Der skal en ekstra indsats til i åerne, hvor havørreden gyder, for at bevare bestanden i Gudenåen, i takt med at odderen er tilbage, og fiskehejren jager året rundt. Det slår en ny rapport fra DTU Aqua fast. I denne uge er der borgermøde under overskriften ”Sådan får vi havørreden tilbage til Gudenåen”.
Det sker sjældnere og sjældnere, at en lystfisker får en havørred på krogen i Gudenåen. I de seneste 20 år er det gået jævnt tilbage for bestanden af ørreder i området, både når det gælder ynglen og de gydemodne hunner. Og dét på trods af restaureringsindsatser langs åen og andre tiltag, der normalt forbedrer ørredbestanden.
Hvad er der på færde? Det viser en ny rapport fra DTU Aqua, hvor forskerne i samarbejde med omegnskommunerne og lystfiskerforeninger systematisk har overvåget Gudenåsystemet med vildtkameraer gennem et år fra efteråret 2021.
På billederne optræder fiskehejren på 89 procent af alle de undersøgte lokaliteter i de små tilløb til Gudenåen. Den næst-hyppigste gæst var odderen, der optrådte på 68 procent af lokaliteterne ved Gudenåen.
Læs rapporten ”Ørredbestanden og fiskeædende rovdyr i havørredens små gydevandløb ved Gudenåen og Randers Fjord”
Rapporten er blevet til på baggrund af, at man i 2018 nedsatte arbejdsgruppen ”Havørreden tilbage til Gudenåen”. Gruppen består af de tre kommuner og fire sportsfiskerforeninger, der dækker Gudenåområdet fra Tange til Randers, samt af Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua.
Opgaven har været at kortlægge problemerne for ørredbestanden og komme med forslag til, hvad der kan gøres for at forbedre bestanden af havørreden i Gudenåen.
Odderen er tilbage
Ifølge DTU Aqua er fiskehejren og odderen, der begge spiser fisk i de små vandløb, medvirkende årsag til, at ørredbestanden her er gået stødt tilbage i 20 år.
Samtidig peger DTU Aqua i rapporten på, at det endnu større problem også er en del af løsningen: I de mindre åer og bække, hvor ørrederne gyder og vokser op, mangler der gemmesteder for fiskene. Det er uheldigt, når ørreden deler levesteder med stadigt flere fiskeædende rovdyr.
Efter at have været en kritisk truet art i Danmark blev odderen totalfredet i 1967. Bestandene er nu så store, at odderen findes i hele Jylland og senest også på Fyn og Sjælland. Odderen er derfor tilbage som en naturlig del af den danske natur, ikke mindst langs vandløbene, hvor den primært er aktiv om natten. En odder har brug for at indtage ca. 950 gram føde i døgnet for at dække sit behov, og den er meget aktiv i sin søgning efter føde og bevæger sig hurtigt rundt langs vandløbene.
Ifølge rapportens undersøgelser er der ved tilløbene til Gudenåen tilsyneladende en sammenhæng mellem hyppigheden af registreringer af oddere og ørredbestandens størrelse.
Fiskehejren fouragerer året rundt
En fiskehejre spiser ikke så meget som en odder – den har brug for cirka 300 gram føde i døgnet for at holde sig sund og rask – og så står den stille på ét sted, mens den fisker.
Vildtkameraerne har vist, at fiskehejren - i modsætning til odderen - er aktiv døgnet rundt, og fiskehejren vurderes også at have haft en betydning for, at ørredbestandene er reduceret så meget omkring Gudenåen.
Selv om fiskehejren og odderen i undersøgelsen var de mest almindelige fiskeædende rovdyr i området, kunne projektet ikke påvise en ligeså stærk sammenhæng mellem ørredbestandens størrelse og hyppigheden af fiskehejrens besøg, som det kunne i forbindelse med odderen.
Dokumentation for den direkte effekt på fiskebestandene vil kræve supplerende undersøgelser med mærkning af ørreder og senere kortlægning af, hvor mange af de mærkede ørreder der er blevet ædt af hhv. fiskehejre og odder.
Flere naturlige skjul
For at ørreden igen skal kunne trives i Gudenåens tilløb kræver det en stor selvreproducerende bestand. Det vil sige, at en tilstrækkelig andel af hver årgang ørreder skal overleve frem til gydning, så der sikres nye, store årgange af yngel og et stabilt antal gydefisk. På nuværende tidspunkt er der for få kønsmodne havørreder, ørredyngel og ældre ørreder i en række af Gudenåens tilløb til at sikre selvreproducerende ørredbestande.
Hvis de små ørreder skal overleve frem til at blive gydemodne, skal de kunne gemme sig. I undersøgelsen vurderer man, at der i de undersøgte vandløb var flest ørreder i vandløb med god fysisk variation og dermed gode skjul for ørreder.
Et centralt budskab i rapporten er, at der de fleste steder kan etableres mange flere naturlige skjul, end der er i dag. En forbedring af ørredbestanden ved etablering af flere skjul vil alt andet lige også sikre mere føde til odderen og andre fiskeædende rovdyr, i modsætning til i dag hvor fiskebestanden flere steder er historisk lille.
Fra Gudenåen til hele Danmark
De vandløb, man har undersøgt i rapporten, har en størrelse, som er karakteristiske for ca. 75 procent af de danske vandløb. Derfor kan resultaterne af kameraundersøgelsen have landsdækkende interesse, når det skal vurderes, om dårlige fiskebestande i små vandløb andre steder i landet kan skyldes forekomster af fiskeædende rovdyr.
Gruppen "Havørreden tilbage til Gudenåen”, der har samarbejdet om rapporten, består af Favrskov Kommune, Viborg Kommune, Randers Kommune, Bjerringbro og Omegnens Sportsfiskerforening, Hadsten Lystfiskerforening, Randers Sportsfisker Klub, Langå Sportsfiskerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua. Fiskeundersøgelserne blev både foretaget af kommunerne, Danmarks Center for Vildlaks og DTU Aqua.
Onsdag den 1. november 2023 afholder Dansk Sportsfiskerforbund til borgermøde i Langå under overskriften ”Sådan får vi havørreden tilbage til Gudenåen”. Her vil fiskeplejekonsulent ved DTU Aqua Bjarke Dehli fortælle om den vilde ørredbestand i tilløbene til Gudenåen, om undersøgelser af vandrende smolt fra Gudenåen til Kattegat, om resultater fra det projekt med vildtkameraer, der ligger til grund for rapporten, samt om hvilke tiltag man kan tage for at få havørreden tilbage til Gudenåen.
Se programmet for borgermødet