Den blåfinnede tun er vendt tilbage til vore farvande og mærkningsprojektet har tilmed mærket den største tun i projektet med en vurderet vægt på ca. 380 kg.
I alt blev der under årets tunmærkning fanget og mærket 175 tun. Det er lidt under målet på 200 mærkede fisk. I modsætning til sidste år var der generelt vanskelige vejrforhold på Skagerrak, som selvfølgelig påvirker, hvor mange tun der kan fanges og mærkes. Alt i alt er vi derfor tilfredse med sæsonen.
Tunene var fra 217-291 cm. De fleste af tunene vil således rage godt op på førstesalen, hvis man rejser dem op. Alle de største fisk blev fanget i Øresund, og den største fanget på en dansk båd var på 290 cm.
Det er ikke muligt at veje tunen, men et kig i den mest nøjagtige længde-/vægt-tabel siger 380 kg. Hertil kommer at tunene i Øresund generelt er meget fede, og tunen på 290 cm var hele 202 cm i omkreds. Selvom den ikke vil kunne godkendes som officiel rekord, er det derfor overvejende sandsynligt, at fisken overstiger den hidtidige danske lystfiskerrekord på 372 kg, sat i 1950 af Knud Kyvsgaard, netop i Øresund omkring hvor der fiskes i dag.
Foto 1. Måling af tunens omkreds.
Gennemsnitslængden ser foreløbig ud til at være større i Øresund end i Skagerrak, som den også var sidste år (figur 1). Det viser, at der, i hvert fald for en dels vedkommende, er tale om forskellige fisk på de to lokaliteter. Det giver derfor mening at mærke begge steder for at kunne forstå og beskrive begge typer af adfærd i vores farvande.
Alle tun har fået dels et standardmærke (floytag) fra Tunkommissionens mærkeserie og et akustisk mærke fra Thelma Biotel. Mærkerne giver mulighed for at få informationer fra fiskene over de næste mange år.
For eksempel virker de akustiske mærker i 7-10 år og kan således blive registreret på lyttestationer rundt omkring i Atlanten og Middelhavet og for den sags skyld ned i Øresund. Lyttestationerne indgår alle i et internationalt samarbejde kaldet European Tracking Network (ETN).
Samarbejdet sikrer, at vores mærkede fisk bliver registreret over hele verden, blandt andet i Nordsøen, Middelhavet og Atlanterhavet.
Tunene er allerede registreret flere steder i verden
Vi har en teori om, at mange tun foretager de samme vandringer år efter år, så det bliver rigtig spændende at se, om det er rigtigt. Vi har i øvrigt allerede nu registrerede tun fra flere steder, herunder ud for Belgien og den vestlige del af den Engelske kanal, både på den franske og engelske side.
De gode gamle dage er vendt tilbage
En af de gamle tunfiskere skrev for mange år siden en artikel omkring tunfiskeriet, hvor han afsluttede med et afsnit om, at tunene aldrig ville vende tilbage som i ”de gode gamle dage”. Men man har altid lov at håbe - Læs artiklen fra
Tuna Club. De sidste års fiskeri og mærkninger har vist, at ønsket er blevet opfyldt – de gode gamle dage er vendt tilbage, i hvert fald i forhold til, at tunen er her igen. Nu gælder det blot om at sørge for, at det vedbliver med at være sådan, og her spiller forskningen en vigtig rolle.
Figur 1. Længder af mærkede tun i 2022 i henholdsvis Skagerrak (blå kolonner) og Øresund (røde kolonner). Gennemsnitslængden var 249 cm i Skagerrak og 261 cm i Øresund.
Når man laver den slags projekter, så vil der altid være fisk, som dør i forbindelse med fangst og mærkning. Derfor er en del af den samlede tunkvote også reserveret til fisk, der dør i forbindelse med videnskabelige undersøgelser, således at der ikke bliver fanget flere fisk, end kvoten tillader.
I 2023 er der 7 fisk døde i forbindelse med mærkningen, og de er indrapporteret til tunkommissionen med henblik på at få dem afskrevet på kvoten.Når fisken alligevel er død, tager vi den med i land for at få det maksimale videnskab ud af dem. I land tager vi derfor prøver af maveindhold, lever, æg og sædstrenge, hjerte og øresten. Alt sammen prøver vi ikke kan tage på de levende fisk.
Projektet er støttet af EU Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak projekterne BlueBioClimate, MarGen II og DTU Aqua.
Af Kim Aarestrup, Henrik Baktoft, Kim Birnie-Gauvin og Lene Klubben Sortland, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.
Øverste foto: Teunis Jansen
