelle fokus på havet og biodiversitet har vi opdateret og genpublicerer nu tre interviews med forskere, der på hver sin måde har fokus på biodiversitet. Her er det seniorforsker ved DTU Aqua Martin Lindegren, der fortæller om ’funktionel biodiversitet' og hvorfor beskyttelse af naturen er afgørende vigtigt.

Da verdens ledere fra FN-landene ved slutningen af sidste år afholdt den store konference om biodiversitet i Montreal, COP15, blev de enige om en international erklæring, der vil værne om verdens biodiversitet i langt højere grad end tidligere. Hos DTU Aqua venter seniorforsker Martin Lindegren spændt på at se mere handling fra beslutningstagerne:

”Vi har viden nok – men vi mangler som samfund stadig at omsætte den viden i praksis for at få den til at fungere for naturen,” siger Martin Lindegren.

" Beskyttelse af biodiversiteten, ikke kun arten, men også andre aspekter, vil bidrage til at få mere modstandsdygtige økosystemer, som så vil være mere i stand til at modstå alle typer pres."
Martin Lindegren, seniorforsker, DTU Aqua

Martin Lindegren og hans gruppe på DTU studerer forskellige aspekter af marin biodiversitet. Han er den tredie forsker på DTU Aqua, vi har bedt om at svare på spørgsmålet: Hvad er biodiversitet?

"Jamen, der er en formel definition, der omfatter flere aspekter, herunder den genetiske mangfoldighed, mangfoldigheden af arter, mangfoldigheden af træk eller funktioner og mangfoldigheden af levesteder," siger Martin Lindegren og uddyber:

"Det interessante, når det kommer til at forklare biodiversitet, er dog, at vi bør gå videre end blot at tælle antallet af arter – flere andre målinger er meget mere informative. For typisk før man helt mister en art fra ét område, fortæller andre målinger os, hvordan samfundene og økosystemet ændrer sig."

Forstå livets mønstre

I havforskernes verden har biodiversitet været et varmt emne i mange år. Efter at Martin Lindegren tog en postdoc ved Scripps Institution of Oceanography i Californien vendte han tilbage til Danmark i 2014, hvor han kom til Center for Ocean Life på DTU Aqua. Her fik han tilbudt at tage en ph.d.-studerende. Det var sådan, Martin Lindegren begyndte at danne sin forskergruppe og arbejde på at forstå biodiversitet ved hjælp af en egenskabsbaseret tilgang.

”Så begyndte jeg at tænke over, hvad mine forskningsinteresser egentlig var. Og hvad passede ind i centret? Det blev tydeligt for mig på det tidspunkt, at min interesse i at forstå, hvilke mønstre der er ude i naturen, hvordan livet på jorden er fordelt, baseret på hvad vi kan observere, vores overvågningsdata, havde et enormt potentiale.”

"Jeg mener, det er et fantastisk område inden for økologi, og det har inspireret biologer endnu tidligere end Darwin. Når vi taler om denne her egenskabsbaserede tilgang, så hedder det nye bud på det 'funktionel biodiversitet'. Man kan tænke på det som karakteristika-biodiversitet,” siger Martin Lindegren og forklarer:

"Det er altså mangfoldigheden ikke af artsdiversitet, men af forskellige karakteristika og tilpasning af arter. Det er et mere mekanistisk og funktionelt syn på arter, der giver os mulighed for at forstå, hvad arter gør, og hvilke nicher og funktioner de udfylder i et økosystem."

What’s in it for me?

I årenes løb har Martin Lindegren og hans ph.d.-studerende og post.docs undersøgt og beskrevet mønstre og fordeling af karakteristika inden for biodiversitet i forskellige områder, kontekster og geografi – og han er ikke i tvivl, når han siger:

"Biodiversitetskrisen er i høj grad forårsaget af ødelæggelse af levesteder. Et bemærkelsesværdigt eksempel er selvfølgelig, det der skete i Brasilien i de fire år med Bolsonaro – tabet af levesteder, der tager evigheder at genskabe. Den underliggende trussel er efterspørgslen efter ressourcer – til den menneskelige befolkning.”

"Så vi er nødt til at beskytte levesteder, habitaterne. Områder af særlig betydning. Beskyttelse af havets habitater, men også på land er afgørende."

"Og hvis du spørger 'what's in it for me?', så vil beskyttelse af biodiversiteten, ikke kun arten, men også andre aspekter, helt sikkert bidrage til at få mere produktive og også mere modstandsdygtige økosystemer. 'Resilient' er at være mere i stand til at modstå alle typer pres. Mere i stand til at tilpasse sig."

