I de senere år er det konstateret, at stallingen er i kraftig tilbagegang og kun sjældent træffes i vandløb, hvor den tidligere var talrig.
Den 1. februar havde Niels Jepsen og Jan Nielsen fra DTU Aqua i Silkeborg indbudt til et informationsmøde med sportsfiskerforeninger fra de danske stallingvandløb. Formålet var at udveksle information om den aktuelle status for bestanden af stalling. Denne laksefisk findes kun i Jylland, dels naturligt i en række vestvendte vandløb syd for Limfjorden, dels i Gudenåen efter udsætninger i 1930'erne.
Baggrunden var, at det i de senere år er konstateret, at stallingen er i kraftig tilbagegang og kun sjældent træffes i vandløb, hvor den tidligere var talrig (dokumenteret via el-fiskeri og fangstrapporter).
Derfor har DTU Aqua nu iværksat et forskningsprojekt, der bl.a. skal undersøge prædationens effekt på stalling og ørred i udvalgte vandløb (hvor mange fisk bliver ædt af fugle, odder m.m. ?). Ud over at orientere om projektet skulle mødet give et første overblik over problemets omfang og skabe mulighed for at udpege egnede undersøgelsesvandløb, hvor der stadig er mange stallinger. Desuden skulle det drøftes, om der var behov for særlige tiltag som f.eks. fredning.
Nogle af mødedeltagerne havde inden mødet fremsendt skriftlige redegørelser for deres iagttagelser og erfaringer.
Efter en kort introduktion blev status for de enkelte vandsystemer gennemgået, hvor de lokalkendte beskrev, hvad de havde oplevet med stallingerne i deres vandløb de sidste år. Samtlige deltagere kunne her berette om en meget drastisk nedgang i antallet af stallinger, både i de vestvendte vandløb og i Gudenåen.
Nedgangen havde nogle steder varet siden årtusindskiftet (f.eks. i Gudenåen), men det helt tydelige kollaps var alle steder observeret efter den hårde vinter 2009-2010 (som f.eks. i Omme Å). Mange af bestandene ændrede sig her fra store, sunde bestande, der pludselig blev til meget få fisk.
I flere vandløb var andre fiskearter som knude og strømskalle også gået meget tilbage efter vinteren 09/10. Der var desuden observationer af skarv fra alle vandløb (både store flokke og enkelte fugle), der fiskede i vandløbene i de to sidste vintre. Fuglene opholdt sig længere åerne i vinteren 09/10 end i 10/11, hvilket måske kan skyldes, at der ikke var så mange fisk tilbage at æde efter det første års besøg af mange skarv. Desuden var der observationer af et (stigende?) antal odder og mink ved vandløbene. F.eks. falder tilbagegangen for stallingen i Gudenåen omkring årtusindskiftet sammen med, at odderen kom tilbage til området (men skarven er også blevet mere almindelig gæst i vandløbet i den periode).
Der er observationer af dårligere fysiske forhold pga. sandvandring enkelte steder, men generelt er det tydeligt, at de fysiske forhold for stalling fortsat er rigtigt gode. Nogle steder er der tegn på, at ørredbestanden også er gået lidt tilbage, men slet ikke i samme omfang som stallingen. Der er også eksempler på, at der er godt med ørredyngel i vandløb, hvor stallingen er gået tilbage.
Efter gennemgangen af erfaringerne fra de enkelte vandsystemer fortalte Niels Jepsen om baggrunden for prædationsprojektet, der fokuserer på
- at samle vores viden om prædation og dennes påvirkning af fiskebestandene i ferskvand
- at undersøge effekten af at fjerne en skarvkoloni på Hald Sø ørrederne og
- at undersøge prædation på stalling og ørred i forskellige vandløb
Projektet starter i år, og det var planen at lave undersøgelser i Gudenåen (hvor vi har lange tidsserier tilbage til 1980'erne) samt evt. et vestvendt vandløb. Men da det ser ud til, at vi ikke kan finde vandløb med mange stallinger længere, er det måske ikke muligt at forsøge at gennemføre hele den del af arbejdet. Derfor vil vi også forsøge at få et bredere overblik over situationen med henblik på at kunne iværksætte redningstiltag for stallingen.
