Undersøgelser viser, at lavt vand er vigtig for overlevelsen af både gedde- og ørredyngel.
Status for Fiskeplejen 2010 giver en gennemgang af hvert enkelt fiskeplejeprojekt. Ligesom sidste år har vi valgt at fremhæve nogle projekter ‐ to fra ferskvandsområdet og ét fra det marine område ‐ og præsentere dem mere populærvidenskabeligt.
Meningen er, at disse historier skal tjene som eksempler på hvad der arbejdes med under Fiskeplejen, og forhåbentlig samtidig virke som appetitvækkere, der giver Jer lyst til at læse om de andre projekter i "Status for Fiskeplejen 2010".
Fiskeplejens formål er at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene. Det er en både langvarig og kompliceret proces at nå dette mål, og det kræver frem for alt indsigt og masser af viden om f.eks. fiskenes adfærd, levesteder og interaktioner med det omgivende miljø. Den indsigt opnår vi gennem undersøgelser og forskning.
Læs hele statusrapporten for Fiskeplejen 2010 (pdf - 0,8 mb)
God læselyst!
Sektionsleder Anders Koed, DTU Aqua