"Så der er en stærk sammenhæng mellem høj biodiversitet og høj økosystemfunktion. Én økosystemfunktion kunne være en bæredygtig bestand af biomasse,” siger Martin Lindegren og nævner den nye aftale for en bæredygtig natur i Europa: The EU Biodiversity Strategy 2030.

B-USEFUL

EU's biodiversitetsstrategi 2030 siger, at vi skal beskytte 30 procent af vores farvande og også på landjorden, og 10 procent af det bør være strengt beskyttet, hvilket også betyder intet fiskeri:

"Det ville være fantastisk, hvis vi kan bruge vores viden og data til at sige, hvor vi skal udpege disse beskyttede områder, dvs. hvor vi finder en høj biodiversitetsværdi, og hvad trade-offs er."

"Men beslutningen er langt hen ad vejen en del af en meget større havplanlægning og økosystemtilgang til forvaltning, hvor man skal redegøre for alle de forskellige behov og anvendelser af havet – hvor fiskeri er ét, og havenergi er en anden," siger Martin Lindegren.

Da vi taler om at gøre brug af viden og få indflydelse på beslutningstagere, bringer Martin Lindegren, EU-projektet B-USEFUL (https://b-useful.eu/) på banen, som han koordinerer:

”Vi er med for at tage vores viden, data og modeller om marin biodiversitet og omsætte det i praksis. Vi sigter efter at gøre brug af al den infrastruktur, som vi har i hele Europa, og vi vil komme med et slutbrugerorienteret værktøj til at visualisere områder af særlig betydning for biodiversiteten."

Det værktøj, som har til formål at hjælpe med havplanlægning, skal forankres hos ICES (nternational Council for the Exploration of the Sea) og vil hjælpe med at nå ambitionen om at standse tabet af biodiversitet i EU inden 2030:

"Tricket er at forsøge at forstå, hvad konsekvenserne er af de forskellige presfaktorer, der påvirker biodiversiteten. Det kan være, at nogle af dem faktisk ikke er i konflikt, men snarere giver nye muligheder eller endda forbedrer biodiversiteten, i hvert fald under visse betingelser. For eksempel kan offshore-energistrukturer fungere som levesteder for marine organismer, i det mindste i områder, der mangler strukturel kompleksitet,” siger Martin Lindegren.

Naturens egen værdi

Martin Lindegren understreger, at der er mere til at beskytte biodiversiteten end den strenge nytteværdi for os som mennesker med behov for ressourcer:

”Naturen har en værdi i sig selv. Det, vi observerer, er en konsekvens af millioner af års evolution, og disse arters fantastiske tilpasningsevne og egenskaber. Jeg mener, at vi skylder fremtidige generationer at sikre det – der burde være tigre på Jorden, og der skal være hajer osv. De er en del af Jorden,” siger Martin Lindegren.

Martin Lindegren voksede op ved havet i Sverige i en familie med fire søskende. Familien holdt meget af at være udenfor, og han mener, at det lærte ham at forstå og værdsætte naturen:

"Vi var udenfor, så meget vi kunne. Min mor og far lejede et lille hus på den svenske vestkyst på en lille ø, Nordkoster, som nu mange år senere er Sveriges første marine nationalpark.”

"Jeg tror, at min tid dér som barn har givet mig min interesse for havet. Jeg er også vokset op i Helsingborg, og det at være ret tæt på Øresund gav også en tilknytning til vandet. Jeg er også en ivrig fuglekigger, og det bringer dig ind i mange forskellige miljøer, skoven såvel som havet. Så fuglekiggeri var nok også en årsag til, jeg begyndte at læse almen biologi,” siger Martin Lindegren.

Kun gyldig, så længe det modtages som fakta

Fra et fokus på ferskvandsøkologi gennem hele sin kandidatuddannelse slog Martin Lindegren ind på havbiologi under sin ph.d.

Her anvendte han principperne for, hvordan økosystemer kan ændre sig meget hurtigt mellem "alternative" stadier, som er velkendt i søer, til at studere den type regimeskift i havene. Undervejs har han observeret, hvordan tingene også har ændret sig i verden omkring ham, når det kommer til synet på naturen:

"Den største ændring er, hvor meget de forskellige emner er omtalt i medierne og i debatter i det hele taget nu."

