For ottende år i træk fisker og mærker DTU Aqua blåfinnet tun i projektet Scandinavian Bluefin Marathon – DTU’s tunmærkningsprojekt. Undersøgelsen fortsætter med det formål, at sikre tilstrækkelig videnskabelig viden som er en forudsætning for, at vi i fremtiden på bedst mulig måde kan beskytte den blåfinnede tun og dermed forhindre, at vi gentager fortidens fejl.
Tunens historie
Den atlantiske blåfinnede tun er en af verdenshavenes mest ikoniske fisk og samtidig en af de mest efterstræbte fisk i det kommercielle, såvel som det rekreative fiskeri. Tro det eller ej, men den blåfinnede tun var tidligere almindelig i de danske farvande og der har været et intenst fiskeri efter dem i sidste århundrede, blandt andet et stort rekreativt lystfiskeri i Øresund, indtil de forsvandt i starten af 1960’erne.
Kommercielt overfiskeri og dårlig forvaltning førte til et kollaps af bestanden i hele tunens udbredelsesområde. En forbedret forvaltning af tunene og deres byttefisk, har siden 2007 ført til en gradvis øgning af bestanden og de blev igen spottet i danske farvande i 2015-2016.
Vi ved nu, at det kun er de største tun der kommer herop, for alle tun vi har fanget og målt, har været over 2 meter lange. Det kræver særlig erfaring og udstyr at fange så store fisk. Derfor er det erfarne Big Game-fiskere, der hjælper forskerne med at fange tunene i det forskningsprojektet.
Hvad sker der i projektet?
Økologi: Vi bruger biotelemetri til at undersøge vandringsruter, bestemme kritiske habitater og undersøge tunenes adfærd.
Fysiologi & genetik: Vi tager vævsprøver af tunene for at kunne bestemme deres oprindelse, vurdere deres fysiologiske status samt undersøge, hvordan de håndterer stressfaktorer.
Forvaltning: De indsamlede data deles med den internationale tunkommision (ICCAT) og bruges derfor til at træffe beslutninger om bæredygtig forvaltning af blåfinnet tun i Atlanterhavet.
Hvad har vi opdaget indtil nu?
Hornfisk, sild og makrel er de vigtigste fødeemner for tunene, mens de er i danske farvande. Mange af de store tun vandrer over 25.000 km på et år og de fleste vender stadig tilbage til Skandinaviske farvande år efter år. Mindst 96% af fiskene stammer fra Middelhavet, mens en lille del af tunene stammer andet steds fra.
Hvorfor kan der være døde tun?
Nogle få tun dør under fiskeriet. Det er uheldigt og sjældent, men tunene indgår stadig i forskningen. Vi bruger det til at lære så meget om tunen, som vi kan, herunder hvad de spiser og hvor gamle de er.
Hvad ved vi endnu ikke og hvorfor er det vigtigt?
God og bæredygtig forvaltning kræver viden om tunenes økologi og biologi, som for eksempel, hvor mange vandrer til vores farvande, hvornår og hvor længe er de i her, hvordan klarer de diverse stressfaktorer, hvor mange der gyder hvert år osv. Nøglen til at opnå den viden er langtidsmonitering og specialundersøgelser, som kan sikre en bæredygtig forvaltning af den atlantiske blåfinnede tun, så den fortsat kan bidrage til biodiversiteten i danske farvande.
Næste step i undersøgelsen er at mærkningsholdet er på vej til Øresund, hvor årets sidste tunmærkning finder sted.
Af Kim Aarestrup og Kim Birnie-Gauvin, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
Acknowledgement: BlueBioClimate