En lang række af fiskeriets organisationer har netop været samlet til en stor temadag for at diskutere fremtidens fiskepleje: Hvordan kan fiskeplejen fortsat hjælpe med at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene?
Vicedirektør for Fiskeridirektoratet, Birgit Bolgan, bød velkommen til en sal fuld af fiskere, forskere og forvaltere, som i løbet af dagen fik diskuteret fremtidens udfordringer og visioner.
Formålet med en temadag om fremtidens fiskepleje var at indhente input og nye ideer til den kommende handlingsplan for 2011-2014.
Fiskeplejen er en succeshistorie
Oplæggene spændte vidt og bredt. Peter Geertz-Hansen fra DTU Aqua lagde ud med at fortælle om fiskeplejens udvikling fra 1987 til i dag. I 1987 blev der afsat 10 mio. kr. fra staten til fiskepleje. I 2010 er der omtrent 35 mio. kr. i fiskeplejepuljen, som stammer fra indtægter fra salg af fisketegn til lyst- og fritidsfiskere.
Pengene bliver brugt til at sikre gode muligheder for et attraktivt fiskeri og naturoplevelser for næsten en halv million lyst- og fritidsfiskere. Igennem mange år har der været arbejdet målrettet med fiskepleje, og den gode nyhed er, at det går fremad for fiskebestandene i de kystnære områder og i vandløbene.
”Set udefra går det rigtig godt! Fiskeplejen er en succeshistorie,” sagde vicedirektør Eskild Kirkegaard fra DTU Aqua. ”Der er et formidabelt samarbejde mellem fisker, forvalter og forskning. Og det er kernen i at få fiskeplejen til at fungere!”
Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk fra DTU Aqua understregede også den gode dialog, han oplever mellem forskningen og organisationerne.
”Den frivillighed, der er blandt lyst- og fritidsfiskere til at tage ansvar og deltage i arbejdet med fx udsætning af fisk eller med vandløbsrestaurering, er som benzin på min motor,” smilede han.
Finn Sivebæks oplæg ses nederst på denne side.
Marin fiskepleje
Hvad gør fiskeplejen så for at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene nu og i fremtiden?
Fiskeplejens rådgivning tager udgangspunkt i DTU Aquas forskning. Inden for marin fiskepleje består indsatsen bl.a. i udsætninger af fisk forskellige steder for at fremme forståelsen af fiskenes behov for levesteder.
”Kan vi forbedre levestederne for fiskeynglen, kan vi fremme en bestand meget hurtigere end ved ren udsætning. Det er også vigtigt, at fiskene fortsat selv kan gennemføre hele deres livscyklus,” fortalte Josianne Støttrup, sektionsleder for Kystøkologi, DTU Aqua.
Et godt havmiljø
I Nøglefiskerprojektet yder Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund en enorm og frivillig indsats ved at afrapportere deres fangster fra forskellige lokaliteter i Danmark til DTU Aqua til gavn for et godt havmiljø. Herved får biologerne nemlig overblik over arterne i de forskellige områder, og kan på den måde følge deres udvikling i de indre danske farvande, således at der kan sættes målrettet ind, hvis der opstår pludselige ændringer i miljøet.
Habitatrestaurering er en vigtig del af den marine fiskepleje. I Nørre Fjord i Helnæs-bugten på Fyn startede et projekt i 2008 på baggrund af, at der forekom færre og færre fisk i fjorden. I dag bliver havbunden restaureret for at bringe fjorden tilbage i økologisk balance.
”Et af den marine fiskeplejes hovedfokus er at udvikle og afprøve metoder til habitatforbedring eller restaurering, og kombinere habitatforbedring med fiskeudsætning,” afsluttede Josianne Støttrup.
Josianne Støttrups oplæg ses nederst på denne side.
Visioner fra forsamlingen
Eftermiddagen bød på organisationernes ideer og tanker om fremtidens fiskepleje.
”Vi har været praktiske grise for DTU Aqua i forbindelse med Nøglefiskerprojektet. Vi tror på, det nytter at kende til den biologiske baggrund,” sagde Vagn Gram fra Dansk Amatørfiskerforening om samarbejdet mellem biologer og fiskere til gavn for fiskeplejen.
”Dansk Amatørfiskerforening arbejder for flere fisk i de kystnære, marine områder,” fortsatte han.