Der er allerede indsamlet informationer fra udlandet, hvor der i Skandinavien ikke har været set en tilbagegang for stallingerne, men derimod en gradvis forskydning af bestandene nordover, formentlig pga. klimaændringer. I Sydtyskland, Tjekkiet, Østrig og Schweiz har man derimod oplevet tilsvarende pludselige dyk i stalling-bestandene i floderne og i Østrig mener man, at op mod 80 % af de oprindelige bestande er helt væk. Af årsager til disse drastiske problemer nævnes prædation fra skarver om vinteren, hvor stallingerne samles i store stimer i de dybeste dele af floderne. I Tjekkiet mente man desuden, at et mere effektivt sportsfiskeri også var en del af forklaringen.
Der var diskussion omkring udsætning vs. beskyttelse. Dansk Center for Vildlaks er klar til opdræt, men mener det er en stor proces med at opdrætte mange lokale bestande. Nogen mener, at det er et tilbageskridt at skulle udsætte fisk, men andre mener, det kan være nødvendigt. Jan Nielsen nævnte, at stallingen plejer at være meget succesfuld med sin gydning. Andre mødedeltagere har ligeledes gennem flere år observeret store mængder stallingyngel (f.eks. Mattrup Å), som var forsvundet året efter. Derfor ligger problemet måske ikke i mangel på klækket yngel, men kan skyldes en dødelighed senere i livsforløbet.
Fiskeplejeprojektet skal sikre en systematisk indsamling af viden med det formål at klarlægge årsagen til stallingens tilbagegang. Alle vil gerne gøre noget her og nu, men der er en følelse af, at det er for tidligt at begynde at sætte fisk ud. Hvis det er skarven, der er hovedårsagen, frygter man, at selvom vinteren bliver mild, vil skarvene måske have ”lært”, at det er godt at fouragere i åerne.
Det blev også diskuteret, om en del af forklaringen kunne være klimaforandringer, der kunne slå igennem her, hvor stallingen er på den sydligste udbredelsesgrænse (for lavland). Men det er svært at se, hvordan det kan hænge sammen med de kolde vintre og den meget pludselige tilbagegang.
Det blev også drøftet, om andre faktorer som f.eks. signalkrebs og fiskesygdomme kan have en betydning, og det vil blive inddraget i den kommende vurdering fra DTU Aqua. Der foreligger ikke danske undersøgelser, som understøtter sygdomsteorien, selvom der i udenlandske rapporter er blevet konstateret forskellige sygdomme som VHS, Whirling Disease (dreje-syge) og UDN, dog uden drastiske effekter på hele bestande.
Der er bred enighed om, at det er nødvendigt at frede stallingen i hele landet NU! DTU Aqua vil gå videre med at foreslå en treårig fredning og vil også opfordre til at søge tilladelse hos Naturstyrelsen til bortskydning af skarver i vandløb om vinteren. I den nuværende nationale skarvforvaltningsplan er der hjemmel til at bortskyde skarv fra steder, hvor der er specielt sårbare fiskebestande, og dette kan sikkert omfatte de fleste stallingevande.
DTU Aqua vil på baggrund af informationerne fra dette møde iværksætte en fokuseret monitering (overvågning) af nogle udvalgte vandløbsstrækninger og vurdere situationen i Danmark i forhold til erfaringerne fra udlandet. Så vidt det er muligt, vil vi forsøge at inddrage både kommuner, lodsejere og de relevante statslige myndigheder i arbejdet. Vi håber derved at komme tættere på en forklaring på stallingens problemer.
Det er vanskeligt at undersøge noget, der er foregået! Måske skyldes den pludselige nedgang i stallingbestandene øget prædation forårsaget af de kolde vintre med indtræk af skarv til de isfri vandløb. Dermed kan vi også forvente, at hvis der kommer milde vintre og/eller rovdyrene bliver holdt væk fra vandløbene, vil bestanden måske hurtigt kunne genetablere sig. Vi vil også forsøge at identificere særligt vigtige overvintrings-lokaliteter for stallingen med henblik på evt. at sikre disse mod rovdyr.
Niels Jepsen er projektleder på prædatorprojektet inkl. stalling.
Jan Nielsen er specialist i stallingen og er projektdeltager.
Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.