Forsøg skal vise om man ved restaurering kan øge fiskebestandene i de kystnære områder

Havbundens struktur har stor betydning for de organismer, der lever der. Sten og skaller er vigtige levesteder for en lang række organismer som fasthæftningssted og gemmested. En lang række bundlevende smådyr kan ikke eksistere uden disse faste strukturer i havbunden. Også for fiskefaunaen har bundens beskaffenhed stor betydning. Fiskeæg, larver og yngel nyder nemlig godt af de skjul havbundens struktur giver for predatorer.

For unge og voksne fisk skal bunden tilbyde strømlæ og skjulesteder for både byttefisk og rovfisk. Bundens struktur kan således have stor betydning for fiskefaunaens produktion og struktur.

Også for bunddyr har levestedernes struktur en overordentlig synlig betydning. Amerikanske undersøgelser har vist, at muslinger, der levede mellem skaller, havde en betydelig bedre overlevelse end muslinger, der levede på en bar bund. Tilsvarende har DFU gennemført undersøgelser i Limfjorden og vist, at krabber æder 6 gange større mængde unge muslinger, når muslingerne levede på en sandbund uden komplekse strukturer i forhold til muslinger, som levede mellem udlagte skaller eller i en muslingebanke. En øget kompleksitet ved udlægning af skaller vil således også have betydning for de smådyr, der lever på bunden (epifauna).

Restaurering af de kystnære områder er et nyere redskab, der kun har haft en begrænset anvendelse i marine områder. I USA har man i mange år uden held prøvet at genetablere en østers bestand i Cheasapeake Bay. Dette arbejde er først lykkedes efter, at man også er begyndt at genskabe egnede levesteder for østers, ved at etablere store tredimensionelle østersbanker. Disse banker har ud over at være levested for østers tiltrukket en rig fiskefauna. I ferskvandssystemer har man igennem mange år haft succes med at genskabe gydeområder i vandløb.

Siden foråret 2002 er der i Vejle Fjord gennemført et pilotprojekt, hvor der er udlagt strukturer med muslingeskaller med stigende kompleksitet. Den laveste kompleksitet findes i kontrol-områderne, hvor der ikke er udlagt noget. Derefter er kompleksiteten øget med at udlægge et løst lag skaller og ved at udlægge skaller i enkeltliggende netposer. Den højeste kompleksitet i området er med stablede netposer. De foreløbige resultater fra forsøgsfiskeri og dykkerundersøgelser tyder på, at de udlagte strukturer påvirker både epifauna og fiskefauna. Projektet foregår i samarbejde mellem Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Vejle Amt og Vejle Kommune.

Formål

Formålet med projektets 2. fase er at teste, hvorledes større moduler opbygget af store netposer fyldt med skaller, påvirker den lokale fiskefauna og epifauna. Anden fase er et fuldskala habitatrestaureringseksperiment, som bygger videre på erfaringerne fra projektets 1. fase.

Metode

I erkendelsen af, at små og store fisk har forskellige krav til den habitat, de opholder sig i, er formen på det skalsubstrat, der udlægges, bestemmende for, hvilke smådyr og specielt hvilken fiskefauna der vil opholde sig der. Små fisk vil foretrække en struktur med små huler og gemmesteder, hvor de kan skjule sig for predatorer. Større fisk vil derimod tiltrækkes af større strukturer, der tilbyder læ og skjulesteder. Et design, der tilbyder en kombination af små og store strukturer, kan derfor forventes at tiltrække en kombination af små og store fisk og vil både biologisk og fiskeri-udbyttemæssigt være mest tilfredsstillende.

Der er etableret 2 kontrolområder på sydsiden af Vejle Fjord: Et i Andkærvig (K1) og et ved Sellerupstrand (K2). I et område ud for Munkebjergskovene (S) er der blevet etableret et område, hvor der er udlagt moduler opbygget af netposer med skaller. Området dækker et areal på ca. 300*500 meter. Modulerne er opstillet med en afstand på ca. 50 meter mellem hver modul. Disse er opbygget, så der både er store og små åbninger, som fisk og bunddyr kan gemme sig i.

Poser med muslingeskaller sænket ned på havbunden. Rørene som stikker ud i forskellige retninger fungerer som gemmested for fisk.

Hver modul er ca. 1.5 meter høj og består af 3 netposer fyldt med muslingeskaller.

Mellem poserne er der placeret 3 rør, som øger modulets kompleksitet. Rørene er 100 mm 2 m lange PVC rør (se de to fotos).

For at etablere en bestand af blåmuslinger på modulerne er der fra poserne og op til en flyder i overfladen fastgjort en line.

Muslingelarverne der lever frit i de pelagiske vandmasser sætter sig på linen som små muslinge yngel og når de har vokset sig store nok bliver omviklet modulerne, hvorfra blåmuslingerne spreder sig over moduloverfladerne. Dvs. allerede i løbet af  den første sommer får modulerne få en struktur med bundlevende organismer, der tilbyder føde til en række fiskearter.

Modulerne er opstillet i et 300x 500 m stort område i Vejle Fjord med en indbyrdes afstand på 50 m. Modulerne er konstrueret, så det senere vil være muligt at fjerne dem og evt. genanvende poserne andre steder.

Forsøgsfiskeri

I forbindelse med projektet bliver der gennemført et omfattende moniteringsprogram af fiskefauna og fotoregistrering af smådyrs fauna. Ligeledes bliver der udarbejdet et UV-foto- og UV-video-materiale, der bliver anvendt i forbindelse med formidlingen af projektet. Fiskefaunaen bliver beskrevet ud fra fangst i rødspættegarn (65-68 mm masker).

Forsøgsområdet og de to kontrol områder bliver i perioden april til oktober månedligt befisket med en garn serie på 6 garn der sættes 2-3 gange. I alt bliver fiskefaunaen således kvantificeret ud fra 12 til 18 garnfangster månedligt. Endvidere bliver der hvert anden måned fisket med 3 sæt kasteruser i hvert område.

Kvalitative undersøgelser

Den mindre mobile fiskefauna bliver beskrevet ud fra kvalitative UV-video. Fiskefaunaens sammensætning bliver opgjort ud fra billedanalyser af den optagne film.

Resultaterne fra hele undersøgelsen vil blive formidlet på denne hjemmeside.

Af Josianne Støttrup og Claus Stenberg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.