Karen Timmermann. Foto: Andreas Frommelt

Klimakrise og biodiversitetskrise hænger sammen

onsdag 29 jun 22

Kontakt

Karen Timmermann
Professor
DTU Aqua
93 51 03 81

Serie om biodiversitet

FN’s klimarapport fra 2022 slog for første gang fast, at man ikke kan adskille indsatser for klima og for biodiversitet.

I den anledning sætter vi i en artikelrække fokus på spørgsmålet Hvad er biodiversitet? Det svarer en række af DTU Aquas forskere på.

Karen Timmermann, professor og ekspert i næringsstoffers betydning for det kystnære hav og udpeget til regeringens Biodiversitetsråd kommenterer spørgsmålet: Hvad er biodiversitet?  

Marin biodiversitet er ikke en nær så udviklet disciplin, som biodiversitet på land, men har nu fået stor bevågenhed, fortæller Karen Timmermann. Hun er professor ved DTU Aqua, ekspert i kvælstof og det kystnære hav, udpeget til regeringens Biodiversitetsråd og den anden i rækken af forskere, som vi sætter spot på under overskriften Hvad er biodiversitet?

I Karen Timmermanns svar på det spørgsmål er nøgleordet processer.

”Min personlige udlægning er, at biodiversitet inkluderer både diversiteten af arter, diversiteten af levesteder og diversiteten af økologiske processer. I havet er de processer f.eks. stofomsætning, fotosyntese og begravelse af kulstof.”

”Når biodiversiteten forringes, så mister vi nogle af de naturlige processer, som er til gavn for menneskeheden,” siger Karen Timmermann.

Havet udgør størstedelen af Danmarks areal. Med EU’s Havstrategi-direktiv fra 2008, kom havet for alvor på dagsordenen som natur, vi skal værne om. Indtil marin biodiversitet blev en sag, var det politiske og videnskabelige fokus på miljøet i havet. Dvs. på vandkvalitet – er der lys nok, er der iltsvind og algeopblomstring, som vi skulle undgå.

Lossepladsen
”Den marine biodiversitet har altid været en central ting i mit arbejde,” siger Karen Timmermann, der skrev ph.d.-afhandling om orme i havbunden. Men det hele begyndte med en tur i skoven.

”Jeg husker, da jeg var på lejrskole i 8. klasse i Frankrig. En veninde og jeg gik en tur i skoven, og det var en utrolig smuk natur. Men så fór vi vild, og lige pludselig stod vi foran en kæmpe losseplads – midt i skoven. Jeg blev forarget – og den oplevelse sidder i mig endnu.”

”Jeg begyndte at tænke på, at skraldet på land, det ku’ man jo se. Men hva' så med havet? Påvirker mennesker også havet og hvordan? I Danmark har vi så meget fantastisk kystvand, så jeg besluttede, at jeg ville bruge min energi på at undersøge, hvordan vi mennesker påvirker livet i havet. Jeg ville bidrage til, at havmiljøet kunne få det bedre,” siger Karen Timmermann og sætter ord på Danmark: 

"Der findes ingen baseline - men tænk en verden uden mennesker."
professor Karen Timmermann

”I et globalt perspektiv er landnaturen i Danmark ikke så interessant biodiversitets-wise. Men havet! Vi har lavvandede fjorde, bugter, bælter og vige, og vi har sandbund og strandenge! Det findes ikke ret mange steder, så dér har vi noget fuldstændig unik natur på global skala!”

Tæt på i strakt arm – regeringens Biodiversitetsråd

Karen Timmermann blev i efteråret 2021 udpeget af miljøministeren til at sidde med i det nye Biodiversitetsråd, der skal rådgive regeringen og folketinget.

”Vi er i gang med at finde ud af, hvad problemstillingerne er for den danske biodiversitet. Rådet skal både tage sig af forhold på land, de ferske vande og havet. Men fælles er at kortlægge, hvor beskyttet naturen reelt er, og hvor der er forstyrrelser af levesteder og af arter”.

Hvorfor er det vigtigt, at vi værner om  biodiversiteten i havet?
”Jeg vil sige, der er to årsager: Den ene er, at organismer og levesteder har værdi i sig selv. I min optik har vi en forpligtelse til at beskytte naturen. Uden at det nødvendigvis gavner os.”

