Fiskeribiologer fra DTU Aqua deltog den 2. til 3. marts i en stor dansk konference om vores ferske vandes biologi og forvaltning.
Konferencen var den tredje i en række af ferskvandssymposier, denne gang afholdt af Københavns Universitet. DTU Aqua var medarrangør og flere medarbejdere fremlagde resultater fra vores undersøgelser. Konferencens formål var bl.a. at sikre et solidt biologisk grundlag for, at de kommende års investeringer i et godt vandmiljø udføres på en måde, så man får mest miljø for pengene, herunder gode naturlige fiskebestande.
EU’s Vandrammedirektiv kræver, at vi genskaber en god økologisk tilstand i vores søer, vandløb m.m. Det sker bedst ved at se på den gode natur, vi har tilbage, og efterligne den. Desværre har den danske stat endnu ikke inkluderet et mål om, at der skal være fisk i det rene vand, men da det er en del af Vandrammedirektivets krav, skal der fastsættes et sådan mål i de kommende år.
Derfor skal vi fortsætte arbejdet med at genskabe de fiskebestande, der har lidt under menneskets påvirkning af naturen. Det er også relevant i forbindelse med Grøn Vækst, hvor de danske kommuner frem til 2015 skal investere en milliard kroner i at etablere vådområder i ådalene for at rense for de næringsstoffer, der bl.a. skyller ud fra de dyrkede områder. Der er her risiko for at ødelægge forholdene for bl.a. vandrefisk, hvis man ikke tænker fiskene ind i denne første vandplanperiode.
Mange rørlagte vandløb skal fritlægges for at genskabe en god økologisk tilstand i vandløbene.
Tre af DTU Aquas bidrag handlede om vandløb med anbefalinger til at forbedre vandløbenes tilstand, så de i fremtiden kan klare sig selv uden fiskeudsætninger. Herudover beskrev et indlæg den invasive signalkrebs' fremmarch i de danske vandløb. Et andet indlæg handlede om aborrens trivsel i klare og uklare søer. Materialet kan downloades nederst på siden, og følgende konklusioner kan fremhæves:
Vandløb
Fakta om de oprindelige danske vandløb
- En stor del af Danmark har været skovdækket
- Vandløbene har ligget højt i terrænet med tæt kontakt til ådalene
- Næsten alle vandløb har været fysisk varierede og har haft et varieret liv af smådyr, fisk og vandplanter
- De fleste danske vandløb har været tilgængelige for fisk som f.eks. ål og havørred
- Danske vandløb er ekstremt produktive mht. fisk.
Fakta om vandløbene i 2010
- Ca. 70 procent af Danmark er opdyrket (verdensrekord)
- Over 90 procent af vandløbene er regulerede, og de fleste ligger unaturligt nedgravet uden kontakt til ådalene
- En stor del af vandløbene i Vestjylland er påvirket af okker pga. dræning
- Mange vandløb bliver vedligeholdt for at sikre en hurtig afstrømning af vand fra de omkringliggende arealer
- Næsten alle vandløb har mistet fysisk variation og/eller er belastet med spildevand (det meste renset)
- Vandløbene transporterer næringsstoffer fra markerne ud til søer og fjorde, hvor det giver algevækst
- Næsten alle vandløb har et væsentlig forringet liv af smådyr, fisk og vandplanter
- Der er mindst 4.000 spærringer for fiskene og den øvrige fauna
- Opstemninger ved vandmøller, turbineanlæg, dambrug etc. spærrer væsentligt for faunapassage i meget store vandområder (både op- og nedstrøms vandringer), opstemningerne ødelægger miljøtilstanden på de bedste strækninger af vandløbene (strygene) pga. opstuvning
- Ovennævnte problemer kan blive forstærket, hvis man i forbindelse med anlæg af vådområdeprojekter i henhold til Grøn Vækst anlægger søer direkte i vandløb for at rense for kvælstof. Der er eksempler på, at det med et slag kan introducere dødeligheder for de vandrende ørreder på 70-80 %, og hertil kommer andre uønskede effekter.
Der blev vist mange eksempler på væsentlige problemstillinger, herunder hvad man ikke skal gøre, og hvad man bør gøre for at løse problemerne og genskabe god natur. Vandløbene bør have stor variation med mange lavvandede områder (stryg) og god vandstrøm. Enhver form for menneskeskabt opstuvning med dæmninger, opstemninger, søer direkte i vandløb etc. forringer de naturlige forhold, men vandløbene bør naturligt og periodisk være i kontakt med det omgivende terræn.
Vandløb og søer
Signalkrebs
- Signalkrebsen stammer fra Nordamerika og er en såkaldt invasiv art. Den er især en trussel mod den hjemmehørende flodkrebs, der på sigt forsvinder, hvor de to arter findes sammen. Det skyldes dels direkte konkurrence, og dels at signalkrebs kan overføre den for flodkrebs dødelige sygdom krebsepest.
- Signalkrebsen har også andre negative effekter på det omgivende miljø og er derfor optaget på Skov- og Naturstyrelsens såkaldte sortliste.
- Der har været forbud mod udsætning af signalkrebs i Danmark uden tilladelse siden 1991.
- En undersøgelse i Alling Å nær Randers har påvist en stor bestand, som i 2009-10 forsøges opfisket (fangst af over 14.000 signalkrebs).
- Arten er i tydelig fremgang i vores natur. Den var tidligere hovedsagelig kendt fra Sjællandske vandløb, men mange nye fund i løbet af 2009, dels på Sjælland, men desværre også i Jylland viser, at udbredelsen er langt større end hidtil antaget.
- Det vurderes umuligt at udrydde signalkrebsen i Danmark. Dermed er risikoen for at flodkrebsen forsvinder fra vores natur meget stor. Men det er måske, hvis der sættes ind med en målrettet indsats, muligt at friholde nogle dele af landet. Det vil bl.a. kræve bedre overvågning, skrappere lovgivning, effektiv bekæmpelse lokalt og rådighed over relevante bekæmpelsesmetoder.
Søer
Aborren i klare og uklare søer
- Aborren som rovfisk dominerer i de klarvandede søer, men når søerne bliver uklare, er der som regel ikke så mange rovaborrer. Kan de jage i uklart vand, og hvordan klarer de sig i uklare søer? Det har DTU Aqua undersøgt, bl.a. ved hjælp af radiotelemetri.
- I den klarvandede sø havde de undersøgte aborrer en koncentreret aktiv jagtadfærd især ved solopgang og solnedgang. De befandt sig ret passive i det brednære område om natten.
- I den uklare sø var aborrerne kontinuert aktive i fødesøgningen over hele søen, også om natten.
- Aborren er i stand til at jage i uklart vand, hvis der er bytte nok, men har en meget anderledes jagtadfærd. At der ikke er så mange store aborrer i uklare søer kan skyldes, at de unge aborrer har svært ved at nå den størrelse, hvor de går over til at leve af fisk (på grund af fødekonkurrence med skaller om smådyr, større risiko for at blive ædt af gedder, manglende vegetation i de uklare søer).
Materiale, som kan downloades