En undersøgelse blandt danske lystfiskere viser, at fiskeri ved kysten er det absolut mest populære, og at laksefisk oftest er målet for fisketuren.
DTU Aqua spørger i samarbejde med Danmarks Statistik løbende danske lystfiskere om, hvilket lystfiskeri de dyrker mest. Det sker som et led i indsamlingen af data om fiskebestandens tilstand.
Tallene fra undersøgelsen giver et billede af, hvilke typer af fiskevande og fiskearter som især benyttes og efterspørges af de danske lystfiskere, og de giver input til forvaltningen af lystfiskeriet.
Undersøgelsen viser, at kysten er et populært fiskested for ca. 75 % af de adspurgte, og at mere end 50 % især fisker efter laksefisk.
Tre ud af fire fisker primært fra kysten
Umiddelbart er det især to typer af lystfiskeri, som danskerne foretrækker, nemlig havørredfiskeri fra kysten og fiskeri fra kysten efter ”sæsonarter” som makrel, hornfisk og sild. Samlet set har mere end 60 % af de adspurgte angivet dette fiskeri som deres hyppigste form for lystfiskeri.
Udvider vi med de lystfiskere, som hyppigst dyrker ”medefiskeri fra kyst”, ”kystnært fiskeri fra båd” og ”andet fiskeri (kyst og hav)”, er der samlet set knap 74 % af lystfiskerne, som primært dyrker kystfiskeri.
Den nemme tilgængelighed af kystfiskeriet, herunder Danmarks mange kilometer kyststrækninger, og det at fiskeriet er gratis (bortset fra det statslige fisketegn), kan være med til at forklare, hvorfor især kystfiskeriet er populært.
Figur 1. I undersøgelsen blev tilfældigt udvalgte lystfiskere bedt om at angive det lystfiskeri, de dyrker mest, ud fra en liste over almindelige typer af lystfiskeri.
15 % fisker primært på havet
Små 15 % angiver, at deres hyppigste lystfiskeri foregår på havet. Her er det især fiskeri fra charterbåde eller egen båd efter torsk og lignende arter, som scorer højest.
Torskefiskeriet er i de senere år blevet begrænset gennem regulering, og det kan have resulteret i, at færre lystfiskere i perioden for undersøgelsen (2021 og 2022) peger på torskefiskeri som deres hyppigste lystfiskeri.
15 % fisker primært i ferskvand
Ca. 15 % dyrker hyppigst lystfiskeri i ferskvand, hvor put and take-fiskeri er inkluderet som en del af ferskvandsfiskeriet.
Lystfiskeriet i hhv. vandløb og søer er hver især det hyppigste lystfiskeri for 5 % af de adspurgte. Disse tal finder vi ved at pulje de lystfiskerier, hvor vandløb eller sø indgår i beskrivelsen af fiskeriet. Tallet dækker således over flere typer af lystfiskeri.
Kigger vi udelukkende på laksefiskeriet i vandløb, er dette fiskeri hyppigst for ca. 2 % af de adspurgte. Det ligger lidt under fiskeri efter rovfisk i søer, som er ca. 3 %.
Disse relativt lave tal kan afspejle, at lystfiskeriet i ferskvand er mindre tilgængeligt end f.eks. det kystnære lystfiskeri, da deltagelsen oftere er betinget af ekstraudgifter til fiskekort eller medlemskab af foreninger.
Laksefisk er mest eftertragtede
Flertallet af lystfiskerne i denne undersøgelse, mere end 50 %, angiver, at de fisker mest efter laksefisk. Det flugter med, at Fiskeplejen igennem mange år har haft fokus på netop at styrke bestandene af laksefisk i de danske fiskevande via forbedring af laksefiskenes levevilkår i vandløbene og via udsætning af yngel.
Lystfiskeri efter sæsonarter som makrel, hornfisk og sild er også populært blandt lystfiskerne. Ca. 21 % af de adspurgte dyrker især dette fiskeri. Den gode nyhed i den forbindelse er, at der i øjeblikket ikke er tegn på, at disse fiskearter er i tilbagegang. Alligevel vil det være muligt i endnu højere grad at understøtte dette populære lystfiskeri, f.eks. ved at gøre fiskeriet mere tilgængeligt for danske lystfiskere gennem nemmere og bedre adgang til havne og moler. Det arbejde ligger udenfor regi af den nuværende Fiskepleje, men ideen er hermed givet videre.
Færre fisker efter rovfisk i ferskvand og brakvand
Mindre end 3 % af de adspurgte lystfiskere fiskeri i søer efter rovfisk som deres hyppigste fiskeform. Fiskeplejen har i øjeblikket flere projekter rettet mod fiskeriet i søer, f.eks. undersøgelser af, hvordan catch and release påvirker overlevelsen af rovfisk, og hvordan det er muligt at forbedre gydemuligheder og yngeloverlevelse hos gedder.
Rovfiskbestandene i brakvand omkring de sydsjællandske kyster er pressede efter år med tilbagegang. Dette kan være med til at forklare, at mindre end 1 % af de adspurgte peger på lystfiskeri efter rovfisk i brakvand som deres hyppigste lystfiskeri. Men den lave andel kan også afspejle, at lystfiskeriet måske ikke har en bred appel – formodentlig på grund af dette fiskeris begrænsede geografiske udbredelse.
Fiskeplejen bidrager med undersøgelser, der kan øge forståelsen af, hvordan vi får bestandene af rovfisk i brakvand tilbage på et bæredygtigt niveau, ikke mindst for at sikre, at de unikke brakvandsfiskebestande ikke forsvinder fuldstændigt. Fiskeplejen er derfor også en del af det ophjælpningsprogram for rovfiskene i brakvand, som netop er blevet iværksat med Fishing in Denmark som tovholder.
Af Christian Skov, Hans Jakob Olesen, Casper Gundelund og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Resultaterne er baseret på en spørgeundersøgelse, som DTU Aqua gennemfører to gange årligt i samarbejde med Danmarks Statistik. Her bliver et tilfældigt udsnit af personer med fisketegn kontaktet og bedt om at udfylde et spørgeskema om deres fiskeri. Lystfiskerne bliver bedt om at vælge de tre hyppigste typer af lystfiskeri i prioriteret rækkefølge. I denne undersøgelse har vi udelukkende anvendt tal for prioritet 1, dvs. det lystfiskeri, der er angivet som det, lystfiskerne dyrker mest. De præsenterede tal er gennemsnitsværdier for de fire undersøgelser i 2021 og 2022.
Spørgeskemaet sendes årligt til ca. 7000 lystfiskere. Typisk svarer ca. 40 %. Som det er tilfældet i de fleste spørgeundersøgelser omkring lystfiskeri, vil der ofte være en overrepræsentation af de mest engagerede lystfiskere og dem, der fisker mest. Vi ved ikke i hvilken grad, det påvirker tallene, men det er sandsynligt, at de typer af lystfiskeri, som især involverer lystfiskere, der fisker i mindre omfang (f.eks. put and take-fiskeri eller sæsonfiskeri efter hornfisk, sild og makrel) vil være underrepræsenteret i undersøgelsen. Put and take-fiskeri er formodentlig særdeles underestimeret, da det kan dyrkes uden det nationale fisketegn, og derfor vil mange put and take-fiskere aldrig modtage spørgeskemaet.
Finansiering
Undersøgelsen er financieret af midler fra EU’s Data Collection Framework samt Fiskeplejens projekt nr. 39122 - Fangstjournalen og menneskelige dimensioner af lystfiskeri
.