”Den anden lidt mere selviske årsag er, at har vi stor biodiversitet, har vi også en masse økosystemtjenester, som gavner mennesker. Dvs. flere fisk at fange, kyster, der er bedre sikret mod global opvarmning og stormflod og mere modstandsdygtige økosystemer. Et system med få arter og forarmede levesteder, leverer ikke de økosystemtjenester, som det burde, og det er mere sart over for ødelæggende faktorer – så forsvinder alt,” siger Karen Timmermann og tilføjer:

"Og så er der en kæmpe rekreativ værdi i kystnaturen. I Danmark er vi altid tæt på kysten, så mulighederne for at få fantastiske kyst-naturoplevelser er rigtigt gode."

”Vores rolle i Biodiversitetsrådet er at kigge politikerne kritisk i kortene, og vores mandat er at holde styr på, om tiltagene, der kommer fra politikerne på natur- og biodiversitetsområdet, vil bidrage til at fremme biodiversiteten. Vi er vagthund på naturens vegne.”

Karen Timmermann understreger, at selvom Biodiversitetsrådet er sat i verden for at rådgive regeringen og folketinget inden for natur og biodiversitet, så er rådet uafhængigt af ministerier.

Biodiversitet og fiskeri

Til gengæld glæder hun sig til at skabe et tættere samarbejde med forskerkolleger på DTU Aqua i anledning af sin rolle i Biodiversitetsrådet:

”Jeg ser et fagligt forum for mig her på instituttet, hvor vi kan drøfte forskellige aspekter af marin biodiversitet. Hvad er biodiversitet for noget? Hvad er truslerne? Og hvad er løsningerne, som kan bidrage til at forbedre biodiversiteten i havet? Her er Aqua-folk med kæmpe viden om det, også nogle af de bedste i Danmark inden for den marine og også den ferske biodiversitet.”

”Og så kan jeg få stor gavn af Aquas kompetencer, når det gælder samspillet mellem fiskeri og biodiversitet. Der sidder Aqua-folk med noget af den allerstørste viden på området,” siger Karen Timmermann.

Det gode eksempel

Hvad skal der til, for at forskning virkelig får indflydelse på de politiske beslutninger?
”Der skal primært være et ønske fra politisk side om at basere beslutninger på et solidt fagligt grundlag,” svarer Karen Timmerman og uddyber:

”Man kan sidde som forsker og tænke, at det er da mærkeligt, at de træffer beslutninger på så løst et grundlag – men det må de jo gerne, og det kan også være nødvendigt. Andre gange, f.eks. på biodiversitetsområdet, dér synes jeg faktisk, at politikerne er meget interesserede i, at beslutningerne baseres på viden. Det er også nødvendigt, hvis tabet af biodiversitet skal stoppes.”

Den menneskelige faktor
Men hvornår har havmiljøet en god miljøtilstand, som de skriver i Havdirektivet? Hvad sammenligner forskerne medhvad er baseline?

”Mit take på det er, at der ikke findes nogen baseline – men prøv at tænke på, hvordan biodiversiteten ville se ud, hvis der ikke fandtes mennesker?” siger Karen Timmermann.

Kan man det – regne sig frem til en økologisk tilstand uden mennesker?
”Man prøver. F.eks regner man på, hvor dybt ålegræsset ville have groet, hvis det ikke var påvirket af mennesker. Vi ser, hvor langt vi kan komme tilbage i tiden med historiske data for at se, hvordan ålegræssets udbredelse er i en situation, som er nogenlunde upåvirket af menneskelig aktivitet. Når vi taler om kystvande, ser vi typisk på eutrofiering, dvs. udledning af næringsstoffer, som er mit speciale,” siger Karen Timmermann.

Karen Timmermann peger på nogle tidspunkter i historien, hvor mennesker i stor stil begynder at påvirke næringsstofudledningen til havet og dermed påvirke økosystemerne. F.eks. da mennesket begyndte at dyrke jorden intensivt. Og da vi byggede byer og ikke havde renseanlæg.

”Og så kan man altid sige, jamen er mennesker ikke en del af naturen? Og mennesket er en del af naturen, men det er os, der påvirker det, vi kalder naturlige processer mest. Så hvordan ville biodiversiteten se ud uden vores forstyrrelser?” siger Karen Timmermann.

