Et nyt Fiskepleje-projekt undersøger, om Nibe Bredning er et godt sted at udsætte skrubbeyngel, og om skrubbeynglen klarer sig bedre i ålegræs, hvor der er mange skjulesteder, end på sandbund.
I midten af oktober 2024 blev 650 små skrubber udsat i Nibe Bredning. Halvdelen blev udsat på sandbund, mens resten blev udsat ved ålegræsbede.
Formålet er at undersøge om Nibe Bredning giver de rette betingelser for en god opvækst af den skrubbeyngel, der udsættes. Bredningen er et af de områder, hvor der er udsat flest opdrættede skrubber i løbet af Fiskeplejens udsætningsprogram i Limfjorden (Figur 1).
Et andet formål er at undersøge, om der er en bedre overlevelse hos skrubbeyngel, som udsættes i og omkring ålegræsbede frem for skrubbeyngel, der udsættes på bar bund. Generelt trives ålegræsset i Nibe Bredning, og de lokale fiskere fortæller, at de oplever, at det er sværere for skarverne at fange fisk i de tætte ålegræsbede end på de mere blottede blødbunde i bredningen.
Figur 1: Kort over den vestlige og centrale del af Limfjorden med størrelsesfordelingen af Fiskeplejens skrubbeudsætninger i perioden 2000-2022. Nibe Bredning ses øverst i højre hjørne med i alt 150.000-200.000 skrubbeyngel udsat i løbet af perioden (fra Nøglefiskerrapporten 2020-2022).
Udsætningen længst mod vest og tættest på Vår Holm skete på 1 m vanddybde omgivet af tæt og sund ålegræsvegetation. Den anden udsætning blev fortaget ud for Nyrup på en sandet blødbund på 0,9 m vanddybde. Lokaliteterne repræsenterer ifølge de lokale tovholdere for udsætningerne i Nibe Bredning typiske udsætningslokaliteter, hvilket gør det nemmere at undersøge effekten af Fiskeplejens skrubbeudsætninger i området.
Undersøgelsen er en del af Fiskeplejens projekt ’Det videnskabelige fundament for udsætninger’.
PIT-mærkning af skrubber
De 650 skrubber, som indgår i undersøgelsen, er mærket med PIT-mærker (Figur 2). Det er elektroniske mærker med en unik kode, som man efterfølgende kan lokalisere ved hjælp af en skanner. Mærkerne anvendes f.eks. af dyrlæger til mærkning af hunde og katte, men bruges også i forskning.
DTU Aqua lavede i 2023 et pilotstudie, der viste, at opdrættet skrubbeyngel, som var 9 cm eller større, kan overleve med et PIT-mærke på 12 mm, hvis det indføres i bughulen gennem et lille snit med skalpel eller en piercing (upubliceret data). De skrubbeyngel, som blev mærket til udsætning i Nibe Bredning, var derfor relativt store, nemlig 9-13 cm. Efter tre uger med PIT-mærker var der kun to døde (ca. 0,3 %), hvilket er en rigtig flot overlevelse.
Figur 2: Marinbiologer fra DTU Aqua bedøver, måler, vejer og PIT-mærker de største skrubbeyngel klækket i foråret 2024. Fotos: Anne-Mette Kroner, Julie D. Coad og Mette K. Schiønning.
Hvor meget skrubbeyngel spiser skarverne?
I de senere år har DTU Aqua anvendt PIT-mærker til at undersøge, hvor mange ørredsmolt, torsk og ål, skarverne spiser. Dette indgår også i undersøgelsen i Nibe Bredning.
Her vil biologer skanne skarvkolonierne på Røn Holm, Vår Holm og Hornsgård Holm med håndholdte metaldetektorer for at finde eventuelle PIT-mærker fra de udsatte skrubber i skarvernes gylp. De tre kolonier ligger relativt tæt på udsætningslokaliteterne (Figur 3).
Skanningerne for PIT-mærker i kolonierne vil foregå en gang om måneden fra november til marts. Resultaterne forventes klar i slutningen af 2025.
Figur 3: Kort over Nibe Bredning med de to lokaliteter, hvor de PIT-mærkede skrubbeyngel blev udsat (sorte prikker) og de tre udvalgte skarvkolonier (cirkler).
Læs mere om
Af Mette K. Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer