DTU Aqua har igennem næsten 20 år fulgt små sætteål som blev udsat opstrøms Vestbirk Vandkraft i Gudenåen. Kun 2,5 % af de små, ål der blev sat ud, ser ud til at have nået en alder, hvor de vandrer mod havet. I andre undersøgelser vurderes det, at 15-20 % udvandrer til havet.
Bestanden af ål har været stærkt nedadgående igennem årtier, og ålen vurderes i dag som kritisk truet. EU’s plan for genopretning af ålebestanden har det mål, at flere voksne ål skal nå ud til gydepladserne i Sargassohavet, og et af tiltagene i planen er udsætning af åleyngel.
I Danmark udsættes årligt omkring 1,6 millioner små ål i vandløb, søer og kystområder. Viden om effekten af udsætningerne er begrænset, og der er behov for undersøgelser der belyser, hvad der reelt kommer ud af udsætningerne.
For at få mere viden har DTU Aqua i næsten 20 år overvåget, hvor mange af de ål, som blev udsat i 2001 og 2002 opstrøms Vestbirk Vandkraftværk, søger mod havet.
Resultaterne af undersøgelsen er udgivet i rapporten ”Effektvurdering af åleudsætninger opstrøms Vestbirk Vandkraftværk, Gudenåen”.
Der blev udsat 77.511 små ål opstrøms fiskefælde i øvre Gudenå
I 2001 og 2002 blev der udsat i alt 77.511 små ål på henholdsvis 3 gram og 9 gram mærket med et – for øjet usynligt – coded wire-mærke (CW). De mærkede ål blev udsat i øvre Gudenå opstrøms Vestbirk Vandkraftværk. Ved værket var der indtil 2020 en fiskefælde, som fangede ålene, når de som blankål søgte mod havet (efter registrering blev ålene sluppet fri, så de kunne svømme videre).
Ålen, som er en varmtvandsfisk, vokser relativt langsomt i det kolde åvand, og først i 2007, seks år efter udsætning, blev den første mærkede ål genfanget i fiskefælden.
I årene frem til 2020 blev der genfanget i alt 712 mærkede blankål. Fældens effektivitet blev beregnet til 37 % for alle blankål, som er vandret nedstrøms fra udsætningsområdet, og den totale nedvandring af udsatte ål, blev dermed estimeret til 1.924 blankål. Det svarer til en samlet overlevelse på 2,5 % af de 77.511 ål, som blev sat ud.
Andre undersøgelser viser en større overlevelse
Data fra undersøgelser i to andre vandløb Køge-Lellinge å og Brede å i 1970-1980’erne, hvor der dengang kom langt større mængder af glasål fra Sargassohavet til Danmark viser, at den teoretiske overlevelse i Gudenå forventes at være væsentligt højere, omkring 15 %. I et udsætningsforsøg på Roskilde fjord blev det vurderet, at i alt 18 % af den udsatte åleyngel indgik i fiskeriet (13 %) eller udvandrede fra fjorden som blankål (5%). I en lignende undersøgelse i Karrebæk Fjord viste det sig, at op til 13 % mærkede ål indgik i det lokale fiskeri.
Den lavere overlevelse på 2,5 %, som er fundet i undersøgelsen ved Vestbirk Vandkraftværk, kan muligvis skyldes at overlevelsen undervurderes. Den væsentligste grund kan være, at ålene i deres yngste stadie (gulål), hvor de er så små, at de ikke bliver holdt tilbage i fælden allerede er vandret væk fra udsætningsområdet. En anden mulighed er, at de kan være blevet spist af den voksende bestand af skarv og odder i Gudenå. Herudover vil der stadig være ål i udsætningsområdet, som ikke er udvandret.
På grund af lav vandtemperatur vokser ålene langsommere i vandløb end i lavvandede fjordområder, som opvarmes af solen f.eks. Karrebæk Fjord og Roskilde Fjord. Det må betyde at lavvandede soleksponerede områder, hvor ålen vokser hurtigt og har et kortere livsforløb før de vandrer med gydepladserne, også er de bedste opvækst- og udsætningsområder, idet udsætningerne har som mål at øge gydebestanden i Sargassohavet.
Af
Michael Ingemann Pedersen, Gorm Rasmussen og Niels Jepsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.
EU’s plan for genopretning af ålebestanden er fra 2009 med det mål, at flere voksne ål skal nå ud til gydepladserne i Sargassohavet. Det har betydet, at fiskeriet siden 2009 er blevet stærkt begrænset både i antal aktive fiskere og de perioder, der må fiskes. Mindstemålet for gulål i saltvand er ændret fra 35,5 cm til 40 cm. Derudover udsættes åleyngel med det mål at øge produktionen af blankål i ferskvand.