Tunen – en gevinst for både biodiversitet og økonomi

torsdag 01 sep 22

Kontakt

Kristian Maar
Ph.d.-studerende
DTU Aqua

Mange lystfiskere elsker at fange tun. Den oplevelse bruger lystfiskerne mange penge på – så mange at det kan gavne den danske oplevelsesøkonomi, viser nye analyser fra DTU Aqua.

Den blåfinnede tun, der for nylig er vendt tilbage til danske farvande efter 50 års fravær, er ikke blot en imponerende stor, strømlinet og lynhurtig fisk. Den er også det ultimative fisketrofæ. Hermed er tunfisken ikke blot en gevinst for den danske biodiversitet i havet og for lystfiskerne – den er også en gevinst for den danske oplevelsesøkonomi

For lystfiskerne bruger mange penge på at få den store oplevelse, som tunfiskeri er. Ofte bruger lystfiskere mellem 15.000 og 50.000 kr. om året, viser nye tal fra DTU Aqua.

Det viser DTU Aqua-forskere i en ny forskningsartikel Economic expenditures by recreational anglers in a recovering atlantic bluefin tuna fishery, der lige er publiceret i det internationale, videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.

"Jeg mener, at vores forskningsstudie er med til at fortælle en solstrålehistorie – nemlig den at forvaltningen her har været en succes."
Kristian Maar, ph.d.-studerende, DTU Aqua

Her understreger forskerne, at deres studie viser, de økonomiske muligheder, man kan få ved at genoprette bestande af eftertragtede fiskearter. Studiet illustrerer også, at lystfiskeriet påvirker tunbestanden i minimal grad.

Forskerne har over tre år fra 2018 til 2020 fulgt lystfiskere, der deltog Frivilligt i DTU Aquas videnskabelige fiskeri efter tunfisk i Danmark. Derved kan forskerne beregne lystfiskernes samlede årlige udgifter forbundet med fiskeriet efter tun. Derudover estimerede forskerne omfanget af hændelige dødsfald blandt tunfiskene.

The catch of a lifetime

”Vores studie viser tydeligt, hvordan en genopbygning af bestanden af en af havets mest ikoniske dyr nemlig den blåfinnede tun kan understøtte en oplevelsesbaseret blå økonomi uden at det belaster bestanden ret meget. Det korte af det lange i historien er, at her ser vi folk, der værdsætter oplevelsen af at fange og genudsætte tun, og det i en skala der batter rent samfundsøkonomisk,” siger hovedforfatter ph.d.-studerende Kristian Maar og tilføjer:

”De her tunlystfiskere har hjerteblod med i tunfiskeriet. De er – ligesom os, der fanger og mærker tunen for at undersøge dens færden – også interesserede i, at tunen kommer godt videre efter fangsten.”

Kristian Maar fortæller, at det samarbejde, som DTU Aqua har med lystfiskere, har givet et unikt indblik i tun-lystfiskernes adfærd og forbrug på deres fritidsinteresse:

”Vi har sendt spørgeskemaer ud til over 130 lystfiskere, og det står helt klart i deres besvarelser, at den blåfinnnede tun er the catch of a lifetime. Derfor bruger de gerne mange penge på fiskerbåde og fiskegrej for at komme ud på det eventyr, som jagten efter tunfisken er – det er en stor, stærk og hurtig fisk, der kræver avanceret udstyr,” siger Kristian Maar.

Fiskevelfærd, instamoment og hjerteblod

 Den blåfinnede tun er ifølge forskerne blandt de mest værdifulde fisk i både kommercielt og rekreativt fiskeri.

Men i modsætning til det kommercielle fiskeri handler lystfiskeriet på tun ikke om konsum, om at slå tunen ihjel. Det handler ultimativt om at få den kæmpe oplevelse, det er at fange en af verdens hurtigste og stærkeste fisk fra en båd ude på havet. Herefter genudsættes tunen skånsomt.

Men hvad med fiskevelfærden, når entusiaster jager tunen rundt i manegen efter det ultimative instamoment?

