Temadag om havbund og fisk: Se præsentationerne fra dagen

På temadagen den 7. juni 2012 om havbund og fisk blev følgende emner behandlet: Havbundstyper og tilknyttede fisk, stenrev, biogene rev og råstofindvinding. Indlæggene og debatten var en blanding af forskningsresultater og erfaringer fra fiskere og andre lægfolk, hvilket gjorde dagens informationer og debat spændende og nuanceret.

Temadagen var arrangeret i samarbejde mellem DTU Aqua, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Arrangementet blev finansieret af tips- og lottomidler fordelt af Styrelsen for Forskning og Innovation samt deltagerbetaling. 

Havbund og fisk

Havbundstyper i indre danske farvande
Temadagen startede med beskrivelser af, hvilke havbundstyper der findes i Danmark, og hvilke fisk der er tilknyttet de forskellige typer havbund. Jørgen Leth fra GEUS beskrev de forskellige havbundstyper: stenbund og stenrev, grusbund, sandbund og mudderbund. Han fortalte, hvordan havbunden var dannet, og hvilke metoder man anvender for at kortlægge havbunden.
Se Jørgen Leths præsentation (pdf - 7,5 mb)

Hvilke fisk lever på de forskellige havbundstyper
Peter Rask Møller fra Københavns Universitet fortalte om hvilke fisk, der lever på de forskellige havbundstyper. Dels ud fra den inddeling af havbundssamfund som G. G.  Johannes Petersen (1869-1928) lavede, kaldet ”Petersen-samfund”, dels ud fra sit arbejde med ”Atlas over danske Saltvandsfisk”, hvor man er i gang med at indsamle data om, hvor de forskellige fiskearter findes. Peter Rask Møller nævnte blandt andet, at man, hvis man ønsker at fremme bestande af fisk ved at anlægge stenrev, skal tænke på, hvilke fisk der naturligt er tilknyttet stenrev, og at man skal tænke på, hvilken saltholdighed, der er i området, da forskellige fiskearter har forskellige krav til saltholdighed.
Se Peter Rask Møllers præsentation (pdf - 12,1 mb)

Stenrev

Stenrev i Danmark. Tidligere og nuværende udbredelse. Betydning som levested for fisk og skaldyr
Josianne Støtttrup fra DTU Aqua beskrev i sit foredrag stenrev og det liv, der findes på et sådant. På stenbund er der en righoldighed af arter, som findes i store mængder. Stenene fungerer som fæste for store tangplanter og dyr, som er afhængige af et fast substrat, de kan sætte sig på. De store tangplanter optager kvælstof og fosfor fra vandet og er dermed med til at mindske indholdet af næringssalte i havvandet. Stenrevene har desuden den funktion, at de i kystnære områder kan beskytte kysten mod bølger, og hulrummene mellem stenene kan være leve- og skjulested for mange fisk og skaldyr. Josianne Støttrup nævnte, at man regner med, at 40 km² stenrev er blevet fjernet på 50 år, idet man har fisket stenene op for at bruge dem til blandt andet havne og molebyggeri. I foredraget blev nævnt, at selv om stenrev er vigtig som havbundsbiotoper, skal man huske på, at størstedelen af de danske kyststrækninger består af blødbund, og at der i denne er masser af liv i form af bunddyr, som lever nedgravet i sedimentet, og fungerer som fødeemner for for eksempel de fladfisk, der er tilknyttet den bløde bund.
Se Josianne Støttrups præsentation (pdf - 3,1 mb) 

Naturgenopretning af Læsø Trindel
Karsten Dahl fra Århus Universitet kom på uventet besøg på mødet direkte fra Læsø Trindel, hvor han havde været for at tilse et nyt stenrev, som i 2008 blev gendannet af norske klippestykker. En stor del af et tidligere rev, som havde ligget på stedet, var blevet fjernet gennem årene. Han kunne fortælle, at etableringen af dyr og planter på de nye sten skrider godt fremad, og at revet ser godt ud. DTU Aqua skal i år lave en fiskeundersøgelse, der skal vise om fiskesammensætning og antallet af fisk har ændret sig, efter at stenene blev lagt ud. Karsten Dahl kom endvidere med gode råd til, hvilke overvejelser der skal til, før man anlægger et nyt rev: Man skal planlægge grundigt, hvor og hvor dybt der skal lægges sten ud. Man skal udlægge sten på lokaliteter, der er kendt for at rumme stenrev i gamle dage. Hvis man vil have tangskov på revet, skal stenene ikke lægges dybere, end at der trænger lys ned til dem. Hvis man vil have iltproduktion, skal stenene heller ikke lægges for dybt, da det også kræver lys. Hvis stenene lægges ud på en lokalitet, hvor der i forvejen er iltproblemer, risikerer man at forværre iltforholdene, hvis der kommer mange bunddyr på stenene.
Se Karsten Dahls præsentation (pdf - 2,9 mb)

