Pighvarrer. Foto: Claus R. Sparrevohn

Ekstraordinær udsætning af 70.000 store pighvarrer

torsdag 30 sep 04
|

I 2004 blev der udsat ekstraordinært mange pighvarrer i de danske farvande.

Der er i år udsat flere pighvarrer end budgetteret. Årsagen til dette er, at der på grund af fejlslagen skrubbeproduktion er blevet penge til overs, som skulle have været anvendt til køb af skrubber. Da der samtidig i år har vist sig at være en del store pighvarrer på markedet til salg, blev det besluttet at købe nogle af disse til udsætning.

Pighvarrerne blev udsat i følgende områder i midten af juli måned: Nordsjælland ved Hundested, Ålborg Bugt ved Øster Hurup og Egense samt Ebeltoft Vig. Størstedelen af de udsatte pighvarrer var forholdsvis store (16-18 cm), mens en mindre del var ca. 8 cm lange. Ingen af de udsatte pighvarrer var mærket.

Ud over denne udsætning blev der blev i foråret udsat 10.000 pighvarrer i Ebeltoft Vig. Denne udsætning skete i forbindelse med en undersøgelse af, hvordan man sikrer en højere overlevelse af pighvar ved udsætning. Disse fisk var mærkede ved udsætningen.

Af skrubber bliver der udsat ca. 12.000 stk. Skrubberne er ved udsætningen 3-6 cm lange og udsættes i Limfjorden i juli måned.

Af Hanne Nicolajsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=60216358-ed6a-4170-906f-dbe2f8ba3e2d
5 AUGUST 2025