Hvordan kan man forstå det i lyset af Darwin og arternes overlevelse?
Som jeg ser det, er enhver indvirkning fra mennesket en potentiel risiko for at forstyrre de naturlige processer. Og sætter vi dem ud af spil, så vil de evolutionære processer resultere i andre udfald og mest sandsynligt resultere i lavere biodiversitet. Mennesket kan sagtens overleve i en biodiversitetsfattig verden – men det bliver en anden verden. Det er helt sikkert.”

De to største kriser, vi står overfor

Har du bevaret troen på, at du kan gøre en forskel med din forskning?
”Jeg har en grundlæggende tro på, at viden gør en forskel, og at forskere har en forpligtelse til at gøre en forskel,” siger Karen Timmermann.

”I min barndom, troede man, at forurening var en ubetydelig dråbe i havet og ikke noget, vi behøvede at forholde os til. Man troede, at havet slettede alle spor. Det har videnskaben så bevist ikke er tilfældet. Den menneskeskabte forurening påvirker i stor stil livet i havet. Det samme er tilfældet med klimaet. Indtil for nylig har det været en nærmest absurd tanke, at menneskelig adfærd kunne påvirke hele klimasystemet. Det har videnskaben så vist, at vi kan. Og selvom den viden kan være ubekvem, så er det en forudsætning, for at vi kan gøre noget ved problemerne,” siger Karen Timmermann.

I februar i år slog FN’s anden, og dystre, rapport om klimaets tilstand fast, at man ikke længere kan adskille klimakrisen og biodiversitetskrisen.

”Jeg mener ikke, at man ikke kan adskille dem – men jeg mener, at man ikke bør gøre det,” siger Karen Timmermann og forklarer:

”Hvis vi ikke ser dem sammen, kan vi risikere at forværre den ene krise for at løse den anden. Et eksempel er at plante en masse klima-skov, for den er ikke nødvendigvis god for biodiversiteten. Og en lav biodiversitet vil være med til at forværre klimakrisen, fordi de naturlige processer, som f.eks karbon-begravelse, ikke kan fungere. Man skal finde løsninger, som både gavner klimaet og biodiversiteten”

”Når det er sagt, mener jeg, at de to kriser er de største, vi står overfor. Og de bliver begge to forværret af menneskets adfærd. Så på den måde har de en fælles oprindelse og bør forsøgt løst i sammenhæng – og her er beskyttelse og genskabelse af naturlige levesteder en nøgleindsats, så vi kan få naturen til at hjælpe os med klimakrisen.”

Hvad håber du, din forskning har gjort for biodiversiteten om 10 år?

”Jeg håber, at vi om 10 år har skabt forudsætningerne for, at vi kan få en god biodiversitet i havet. Her ser jeg min rolle som en, der kan tilvejebringe viden om, hvad der skal til for at sikre en god biodiversitet i havet.”

”Natursynet har rykket sig fra en opfattelse af, at vi kunne forurene havet og udnytte havets ressourcer, uden at det havde konsekvenser, til at vi stadigvæk forurener og udnytter ressourcer, men nu overvejer, hvilke konsekvenser det kan have og forsøger at minimere de negative effekter. Og vi får hele tiden mere viden og flere data om miljøkonsekvenserne og dermed et bedre grundlag for politiske beslutninger om balancen mellem beskyttelse og benyttelse af havets ressourcer”, slutter Karen Timmermann.

Foto: Andreas Frommelt

READ the article in english.

 

Blå bog

Karen Timmermann er kandidat i matematik og miljøbiolog og ph.d. i miljøbiologi fra RUC.

I 2006 blev Karen Timmermann ansat som postdoc på det daværende Danmarks Miljøundersøgelser, senere en del af Aarhus Universitet. I 2007 blev hun ansat i en forskerstilling, og i 2010 blev hun seniorforsker.

I 2020 blev Karen Timmermann ansat som professor i biogeokemisk modellering på DTU.

Karen Timmermann har som leder af en forskningsgruppe på Aarhus Universitet leveret det videnskabelige grundlag for de danske vandområdeplaner, som skal sikre, at de danske kystvande opnår god økologisk tilstand. Hun har fået forskningsbevillinger fra bl.a. Innovationsfonden og Velux Fonden til undersøgelser af virkemidler, som kan forbedre miljøtilstanden i kystzonen og reducere de negative effekter af menneskelige påvirkninger. I de seneste otte år har hun rådgivet myndigheder og politikere om det danske vandmiljø.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=43f0ea7d-84b2-403c-a847-683979b2deeb
5 DECEMBER 2022