”For eksempel blev klimaforandringer nævnt som en trussel længe før, jeg startede på min ph.d. Men jeg har set det udvikle sig mere presserende gennem årene. På samme måde nu med biodiversitet. Ting, som vi har arbejdet med, men som ikke har haft det niveau af offentlig opmærksomhed,” siger Martin Lindegren og peger på den mindre gode nyhed:

"På trods af den opmærksomhed, synes jeg ikke, vi gør store fremskridt. Vi handler ikke på en ordentlig måde over for klimakrisen og heller ikke over for biodiversitetskrisen. Og jeg synes, det er virkelig trist og nedslående."

Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt han kan fastholde troen på, at han kan gøre en forskel med sin forskning og biodiversitetsgruppen, siger Martin Lindegren:

"Altså, nogle gange kan jeg godt bevare optimismen. Men jeg må sige, at de sidste 10 år har været nedslående. Især når man ser på det politiske landskab globalt. At fakta betragtes som noget, der er relativt gennem brugen af forskellige sætninger som 'alternative fakta' eller 'falske 'nyheder'."

"Her er det helt klart, at det, vi som forskere finder frem til, kun er gyldigt, så længe det modtages som fakta," slår Martin Lindegren fast.

Vi har brug for politisk vilje

De seneste FN-klimarapporter er ifølge Martin Lindegren et stærkt eksempel på, hvordan forskere kan samarbejde og sammensætte det mest solide bevismateriale nogensinde for et bestemt emne:

”Men handler vi efter det? Vi ser stadig meget lidt handling!" siger Martin Lindegren og opfordrer til handling:

”Vi har al den viden, vi skal bruge for at kunne tage det første skridt. Tage afgørende skridt! Vi skulle have taget de første skridt for længe siden. Men de største hindringer er politiske. Vi har brug for politisk vilje til at tænke og handle langsigtet. For kortsigtede løsninger, der skal regulere vores adfærd, bringer os ingen vegne, hvis ikke vi forstår, hvor vi skal hen i det lange løb. Jeg mener, for klimakrisen peger alle beviser i den retning. De samme beviser er nu ved at blive tydelige for biodiversitet."

"Så ja, tænk langsigtet og tag videnskaben alvorligt."

Kan vi gøre det?

For Martin Lindegren er tiden med corona et stærkt bevis på, at står vi over for overhængende fare, er vi i stand til at gennemtvinge meget store forandringer i vores hverdag:

”Så jeg tror, at løsningen måske ikke er så langt væk. Vi kan gøre det! Vi kunne fra den ene dag til den anden håndhæve meget strenge restriktioner. Vi taler måske ikke engang om begrænsninger, men ændringer. Vi burde tale om forandringer, der kan give os en bedre fremtid,” siger Martin Lindegren og slutter med det store perspektiv:

"Jeg tror, at en del af løsningen er at begynde at forstå, at der ikke er nogen forskel mellem os som mennesker og naturen, eller biodiversiteten, eller klimaet eller planeten. Vi er på denne planet sammen. Vi er afhængige af hinanden."

I 2023 har Martin Lindegren sammen med forskere i hele Europa kickstartet deres EU-projekt B-USEFUL i et forsøg på at gøre videnskab og viden om marin biodiversitet tilgængelig for beslutningstagere og ledere for at standse tabet og takle biodiversitetskrisen.

Foto: privat

BLÅ BOG

Martin Lindegren har en ph.d. i marin økologi fra Københavns Universitet i 2010.

Efter et par år som international postdoc, herunder University of California i San Diego, kom han til DTU Aqua i 2014 som forsker.

I øjeblikket er han seniorforsker og co-PI for Centre for Ocean Life. (https://www.oceanlifecentre.dk/), hvor han leder en forskningsgruppe med ph.d.-studerende og postdocs, som blev dannet takket være en prestigefyldte Young Investigator Grant af VILLUM fonden.

Hans gruppe fokuserer på at studere de mekanismer, der ligger bag mangfoldigheden af marine organismer, dvs. strukturen og funktionerne i marine fødekæder og økosystemer som helhed. Arbejdet går bl.a. ud på at analyse store datasæt fra overvågning af arterne i havet, deres særlige træk i både tid og rum.
Den indsigt gør, at vi bedre kan forstå, hvordan pres fra både naturen og mennesker, f.eks. klimaændringer og overudnyttelse, påvirker den marine biodiversitet. En viden, der kan vejlede til bedre forvaltningspolitik, bl.a. i beskyttede havområder, der tjener til at beskytte den marine biodiversitet og sikre en bæredygtig brug af marine ressourcer i lyset af globale forandringer.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=8d648109-b0ca-483d-b17f-d8a4e656459f
19 MAJ 2024