Shifting baseline betyder, at vores idé om, hvad der er ”normal” natur, ændrer sig over tid. Når fiskene forsvinder, vænner vi os til færre fisk som den nye normal. Viden om, hvordan livet i havet var tidligere, bruges aktivt i genopretningen af Sejerø Bugten.
For 50-100 år siden var fiskeriet i Sejerøbugten meget produktivt. Det var helt normalt at sejle i havn med skibslasten fuld af fine torsk, fladfisk og sild. I dag er situationen en helt anden: fiskene er færre og mindre, og torsk er nærmest fraværende.
Ældre generationer kan stadig huske, hvordan fiskeriet var for 50-70 år siden, men over tid forsvinder denne viden. De nye generationer af fiskere og naturbrugere vokser op med en ”ny” tilstand, hvor der er færre fisk end tidligere, og det vil de opfatte som det ”normale” eller ”naturlige”. Det betyder, at opfattelsen af, hvad der er ”normal” naturtilstand, forskydes over tid.
Dette kaldes shifting baseline syndrome. Syndromet blev først beskrevet af biologen Daniel Pauly i 1995. I dag bruges begrebet bl.a. i forvaltning og beskyttelse af havmiljøet.
I projekter, hvor man forsøger at genoprette naturtyper i havet, er det vigtigt at inddrage historisk fiskeri og fiskeforekomster i kombination med nutidige data. På den måde kan man etablere et solidt udgangspunkt, der giver et længere tidsperspektiv for naturtilstandens udvikling.
Shifting baseline er et udtryk for, at vores opfattelse af ”normal” naturtilstand ændres. Figuren illustrerer shifting baseline over fire generationer: I 1930 fanger en ung og en ældre fisker mange store fisk. I 1960 er den unge fisker blevet ældre og husker tiden med flere og større fisk. I 1990 og 2025 gentages mønsteret.
Historisk fiskeri i Sejerøbugten
Historisk har Sejerøbugten været kendt for sit rige fiskeliv. I 1970’erne og 1980’erne fiskede omkring 40 bundtrawlere og 12 snurrevodsfartøjer i bugten. Ofte gav ét træk med trawl flere tons torsk. Udover torsk og forskellige fladfiskearter blev der også fanget sild, hornfisk, stenbider, ål m.fl. Fiskebestandene tiltrak større dyr som spættede sæler, rokker, hajer og blåfinnet tun.
Lystfiskere og fritidsfiskere gjorde også store fangster i bugten. På billederne nedenfor ses fangsten fra én nat med ét opsat garn.
Det sidste gode fiskeår i Sejerøbugten var i 1997. Siden da er torsk og fladfisk blevet færre i både antal og størrelse. Lokale fiskere fortæller, at de få torsk, som går i garn og ruser i dag, sjældent er større end 20 cm. Derudover er multer og sild også blevet sjældne fangster.
Sejerøbugten har også fungeret som et centralt område for stenfiskeri og råstofindvinding fra havbunden, især ral (småsten). Mellem 1960’erne og 1990’erne blev der fjernet millioner tons ral og kampesten fra Sejerøbugten. Derved forsvandt mange vigtige levesteder for fisk og andre organismer i havet. Desuden har forurening med bl.a. kvælstof fra landbrug og spildevand påvirket livet i Sejerøbugten. Sådanne aktiviteter fører sammen med intensivt fiskeri til, at livet i havet udpines.
Torsk og fladfisk fanget i 1980. Fiskene er fanget med ét bundgarn på én nat. Garnet var sat ud ved Peter Andersens Vej, Nykøbing Sjælland. Personen, der ses på billedet til venstre, hedder Bodil Nikolajsen. Foto: Erik Elsgaard.
Fremtidens Sejerø Bugt
Projektet Sejerø Seascape vil bringe livet tilbage under overfladen i Sejerøbugten. Formålet er at skabe bedre forhold for fisk og natur i Sejerøbugten – både nu og i fremtiden. Over de kommende år vil vigtige naturtyper blive genoprettet, herunder stenrev, ålegræsområder og blåmuslingebanker. Der udsættes også torskeyngel.
Projektet bruger begrebet shifting baseline aktivt ved at kombinere historisk viden fra lokale fiskere, arkiver og gamle søkort med moderne forskning. Det giver et solidt grundlag for at støtte genopretningen af Sejerø Bugten.
Bag Sejerø Seascape står WWF Verdensnaturfonden støttet af Endangered Landscapes & Seascapes Programme (ELSP), som administreres af Cambridge Conservation Initiative. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem WWF, DTU Aqua, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Odsherred Kommune, Kalundborg Kommune og en række lokale partnere, bl.a. forskellige foreninger.
Tak
Stor tak for historiske beretninger og fotos fra Sejerø til Allan Selle Jensen, Carl-Jørgen Arum, Erik Elsgaard, Erling Hansen, Helge Nørrevang, Jan Gotfredsen, Kim Villadsen, Svend Åge Nielsen og Svend Åge Nielsen (BOB).
Læs mere
Af Cæcilie E. Kudsk og Jon C. Svendsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer & Henrike Semmler og Nicolai Kvist Krøigaard Sorner, WWF Verdensnaturfonden.