Als Stenrev  - samarbejde mellem landmænd, dykkere og kommune om at etablere et kunstigt rev
Ved Sønderborg har dykkere, landmænd og kommune i samarbejde startet et projekt, hvor man vil anlægge et nyt stenrev, dels for at lave naturgenopretning, dels for at fjerne kvælstof fra kystvandet, dels for at have et spektakulært område at dykke på. Hans Erik Jensen fra dykkerklubben Poseidon og Bo Mammen Kruse fra Sønderbog Kommune berettede om, hvordan og hvilke problemer og erfaringer, de har haft med at starte et sådant projekt. De havde for eksempel fået doneret en stor mængde marksten fra, hvad de benævnte som ”stenrige” landmænd i nærområdet. De skulle anvendes til opbygning af stenrevet.
Se Hans Erik Jensen og Bo Mammens præsentation (pdf - 1 mb)

Hvordan får man tilladelse til at etablere et kunstigt rev
Hvad gør man, hvis man ønsker at genskabe et stenrev? Kan man blot smide en mængde sten i vandet? Stig Helmig fra Naturstyrelsen gennemgik, hvilke myndigheder der beskæftiger sig med tilladelser til ændringer på havbunden, og hvilke tilladelser der skal søges for at få lov at etablere et kunstigt rev. Derudover kom han med en række anbefalinger til, hvad man skal overveje, før man går i gang med et sådant projekt: Man bør gennemføre genopretningen på en tid af året, hvor der er størst chance for roligt vejr. Man skal overveje materialevalg til revet nøje, og der skal udføres geotekniske analyser af bundens bæreevne, idet der er flere eksempler på, at nyanlagte rev er ”forsvundet” ned i havbunden. Derudover bør man tilstræbe en strukturel kompleksitet i revet. Den største biodiversitet opnås, hvor revet består af en mosaik af stabilt og ustabilt substrat.
Se Stig Helmigs præsentation (pdf - 2,2 MB)

Hårde konstruktioner (vindmøller, moler, høfder) som kunstige rev. Betydning for fisk
Når man anlægger havvindmøller, moler og høfder lægger man sten i havet. Disse sten er måske tidligere fisket op af havet, men fra tidligere at have været helt vanddækket, ligger en del af dem nu over vandet. Når stenene kommer over vandet, forringes deres biologiske funktion som opvækst- og fødesøgningsområde for fisk. Man bør måske finde en konstruktion, der gør, at høfder har samme bølgedæmpende funktion, når de er helt vanddækket, som når de rager op over vandet. Claus Stenberg fra DTU Aqua fortalte om, hvad hårde konstruktioner som moler, høfder og vindmøller i havet kan betyde for fiskelivet. Claus Stenberg har deltaget i et projekt, hvor man undersøgte fiskebestande før og efter anlæg af en havvindmøllepark. En af konklusionerne fra dette projekt er, at anlæggelsen af vindmølleparken ikke har haft nogen negativ påvirkning af fiskebestandene i området, hvor den blev anlagt. Strukturerne i en vindmøllepark virker som et kunstigt rev, men den såkaldte ”reveffekt” er begrænset til nærmiljøet omkring den enkelte mølle. Det blev nævnt, at man måske fremover kan udforme vindmøllefundamenter, så de i højere grad kan fungere som kunstige rev, end de gør i dag.
Se Claus Stenbergs præsentation (pdf - 2 MB) 

Biogene rev

Hvilken betydning har biorev for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord
Der findes andre typer rev end stenrev, nemlig biogene rev, som er rev dannet af levende organismer, som for eksempel muslinger. Claus Stenberg fra DTU Aqua fortalte om, hvad et biorev er, og hvilken funktion det kan have for fisk. Muslingebanker skaber kompleksitet på havbunden og dermed flere skjulesteder og flere fødeorganismer for visse arter af fisk. Derudover har muslingebanker den funktion, at muslingerne filtrerer vandet for plankton, hvilket gør vandet klarere og forbedrer iltforholdene i området. Claus Stenberg fortalte om et projekt i Nørre Fjord ved Fåborg, hvor DTU Aqua og lokale fritidsfiskere fra Danmarks Amatørfiskerforening har forsøgt at genskabe muslingebanker på fjordbunden ved at dyrke muslinger på line og derefter udlægge muslingerne på bunden i fjorden. Sammenlagt er der udlagt muslingebanker på ca. 212.000 m² af havbunden. De foreløbige resultater af udlægningen viser, at der er kommet et større antal bunddyr i udlægningsområdet, men ikke et større antal arter. Samtidig har udlægningen haft en positiv effekt på visse fiskearter. Specielt er antallet af trepigget hundestejle gået signifikant frem. Generelt har Nørre Fjord efter projektets start fået en bedre miljøkvalitet med mere ålegræs, flere bunddyr og fisk.
Se Claus Stenbergs præsentation (pdf - 2,3 MB) 