 ”Ifølge vores forskningsstudie er der 95 procents chance for, at tunen slipper uskadt fra det. De få tun der imod hensigten dør som følge af fiskeriet er ca 1 ton om året, hvilket skal holdes op imod at der for tiden fanges 36.000 tons tun om året af erhvervsfiskere i Middelhavet og Atlanterhavet,” siger Kristian Maar og kommer med en parallel: 

”Man kan sammenligne catch and release-tunfiskeri med hvalsafari. Det handler i høj grad om at opleve naturen – fremfor at udnytte naturen I mange typer af lystfiskeri sikrer man bæredygtighed ved nænsomt at genudsætte de fisk, man fanger. Lystfiskere er i bund og grund interessede i at der er er sunde bestande med store fisk som de kan få gode oplevelser ud af. Når det så er sagt, så er der jo også tun der dør selvom det ikke er hensigten, og det er vigtigt at få med, hvor mange det er, så man kan sikre, at bestanden kan bære et lystfiskeri” siger Kristian Maar.

Kristian Maar peger på en vigtig sidegevinst ved at arbejde med at give folk store naturoplevelser.

”Hvis vi oplever naturen og værdsætter den, så er vi også mere villige til at give bidrag til arbejdet med at genrejse og bevare naturen.”

”Det er i det lys, jeg mener, man skal se potentialet med tunfiskeri for lystfiskere – at det giver opmærksom og goodwill i forhold til vores marine natur. Dødeligheden på 4,3% i tunfiskeri er en minimal risiko i forhold til ikke at interessere sig for at passe på havet og naturen under havets overflade,” siger Kristian Maar.

Solstrålehistorien

Historien om den blåfinnede tun er et klassisk eksempel på overudnyttelse. Man fiskede hårdt på tunen i Europa i første halvdel af 1900-tallet. Men i 1960'erne, kunne bestanden ikke bære mere – den kollapsede, og den blåfinnede tun forsvandt helt fra danske farvande de følgende 50 år.

Derfor vakte det stor offentlig og videnskabelig interesse, da den atlantiske, blåfinnede tun for nyligt vendte tilbage til Nordeuropa og til Danmark.

Tun-fiskeriet bliver i dag forvaltet gennem Den Internationale Kommission for Bevarelse af Atlanterhavstunfisk (ICCAT). Da bekymringen for bestanden tog til i 00’erne, indførte ICCAT i 2007 en 15-årig genopretningsplan med reducerede kvoter.

Det gav bestanden mulighed for at komme sig i en grad, så ICCAT i 2018 kunne erstatte genopretningsplanen med en forvaltningsplan. Det betyder, at man har ændret forvaltningsstrategien for blåfinnet tun fra genopretning til bæredygtig udnyttelse.

”Jeg mener, at vores forskningsstudie er med til at fortælle en solstrålehistorie – nemlig den at forvaltningen her har været en succes. En succes, der bragte tunen tilbage fra en status som næsten udryddet til til nu igen at være en del af dansk biodiversitet, en ikonisk fisk, som vi nu kan tage ud at opleve,” slutter Kristian Maar.

Forskningsartiklen har Kristian Maar skrevet i samarbejde med DTU-Aqua-kollegerne Kim Aarestrup, Brian Mackenzie, Christian Riisager-Simonsen, Christian Skov og Jon Christian Svendsen.

I artiklen i PLOS ONE konkluderer forskerne, at deres resultater giver et nyt videnskabeligt og økonomisk grundlag for politiske beslutningstagere og ledere, der skal forvalte muligheder for bæredygtig fiskeri af tun i Nordeuropa. Resultaterne er et eksempel på, hvordan en vellykket genopretning af den marine biodiversitet samtidig kan skabe økonomiske fordele.

FOTO: DTU Aqua

FAKTA OM FORSKNINGEN

  • forskerne har undersøgt lystfiskere, der deltager i DTU Aquas videnskabelige mærkningsfiskeri efter blåfinnet tun i Danmark over tre år fra 2018 til og med 2020
  • Lystfiskernes samlede årlige udgifter nærmer sig 11 mio. kr.i alt knap 33 mio. kr. mellem 2018 og 2020
  • Baseret på en gennemgang af eksisterende undersøgelser omkring tunens overlevelse efter genudsætning er dødeligheden blandt genudsatte tun 0-5 procent, hvilket i det dnakse lystfiskeri efter tun svarer til ca. 1 ton årligt.
  • ved at sammenligne dødelighedens indvirkning med udgifterne vurderer forskerne, at hver død atlantisk blåfinnet tun i løbet af de tre undersøgelsesår genererede 3 mio. kr. i gennemsnitlige årlige udgifter for lystfiskerne, svarende til godt 12.000 kr. per kg.

 

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=5e80df25-44c1-4cb1-ab97-d6b1d79ca873
1 OKTOBER 2022