Tager man en solbeskinnet formiddag ud til en af vore søer, har man lige nu chancen for at se gedderne gyde. Det foregår på lavt vand helt inde ved bredden og kan derfor tit ses fra land. Men desværre kan gode gydeområder være en mangelvare i mange søer.
I forhold til mange andre fisk i vore søer gyder gedden tidligt om foråret. Gydningen kan begynde i slutningen af marts måned, men foregår normalt i løbet af april. Vandtemperaturen skal være omkring 6 oC før gydningen indledes, men der er eksempler på, at gydning begynder ved lavere temperatur.
Kommer der herefter en temperaturstigning til 9 oC eller mere, intensiveres gydningen. Modsat afbrydes gydningen helt eller delvis, hvis der sker et fald i temperaturen.
Men det er lige så vigtigt, at de rette omgivelser er tilgængelige for at gedderne kommer i det rigtige humør. Gedderne opsøger lavvandede områder med vegetation, når de skal gyde. Det kan være områder med sumpplanter eller en oversvømmet eng, hvor de tørre planter fra sidste år stadig står tilbage. Vanddybden skal helst være under 50 cm. Hvis de rette temperaturforhold mangler, eller et passende gydeområde ikke er tilgængeligt, kan gydning helt udeblive, og hunnerne nedbryder og genoptager æggene i kroppen.
Gydningen kan vare længe
Hannerne ankommer tidligt til gydeområdet og venter her på, at en hun skal dukke op. Hunnerne derimod opholder sig kun på gydeområdet i den tid, deres egen gydning tager. Hannerne kan efter en gydning blive på området og vente på en ny hun. Selve gydningen foregår ifølge de kendte observationer altid om dagen - som oftest om formiddagen. Tidspunktet på dagen kan blive påvirket af, hvor kold den foregående nat har været.
Selve parringsakten foregår ved at hannen og hunnen svømmer langsomt ved siden af hinanden, placeret så deres øjne er ud for hinanden. De sagtner farten, og hannen flytter sig, så deres kønsåbninger er lige ud for hinanden. Hannen drejer nu sin hale ind under hunnen, og i det øjeblik gydes en lille portion æg og sæd. Herefter gør fiskene et hurtigt ryk fremad, hvilket som regel kan observeres som et tydeligt plask. Efter nogle få minutter gentages parringen. Hver enkelt parring/æglægning varer få sekunder, og der gydes kun en lille portion æg pr. gang. Et geddepar kan fortsætte gydningen i op til 2 timer.
Hvor mange æg en geddehun kan indeholde afhænger af mange faktorer, bl.a. af hvor stor hun er, nærmere end hvor gammel. Hvor mange æg en hun producerer pr. kg kropsvægt bestemmes bl.a. af bestandstætheden, hvor en tæt bestand af gedder medfører et lavere antal æg pr. kg kropsvægt. Mængden af føde og dermed fiskens ernæringstilstand kan også påvirke, hvor mange æg en hun er i stand til at producere. Normalt ligger tallet på mellem 20.000 og 40.000 æg pr. kg kropsvægt. Det maksimale antal ligger på omkring 250.000 æg i hunner, der er større end 1 meter.
Æggenes udvikling
Efter befrugtningen er sket, bliver geddens æg klæbende og hæfter sig til planter, grene eller sten på gydeområdet. Her sidder de indtil klækning. Æggene tåler temperaturer mellem 4 og 23 oC, men overlevelsen er bedst mellem 8 og 15 oC. Æggene klækker efter 5 til 25 dage afhængig af temperaturen. I temperaturintervallet mellem 9 og 15 oC sker klækningen efter ca. 110 daggrader. Ved 10 oC sker klækningen f. eks. efter 11-12 dage.
Efter klækning søger larven, som er 8-9 mm lang og meget lidt udviklet straks hen til et blad, en plantestængel eller lignende og hæfter sig fast med et organ, der sidder forrest på hoved mellem øjnene. Her sidder den i 5-12 dage (ca. 130 daggrader), som regel hængende lodret ned, mens den lever af sin blommesæk, som den har med som madpakke. Herefter bliver den fritsvømmende. I løbet af de første 4-5 levedage er mund og anus blevet udviklet, og geddelarven er derfor i stand til at begynde at tage føde til sig (efter 150-160 daggrader), så snart den begynder at svømme frit omkring. Det sker som oftest, inden blommesækken er helt opbrugt (efter 160 - 180 daggrader).
Pas på den sumpede bredzone
Geddens behov for lavvandede områder med vegetation er ikke kun vigtig i forbindelse med selve gydningen. Gennem den første sommer er geddeyngelen meget afhængig af at kunne finde skjul på lavt vand med plantevækst. Det kan være blandt egentlige undervandsplanter eller de planter, der har stængel eller blade over vandet. Erfaringsmæssigt fravælger geddeyngelen dog områder med meget høje planter, som eksempelvis tagrør.
Den type bredzone, som gedderne har behov for, kan kaldes ”rodet natur” med lavt vand og en blanding af forskellige planter, gamle grene og sumpet bredzone. Netop den form for bredzone er desværre i tilbagegang i mange søer. Det kan skyldes, at der anlægges haver, stier, eller veje, som kræver fast grund. Disse anlæg må gerne ligge helt ud til den åbne vandflade, så der er god udsigt fra liggestolen eller på cykelturen.
Forringelsen af geddens gydeområder kan også ske ved at træer skygger alle planterne væk, hvilket for gedderne kan skabe en undersøisk ”ørken”. Hvor der anlægges badestrande og lignende, ønsker man også en ren bund fri for planter med det samme resultat.
I mange søer søger man at fastholde vandstanden på det samme niveau året rundt, måske netop for at undgå, at de brednære arealer oversvømmes. Herved forhindrer man effektivt at den oversvømmede eng kan være gydeområde.
Endelig har den øgede belastning med næringsstoffer i vore søer medført, at undervandsplanterne mange steder er gået meget tilbage. Nogle steder er de reelt forsvundet, hvilket kan have en betydelig negativ effekt på overlevelse af såvel æg som yngel.
Pas derfor godt på den rodede bredzone og det klare vand - det gavner gedderne.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.