Erfaringer fra fritidsfiskeres etablering af biorev (muslingerev) i Nørre Fjord
Vagn Gram fra Danmarks Amatørfiskerforening, som har stået for at organisere fiskerne i Nørre Fjord-projektet fortalte om fiskererfaringerne fra projektet og gav sit bud på, hvad man skal gøre for at få så mange mennesker til at yde så meget frivillig arbejdskraft, som det var tilfældet i Nørre Fjord. Vagn Gram fortalte desuden, at man ved at afprøve forskellige metoder til dyrkning og udlægning af blåmuslinger i Nørre Fjord-projektet har fundet frem til en opskrift, som kan anvendes af andre, som ønsker at genoprette muslingerev i deres område.
Se Vagn Grams præsentation (pdf - 0,7 MB) 

Råstofindvinding

Råstofindvinding og klapning. Hvilken indflydelse har det på fisk i havet. Hvordan får man tilladelse? Hvilke høringssvar har indflydelse på, om der gives tilladelse?
Mange fiskere er bekymrede over, om råstofindvinding og dumpning af materiale på havbunden ødelægger levestederne for fisk, og de har ikke forståelse for, at der gives så mange tilladelser til råstofindvinding og dumpning. Stig Helmig fra Naturstyrelsen gennemgik, hvilke undersøgelser og tilladelser der skal til, før et firma får lov til at indvinde råstof fra havbunden. Derudover gennemgik han, hvilke forskellige indvindingsteknikker der anvendes, og hvilken effekt de har på havbunden. Det blev nævnt, at der i råstoflovens § 3 står, at man skal afveje øvrige interesser på havet i forbindelse med en indvindingstilladelse. Man skal sikre en bæredygtig forvaltning af alle aktiviteter, der udbytter det marine miljø. Når der afgives høringssvar i forbindelse med ansøgning om indvindingstilladelser, sker der en vægtning. Diskvalificerende forhold er: Risiko for erosion på kysten, kabler på havbunden samt kulturhistoriske fund. Ikke diskvalificerende forhold er: Fiskeri, havmøller og klappladser. Stig Helmig perspektiverede indflydelsen af råstofindvinding ved at nævne, at andelen af havbunden, som er udlagt til råstofindvinding, kun udgør 0,6 % af det samlede danske havbundsareal.
Se Stig Helmigs præsentation (pdf - 5,3 MB)

Afrunding og debat

I den efterfølgende debat blev der nævnt, at man bør arbejde for at genoprette de ca. 40-50 km² stenrev, som er blevet fjernet. Problemet er, at man ikke har viden om, hvor alle stenrevene har ligget. Der blev fremsat forslag til, hvordan denne viden kunne skaffes:

• Man kan evt. se på ”Rosenvinges fortegnelse over alger i danske farvande” fra 1935. Hvor der var Laminaria (store tangplanter), må der have været sten.  Det blev dog nævnt fra anden side, at det har været forsøgt, men ikke med megen held. 
• Et andet forslag var, at man kan interviewe gamle fiskere og høre om deres viden om, hvor der tidligere lå stenrev. 
• Der findes i Naturstyrelsen en gammel ”ønskeliste” over, hvor stenfiskere tidligere gerne ville have lov til at opfiske sten fra havbunden. Denne kan måske bruges til at finde frem til, hvor tidligere stenrev lå. 
• Mange dykkere har en stor viden om, hvor der findes stenrev. Denne bør man udnytte.

Flere fremsatte det synspunkt, at man kun skal anlægge kunstige rev, hvor der tidligere har været en sådan bundtype. Man bør således ikke lave en bund, der altid har været sandbund, om til stenbund, idet man derved vil ødelægge levestedet for de fisk, som er tilpasset en levevis på sandbund.

Danmarks Sportsfiskerforbunds formand Verner W. Hansen foreslog, at man for at udnytte hinandens viden og erfaringer og blive mere slagkraftig skal oprette et fælles forum med det formål at få genskabt flere stenrev i de kystnære farvande. Sportsfiskerne vil gerne være med i en sådan organisering.

Der blev afslutningsvis fra arrangørernes side udtrykt tilfredshed med den viden, der blev videregivet på mødet, og at man nu har et bedre grundlag for at kunne arbejde videre med projekter, som kan hjælpe med til at få flere fisk i de kystnære områder.