Arne Rusbjerg fra Dansk Fritidsfiskerforbund påpegede, at det er vigtigt, at udsætninger foregår i områder, hvor man allerede ved, at ynglen kan etablere sig og overleve. ”Det må være muligt med fiskeplejekonsulentens hjælp, at finde ud af, om disse områder stadig er egnet til udsætninger,” sagde han
Arne Rusbjergs oplæg ses nederst på denne side.
Fra Danmarks Sportsfiskerforbunds Verner Hansen lød det:
”Fiskene i de marine områder skal forvaltes efter et bæredygtighedsprincip. Fisk skal på landkortet, og Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at vi i dette forum bør arbejde på at få fisk på som et miljømål i de statslige vandplaner.”
Derudover mente han også, at fiskeplejen skal baseres på andre aktiviteter end udsætninger alene.
Verner Hansens oplæg ses nederst på denne side.
En af visionerne fra Niels Barslund, Danmarks Ferskvandsfiskeriforening, handlede om den milliard kroner, der er afsat til vådområder de kommende år. ”Vi anbefaler at bruge milliarden til separation af kloak og overfladevand i stedet for til vådområder,” sagde han.
Vejle Kommune var også repræsenteret som en kommune, der satser på fisk. ”Vi ønsker ikke at lave vådområder, hvor det går ud over fiskebestande,” sagde Natur- og miljødirektør Søren Peschard og lagde op til, at han som politiker gerne vil være med til at skabe helhedsløsninger til glæde for alle parter.
AKF, Anvendt Kommunalforskning, bidrog også til temadagen. Jacob Ladenburg fortalte om de samfundsøkonomiske fordele ved fiskepleje. Hans hovedpointe var, at vi skal have fat i selve naturoplevelsen set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Men alle deltagere var rørende enige om, at hvis der ikke er nogle fisk at fange, er naturoplevelsen ikke så stor.
Jacob Ladenburgs oplæg ses nederst på denne side.
Hvor sætter vi ind?
”Visionen for fiskeplejen er selvproducerende bestande, som kan tåle et fiskeritryk,” understregede Anders Koed, som er sektionsleder for Ferskvandfiskeri og -økologi ved DTU Aqua. ”For at nå dette kræves der indsigt og masser af viden om fx fiskenes adfærd, levesteder og interaktioner med det omgivende miljø. Og den indsigt opnås gennem undersøgelser og forskning.”
Derudover ser han gerne indsatsen styrket på en række områder, bl.a et øget fokus på ål, så ålebestanden kan komme på fode igen.
Anders Koeds oplæg ses nederst på denne side.
Set med fiskeplejekonsulent Finn Sivebæks øjne, er der flere håndtag at dreje på i fiskeplejen for at sikre den naturlige reproduktion af fiskebestande – både i ferskvand og saltvand – og dermed forbedre fiskeriet:
”Man kan genskabe bedre levebetingelser ved at restaurere og lave miljøvenlig vedligeholdelse af vandløbene, udsætte fisk, samt regulere fiskeriet.”
Imellem oplæggene var der rig mulighed for at udveksle ideer og få mere inspiration, til at skabe bæredygtige fiskebestande, ved DTU Aquas tema-stande. Her kunne man se, høre og diskutere mere om den kommende søhåndbog, forvaltningsplaner for laks, vandløbsrestaurering, lovligt elektrofiskeudstyr, marine habitater og – habitatrestaurering, samt om marine fisk og –udsætninger. Og eftermiddagens store kagebord sørgede for, at ingen gik sukkerkolde i den livlige debat.
Fremtiden
”Vi befinder os i en biologisk verden, som ændrer sig meget,” konstaterede Eskild Kirkegaard.
Der var stor enighed i forsamlingen om, hvor vi skal hen med fiskeplejen. Fiskeplejen er et langsigtet projekt, som bygger på eksisterende viden og erfaring - og det skal der bygges ovenpå. Fiskeplejen har et økonomisk råderum, så det lover godt for fremtiden.
Konklusionen på en spændende dag på Scandic Bygholm Park i Horsens var, at fiskeplejen skal fremme bedre naturlige forhold, afhjælpe lokale bestande, samt blive bedre til at stille klare mål og succeskriterier for fremtidens arbejde.
Af Charlotte Malassé, DTU Aqua
Materiale, som kan downloades