Det drejer sig ikke om "kun" at skabe fiskepassage ved opstemninger - man skal også genskabe stryg med gydemuligheder for fisk.
DTU Aqua har igen undersøgt fiskebestanden i Gudenåen omkring Vilholt, hvor Miljøministeriet fjernede en opstemning i 2008, så ørrederne fra Mossø kunne passere forbi og gyde på de naturlige gydepladser længere opstrøms. Nu er der for tredje år i træk meget store bestande af naturligt produceret ørredyngel fra gydning - både ved Voervadsbro opstrøms Vilholt, hvor der stort set ikke plejede at være ørreder, og på strygene nedstrøms Vilholt, hvor der nu er næsten dobbelt så mange ørreder som hidtil.
Resultaterne fra en årrække er vist grafisk i det følgende. Alle undersøgelser er lavet på de samme strækninger i august-oktober, når ynglen er ca. ½ år gamle. Man regner normalt med, at der kan være op til 6-7 ørreder pr. m vandløb i et godt ørredvandløb.
Nu er der 4-7 ørredyngel for hver meter af Gudenåen på en kilometerlang strækning.
Voervadsbro
Her var der stort set ingen ørreder, mens der var en opstemning længere nedstrøms ved Vilholt Mølle. I 2011 var der for tredje år i træk meget store bestande af naturligt produceret ørredyngel fra gydning.
Den første årgang i 2009 var særligt stor, hvorefter bestanden har stabiliseret sig på et ”normalt” højt niveau. Det skyldes muligvis mangel på større rovfisk etc. det første år, herunder ældre artsfæller (ørreden er kannibal).
Ørredbestanden ved Voervadsbro (opstrøms Vilholt Mølle). Opstemningen ved Vilholt Mølle blev fjernet i efteråret 2008.
Nedstrøms Vilholt Mølle
Strygene nedstrøms Vilholt Mølle er landskendte for den smukke natur og de mange gydepladser for ørred. Fiskebestanden er undersøgt mange gange siden 1980’erne, hvor ørredbestandene har været relativt gode (op til ca. 3 ørreder pr. m vandløb).
Ørredbestanden på Vilholt-stryget nedstrøms Vilholt Mølle. Der blev skabt passage for søørred i 1992, og der var dæmningsbrud med sandflugt i vinteren1993-94.
I 2011 fandt vi mere ørredyngel end registreret hidtil. Nu er yngelbestanden omtrent fordoblet og forventes ikke at kunne blive større (næsten 7 stk. yngel pr. m vandløb). Årsagen til den øgede bestand er muligvis, at de første fisk fra den store 2009-årgang ved Voervadsbro nu er så gamle, at de har kunnet vende tilbage for at gyde.
Stalling fra Vilholt.
Stalling
Vi undersøgte også bestanden af stallinger, som generelt er gået tilbage i Gudenåen siden 1999. Det samme er set i en række andre danske vandløb, og derfor er den netop blevet fredet i tre år. Der var ikke så mange stallinger som i 1999, hvor der var ca. 2 stallinger pr. m af Gudenåen - men der var stadig en stalling for hver 4-5 m. Tilbagegangen skete inden fjernelsen af opstemningen, og vi vurderer ikke, at fjernelsen af opstemningen har haft en negativ betydning.
Konklusioner
Der kan drages en ”lokal” konklusion for Gudenåen syd for Mossø:
Ud over at genskabe den oprindelige Gudenå med de mange naturværdier, der følger med, har fjernelsen af opstemningen ved Vilholt skabt fuldstændig fri op- og nedstrøms passage for fisk samt en stor selvreproducerende ørredbestand på en flere kilometer lang strækning omkring Vilholt.
Ynglen vokser godt i Gudenåen, så de forventes at vandre ud i Mossø som etårsfisk (smolt), og mange vil komme tilbage til Gudenåens hovedløb for at gyde efter 1-3 år. Mange af de søørreder, der vandrer forbi Vilholt Mølle på deres gydevandringer op i Gudenåen, vil desværre blive stoppet af opstemningen ved Vestbirk Vandkraftværk efter ca. 20 km. Her er der en fiskepassage i form af et lille omløb, som skal sikre frie fiskevandringer op- og nedstrøms til de 100 km vandløb, der ligger opstrøms inden øvre del af Gudenåen, syd for Vestbirk Vandkraftværk. Men undersøgelser har vist, at 80-90 % af ørredsmoltene ikke kan finde omløbet og således bliver stoppet på deres vandringer. Derfor bør der snarest findes en god løsning ved Vestbirk.
Der kan også drages en ”landsdækkende” konklusion
Vi vil opfordre til at tage på en studietur ud til Gudenåen omkring Vilholt, hvis man har planer om at skabe passage ved opstemninger andre steder. Det bedste vil være at fjerne opstemningerne og genskabe de oprindelige forhold med gydepladser, variation, naturligt fald, vandføring etc.. Hvis det ikke er muligt (som det f.eks. ser ud nu ved Tange Sø), bør man anlægge evt. nye vandløb uden om opstemmede søer m.m., så de ligner den oprindelige å, der blev ødelagt, da man anlagde opstemningen. Mange af disse vandløb har haft stort fald og har lignet Gudenåen ved Vilholt. Herved får man store naturværdier med et rigt og varieret liv af planter, dyr, fisk og fugle.
Det drejer sig ikke om ”kun” at skabe fiskepassage - man skal også forsøge at genskabe de stryg med gydemuligheder for store ørreder, der ligger på bunden af opstuvningszonerne. Faldet på vandløbets bund skal udnyttes til at skabe gyde- og opvækstområder, det skal ikke udlignes til kun at skabe passage. Det ser man desværre stadig, og det bør kun laves sådan i undtagelsestilfælde.
Andre artikler om ørredbestanden ved Vilholt og Voervadsbro
Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen DTU Aqua